Målløs naturforvaltning

Af Morten D.D. Hansen
Naturvejleder og museumsinspektør, Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet

For nylig cyklede jeg rundt i et stort NATURA 2000-område for at tælle dagsommerfugle. Det var kun for sjov, og det skulle være en glad, uforpligtende tur uden de store faglige implikationer. Men sådan går det aldrig. Således begyndte jeg snart at undre mig over, at jeg mødte ufattelig mange sommerfugle – også sjældne - inde langs skovvejene, langt fra deres normale levesteder. Det kunne naturligvis være et glædeligt tegn på en igangværende spredning – og dermed en god nyhed! Men da jeg nåede ud til de åbne hede- og overdrevsarealer, blev jeg straks klar over årsagen: Herude gik der masser af køer og græssede. Det skal man normalt også blive glad for, for græssende husdyr på naturarealer er efterhånden et sjældent syn i den danske natur. Problemet var blot, at de havde ædt alt. Der var absolut ingen blomsterplanter at suge nektar på. Sidst på sommeren plejer arealet at være et mylder af sommerfugle og bier, men i år var sommerfuglene for længst flygtet ud i skoven i jagten på mad.

Manglende fokus på naturens indhold
Det skulle ellers være så godt. Et naturområde med masser af græssende køer. Og alligevel er resultatet en ørken. Forklaringen er ganske enkel: Sommerfuglene er ikke målet for naturplejen, ej heller blomstrende hedelyng eller djævelsbid. Der er heller ingen, der har som mål, at rødrygget tornskade har en sund bestand på arealet, eller at gødningsbillerne skal gå frem i antal. En generel hensigtserklæring om at ville sikre den natur, som er sværest at erstatte, ville også være oplagt. Men når man spørger de ansvarlige myndigheder, bliver man mødt af et ”øh, det er vel målet, at det skal se lysåbent og guldalder-agtigt ud…” I NATURA 2000-planen for området står der ordret, at ”de lysåbne terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje”, og i Naturbeskyttelsesloven, som arealet naturligvis er omfattet af, står der ”der må ikke ændres i tilstanden af hede osv…”.

Men hvad menes der egentlig med ordene tilstand og hensigtsmæssig? Mener man, at forekomsten af sjældne dyr og planter er en del af tilstanden, og at hensigtsmæssig pleje betyder ”til gavn” for disse arter? Nej, det gør man ved den søde grød ikke! Man mener kort og godt, at målet for området er, at der en gang imellem skal gå nogle køer og græsse, helst så ”arealet fremstår med tæt, lavt plantedække den 31. august”, som der står i vejledningen om græsning. Man taler om, hvordan arealet skal se ud, ikke hvem der bor der. Vi fokuserer på rammerne uden at skele til indholdet.

Med denne ignorante tilgang til naturforvaltning er facit givet på forhånd. De sjældne planter, gødningsbiller, dagsommerfugle og edderkopper vil forsvinde en efter en! Sjældne arter kræver ofte specielle, ligefrem ekstreme forhold, og når man nøjes med at forvalte med den brede landskabspensel, rystes specialisterne af i svinget.

Arterne skal opretholde biodiversiteten
I store sammenhængende landskaber med naturlig dynamik kunne man naturligvis sagtens opretholde sunde bestande af selv de mest krævende arter. Så kunne man også sagtens tillade lokal uddøen af sjældne arter, fordi de såmænd nok skal genindvandre fra et sted i nærheden. Men sådanne arealer med store planteædere, store rovdyr, hyppige naturbrande (og måske en kampvogn eller tre til at vælte lidt rundt) har vi desværre ikke her til lands. Vi har små frimærker, hvor bakke-gøgeliljer og mariehøneedderkopper holder fast med det yderste af neglene. Skal vi sikre disse arter, som bliver så uendeligt svære at erstatte, hvis de først forsvinder, skal vi fokusere på de 90 procent af vore eksisterende naturarealer, der i dag ikke plejes med arterne for øje.

Truslen mod vores biodiversitet er strengt taget ikke, at der mangler plads til naturen. Det er heller ikke ulovlig opdyrkning, næringsstoffer eller pesticider. Truslen er, at vores allerede eksisterende natur ikke plejes optimalt i forhold til biodiversiteten. Vi har ærlig talt ikke brug for mere sekunda-natur, ligesom vi ikke har brug for flere sekunda-natur-planer. Vi har brug for målrettet naturforvaltning – og målet er arterne! At forvalte vores natur med specifikke arter som mål er at sætte overliggeren højt. At forvalte med landskabet og driftsformen som mål er at sætte den lavt.

debat@altinget.dk