MSC: Færdig havplan skal sikre robust forvaltning
Sikring af havmiljøet de øvrige aktiviteter på havet udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Fiskeri skal ikke bidrage til forringelse af havmiljøet generelt. Det er afgørende, at havmiljøet ses som et hele, og at de nødvendige hensyn tages gennem robust forvaltning, skriver Helle Christensen og Linnéa Engström.
Tidligere på året fremlagde Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening et udspil, der havde til formål at sikre ti procent urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen. Netop det udspil er et godt eksempel på, at det er muligt at nå til enighed, selvom der er forskellige interesser involveret.
I forbindelse med havplanen er der langt flere interesser i spil, men eksemplet her understreger, at det til trods for forskelligrettede interesser er muligt at nå til enighed gennem dialog.
I den nuværende debat omkring havplanen for de danske farvande bliver der fra flere sider peget på, at planen ikke har det nødvendige fokus på sikring af havmiljøet. Fra anden side er der bekymring om, hvilke konsekvenser for de øvrige aktiviteter på havet, udlægning af arealer til ressourceudnyttelse vil have.
Men det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Dog kræver det en tæt dialog at få flettet de forskellige interesser sammen. Det er her oplagt at gribe bolden og invitere alle interessenterne med til bords for at finde balancerede løsninger, der tilgodeser både miljø og menneskelig aktivitet.
Robust forvaltning kan give erhvervet mulighed for miljøcertificering
I Marine Stewardship Council (MSC) arbejder vi for, at de fiskeriaktiviteter, der finder sted, ikke bidrager til forringelse af havmiljøet generelt. Vurderingerne foretages ud fra vores videnskabeligt funderede standard og bygger således på den nyeste tilgængelige viden om de relevante fiskebestande og de øvrige arter og habitater, der bliver berørt af fiskeriet, samt om hvorvidt fiskeriet bliver effektivt forvaltet.
Med hensyn til de forvaltningsmæssige aspekter er det afgørende, at havmiljøet ses som et hele, og at de nødvendige hensyn tages gennem robust forvaltning. Med en stærk og klar forvaltning af de levende ressourcer, både med hensyn til hvilke arealer, der bliver påvirket og omfanget af påvirkningerne, vil havplanen kunne bidrage til at ressourcerne udnyttes optimalt.
Det gælder både, når vi taler om vind, fisk eller plads kan udnyttes på et plan, niveau, der sikrer erhvervet adgang til ressourcerne også i fremtiden.
Samtidig kan en robust forvaltning bidrage til erhvervets mulighed for at opnå miljøcertificering af deres fiskeri, og på den måde lede det i en mere bæredygtig retning til gavn for miljøet, samtidig med at det sikrer erhvervet adgang til et stort marked, der efterspørger fisk fra bæredygtige fiskerier.
Udkast til havplanen danner god baggrund
Der er mange interessenter at tage hensyn til, og opgaven er ikke nem. Det understreger blot vigtigheden af at have fokus på en god dialog, så resultaterne af diskussionerne kan indarbejdes i havplanen og dermed sikre et robust forvaltningsværktøj.
Der ligger et stort arbejde forud for det udkast til havplanen, der nu er i høring. Udkastet danner en god baggrund, hvor der er koordineret mellem eksisterende lovgivning, for det videre arbejde frem mod en færdig plan.
Fremadrettet, og inden det sidste punktum bliver sat, er det vigtigt at have fokus på en god dialog, hvor alle interessenter er med ved bordet for at sikre, at de mange interesser bliver balanceret, og der både tages hensyn til naturen og menneskelig aktivitet, således at den færdige plan bliver et robust forvaltningsværktøj.
WWF: Regeringen skal kæmpe for den grønne førertrøje i de globale biodiversitetsforhandlinger
Fiskeriforeninger: Folketinget skal vælge mellem kvotekonger eller kystfiskeri
