Miljøorganisationen NOAH: Vi ønsker en helhedsforståelse af biodiversitetskrisen fra Heunicke

Mere plads til natur kan ikke redde biodiversiteten alene. Vores forbrug af biomasse og produktion af landbrug skal reduceres sideløbende. Derfor savner vi en helhedsforståelse af biodiversitetskrisen, skriver Bente Hessellund Andersen og Mads Kjærgaard Lange fra Miljøorganisationen NOAH.

Vi hører det tit, når talen er om behovet for mere biodiversitet: Arterne har behov for plads til at udfolde sig.

For os i NOAH er det i den forbindelse vigtigt at understrege, at dét, at vi sørger for mere plads til naturen i Danmark, ikke får den uheldige følgevirkning, at der bliver mindre natur i andre lande. 

Det at skaffe den fornødne plads til biodiversitet indgår i en brutal kamp om arealerne, både herhjemme og i resten af verden.

Der ligger utallige mulige konflikter i krydsfeltet mellem - på den ene side behovet for mere plads til naturen og på den anden side forbruget af for eksempel landbrugsprodukter og skovbrugsprodukter.  

Vores største ønske til miljøminister Magnus Heunicke er, at han – i kampen for meget mere biodiversitet – vil arbejde målrettet på at forhindre, at Danmark bruger jordens overflade på en uhensigtsmæssig måde.

Der er et stærkt behov for at tænke nænsomhed ind i den måde, vi bruger arealerne på, så de ikke bliver nedslidte, mærket af infrastruktur og blottet for biodiversitet.

I den forbindelse er der behov for folkelig opbakning og et nytænkende samarbejde mellem Miljøministeren og andre ministre, hvis arbejdsområder “lægger beslag” på arealer. 

Et borgerting for biodiversitet 

Helt konkret foreslår vi, at Miljøministeren sætter en ramme op for en diskussion med hele samfundet om, hvordan vi sikrer plads til naturen i Danmark, uden at det sker på bekostning af andre landes natur. 

Ministeren bør lade sig inspirere af Klimaborgertinget.

Erfaringen herfra viser, at borgere, der udgør et nogenlunde repræsentativt udsnit af befolkningen, både kan og vil tænke helhedsorienteret, og at de også ønsker at inkludere biodiversitet, arealanvendelse, forbrugsmønstre, vækstproblematik og global ulighed, mens de leder efter klimaløsninger.  

Den erfaring, ministeren kan tage med fra Klimaborgertinget, er, at borgerne i en kollektiv læringsproces med ekspertoplæg og debatter bliver i stand til at foreslå nogle helhedsorienterede løsninger, der hæver sig højt over de lappeløsninger, vi kender. 

Vi er opmærksomme på, at naturnationalparkerne, den urørte skov og de fredede fugleynglepladser ikke er opnået uden stor diskussion og somme tider modstand, og at det er lidt frækt at kalde dem for lappeløsninger.

Men sandheden er, at der skal meget mere til, hvis 30 procent af klodens arealer skal beskyttes. Netop derfor er der behov for folkelig forståelse og opbakning. 

Samarbejde på tværs af ministerier 

Tilsvarende er der behov for forståelse og opbakning på regeringsniveau, særligt fra Fødevareministeren og fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. 

På Fødevareministerens område handler det om, at den store animalske landbrugsproduktion nødvendigvis må sættes under en kritisk lup.

Det gælder både i forbindelse med den store næringsstofforurening, der påvirker biodiversiteten og havmiljøet i Danmark negativt, og i forhold til pesticidforbruget der ændrer på artssammensætningen i økosystemerne, og dermed påvirker biodiversiteten.  

Og så handler det i den grad også om landbrugets enorme arealforbrug både i Danmark og globalt.

En reduktion af den animalske produktion vil frigøre noget af det areal, der bruges til foder i Danmark og sideløbende reducere det kæmpestore forbrug af importeret foder.  

Dermed mindskes presset på de arealer i Sydamerika, der i dag anvendes til produktion af sojafoder - en produktion i monokulturer, der er fuldstændig ødelæggende for biodiversiteten i de eksporterende lande. 

Misbrug af bioenergi

På Klima-, Energi- og Forsyningsministerens område handler det om forbruget af bioenergi.

Danmark har et stort og voksende forbrug af forskellige former for bioenergi, hvoraf en væsentlig del importeres.

Uanset om det er dansk produceret eller importeret, går det ud over biodiversiteten, der hvor træerne fældes. Biomasse til kraftvarmeforsyningen og private hjem hentes fra skove både herhjemme og i udlandet

På grund af den stadige vækst i forbruget fører det til stadigt større ødelæggelser af skovenes økosystemer med vækst i monokulturelle plantager frem for skove med blandede arter og plads til diversitet.  

Det sker både i Danmark, resten af Europa og globalt.

Fra landbrugsjorden hentes plantemateriale – også i konstant voksende mængder – der anvendes enten til fremstilling af biobrændstoffer til transport eller som tilsætning i biogasproduktionen.

En helhedsforståelse og mere plads

Det hele forudsætter en produktion i monokulturer på arealer, som udsættes for en hård jordbehandling, der nedbryder jordens organiske materiale.

Netop det organiske materiale i jorden er hjemsted for en meget stor mangfoldighed af levende organismer. 

Biodiversitetskrisen er uløseligt forbundet til vores livsstil med et overforbrug af ressourcer, hvoraf vi her kun har forholdt os til plantebaserede ressourcer - og kun nogle af dem.  

Vi opfordrer Miljøministeren til at arbejde for en større helhedsforståelse og erkendelse af, at ansvaret for klodens biodiversitet ikke kun kan opnås ved at sætte mere plads til natur af i Danmark, men at den danske landbrugsproduktion og det danske forbrug af biomasse og andre biobaserede produkter sideløbende må reduceres.  
Det vil skabe mere plads til biodiversitet.  

Forrige artikel Biolog: Miljøstyrelsen anvender ubrugelige registre om PFAS-udledning Biolog: Miljøstyrelsen anvender ubrugelige registre om PFAS-udledning Næste artikel Fremtidsforsker: Vores økonomi er dybt afhængig af økosystemet Fremtidsforsker: Vores økonomi er dybt afhængig af økosystemet