Miljøkemikere: Grundvandsparker skal beskytte mod alle syntetiske kemikalier

Af Bjarne W. Strobel, Hans Christian Bruun Hansen, Jan Christensen, Peter Engelund Holm og Xenia Trier
hhv. lektor og afdelingsleder, professor, professor, professor, lektor, Københavns Universitet

Rent drikkevand fra vandhanen er et privilegie, som mange af os tager for givet.

Men når vandet i udlandet smager af klor, eller giver dig dårlig mave, bliver man mindet om, at rent drikkevand er en knap ressource, som kræver en indsats for at beskytte.

Det politiske forslag om at etablere grundvandsparker er et bud på, hvordan man beskytter grundvandet mod de stoffer, der kan forurene drikkevandet for de næste generationer.

Fagligt giver forslaget mening, hvis vi kan sikre at grundvandet beskyttes mod alle de syntetiske kemikalier der tilføres vandet fra industri, landbrug, bebyggelse og spildevand i grundvandsindvindingsområdet.

Bedre at forebygge end at rense

I Danmark hentes størstedelen af vores drikkevand fra grundvandet, og sendes ud til borgerne uden rensning på nær iltning og sandfiltrering.

Vandværkerne har overvågningsprogrammer til at kontrollere vandets sammensætning, herunder indhold af bakterier og en lang række kemikalier. Når vi taler om rent drikkevand, handler det altså primært om menneskers sundhed, selvom en reduceret brug af kemikalier som pesticider, også vil være til gavn for miljøet.

I de senere år har man fundet forureninger i drikkevandet fra de stoffer, man overvåger, herunder fra pesticidrester men også fra industrikemikalier som PFAS, biocider, svampemidler i maling, klorerede opløsningsmidler eller metaller. Man har kunnet løse det ved at lukke boringer nogle steder og fortynde vandet fra de forurenede områder.

Men grundvandet er ikke er en uendelig ressource, og med stigende befolkningstal omkring de store byer og flere og længere tørkeperioder, bliver det sværere for drikkevandsselskaberne at finde rent grundvand.

Begrænset brug af alle syntetiske kemikalier

Forslaget om at oprette grundvandsparker handler om, at sikre rent grundvand ved at forhindre brugen af pesticider på jorden over grundvandet. Baggrunden er, at vi gang på gang har undervurderet hvilke stoffer, der ender i grundvandet, hvor giftige de er hver for sig eller i kombination.

Når stofferne først er i grundvandet, er det i praksis dyrt og ineffektivt at fjerne vandopløselige stoffer fra drikkevandet, og bruge knappe ressourcer som energi og vand. Det kan også tilføre nye kemikalier til vandet, og forurenede filtre og spildevand skal efterfølgende bortskaffes.

Samtidig er det et signal om, at beskyttelsen af grundvandet er mislykket, og at kommende generationers drikkevand vil være spoleret.

At forhindre at kemikalier ender i grundvandet og sidenhen skaber problemer, er baggrunden for ikke at overstige koncentrationer på mere end 0.1 ug/L, uanset om de er toksiske eller ej. Begrænsningen af særligt problematiske stoffer er også en hjørnesten i EU's kemikaliestrategi. I EU's Green Deal arbejdes der også med en ambition om nul forurening.

Ud fra det princip, er det altså alle kemikalier, der bør beskyttes imod - uanset forureningskilden. Det vil sige både landbrugs-, industri- og husholdningskemikalier.

Det mest effektive vil være, at lade være med at bruge kemikalier på jorden over grundvandsressourcer. I praksis vil det kræve en overgangsperiode til, at al brug af kemikalier er udfaset. Indtil da bør man styre hvilke kemikalier, der helt skal undgås, og hvordan man kunne være ekstra påpasselig med at håndtere resten af kemikalierne.

Det gælder både for landmænd og industrier, men også for villaejere, når de eksempelvis maler deres huse, renser alger på terrasser, indkørsler og tagrender eller gødsker og/eller sprøjter deres planter i haven.

Grundvandsparkernes mange formål

Grundvandsparker kan være en mulighed for at opfylde flere politiske målsætninger, som Danmark har forpligtiget sig til.

Udover at Danmark er et af de lande med størst procentandel landbrug i hele verden, så er der også et stort pres på brug af jord til veje og byer. 

Dertil kommer nye ambitioner om flere biobaserede grønne produkter (biokemikalier, bioplast, medicin med mere), bioenergi, binding af CO2 (lavbundsjorde), til biodiversitet og til rekreative naturarealer - herunder naturparker - der alle kræver jord.

Kan vi sikre flere mål på samme areal, bliver den samfundsmæssige gevinst størst.

Derfor er det oplagt at se på, om arealerne til grundvandsparker kan placeres, så man opfylder flere mål ud over grundvandsbeskyttelse. Således kan man eventuelt - i et vist omfang - kombinere vådlægning af lavbundsjorde med grundvandsbeskyttelse og med højere biodiversitet. Økologisk landbrug uden brug af syntetiske, plante- eller metal-baserede pesticider vil eventuelt også være foreneligt med grundvandsbeskyttelse.

Grundvandsparker skal ses i et bredere perspektiv, og de skal opfylde mange af de højt prioriterede mål, vi har for fremtiden omkring miljø, klima, natur og sundhed.

Udtagning af arealer til disse formål koster penge, og der vil være fordele og ulemper. Derfor er det vigtigt at vi bruger værktøjer til at gennemarbejde forslagene, så vi udpeger arealer, hvor vi samlet set får mest miljø og sundhed ved indsatsen.

{{toplink}}

debat@altinget.dk