Lektor: Grundvandsparker er nødvendige for at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer
Grundvandsparker er et rigtigt godt initiativ. Det giver nemlig god mening, at friholde områder af Danmark for udbringning af bekæmpelsesmidler og spildevandsslam, som truer danskernes drikkevand. Samtidig medfører parkerne ekstra gevinster i form af klimatiltag og mere beskyttet natur, skriver Martin Hansen.
Grundvandsparker er et rigtigt godt initiativ. Det giver nemlig god mening, at friholde områder af Danmark for udbringning af bekæmpelsesmidler og spildevandsslam, mens vi samtidig får gevinster i form af klimatiltag og beskyttet natur.
Vi finder flere og flere pesticidrester i grundvandet. Men vi skal ikke kun fokusere på pesticider. Problemet er langt større.
Spildevandsslam og oversete kemikalier
Vi har, baseret på nylig forskning, nu nået den erkendelse, at vores dyrebare grundvand også er fyldt med alt muligt andet end pesticider. Et eksempel er slam fra spildevandsanlæg, der indeholder næringsstoffer og organisk materiale, som i dag udnyttes ved udbringning på landbrugsjorde.
Men udover den gode næring, så indeholder spildevandsslam også miljøfarlige stoffer.
Nye ‘non-target' metoder, der bruger en mere holistisk tilgang til at kortlægge tusindvis af kemikalier i grundvandet fremfor kun at kortlægge enkelte komponenter (som er den metode, der indtil nu er brugt), viser tilstedeværelse af mange andre menneskabte syntetiske kemikalier i vores grundvand. Det kan eksempelvis være hidtil ubeskrevet pesticid metabolitter, træbeskyttelseskemikalier, polymerer og andre nye fund, som kan stamme fra udbringning af spildevandsslam.
I samarbejde med Miljøstyrelsen har vi for nyligt påvist, at spildevandsslam blandt andet indeholder rester af tungmetaller. Dertil desværre også mange uregulerede, miljøfarlige og forurenende stoffer som lægemidler, sødemidler, lykkepille-medicin, antibiotika, pesticider og biocider, og flere typer af generationskemikalierne PFAS/PFOS.
En stor del af disse kemikalier er netop designet og bruges til medicinsk behandling eller som decideret giftstoffer, og nogle er mistænkt for eller har påvist skadelige hormonforstyrrende effekter. Den videre miljøskæbne og cocktaileffekt af alle disse stoffer vil være kompleks, og det er uklart om, og i hvor høj grad, disse stoffer vil transporteres ned mod grundvandet.
Gigantisk dilemma
Selv hvis udbringning af slam og plantebekæmpelsesmidler ophører samtidig med en total regulering af alle kemikalier (såsom brug af træbeskyttelse og brandslukningsøvepladser) og deponi i området, så er der fortsat brug for at styrke forskningen og undersøgelser omkring miljøskæbne, sundhedseffekter og vandrensningsprocesser til fjernelse af stofferne, da transporten ned mod grundvandet vil tage årtier, og mange kemikalier er allerede på vej!
Drikkevandsforsyninger står med et gigantisk dilemma. De har brug for rent grundvand for at kunne levere et "kemikalie-frit" drikkevandsprodukt til forbrugerne. Ellers skal de lave avanceret vandrensningsprocesser, men som måske ikke kan fjerne alle stofrester, og som i nogle tilfælde også kan producere (ukendte) nedbrydningsprodukter i drikkevandet med ukendte sundhedsmæssige følger.
Det vil ikke være muligt at fastholde det politiske mål, at vores drikkevand skal baseres på rent grundvand, så vandværkerne kan lave en minimal behandling, hvis vi ikke etablerer grundvandsparkerne.
Vores drikkevand er truet, så derfor er grundvandsparkerne nødvendige!
{{toplink}}
Grøn Ungdomsbevægelse fra COP15: Miljøtopmødets bud på en Paris-aftale er på ingen måde tilstrækkeligt
Chefkonsulent i L&F: Prioritering af vandløb er nøglen til klimatilpasning og reelle miljøforbedringer
