Måling: Stort flertal af danskerne vil ikke have mindre landbrug

Et massivt flertal af danskerne mener ikke, at landbruget skal fylde mindre i landskabet, end det gør i dag.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget.

I målingen svarer 68 procent, at landbruget har en ”tilpas størrelse”. Det svarer til cirka to ud af tre danskere.

15 procent mener, at det danske landbrug optager for meget plads, mens ni procent omvendt synes, at landbruget fylder for lidt.

Landbruget optager cirka 60 procent af det danske landareal, hvilket gør Danmark til det mest opdyrkede land i Europa. Det er især produktionen af foder til dyr, der fylder på det danske landbrugsareal.

Erhvervets størrelse har i flere år fået en række aktører og politikere til at argumentere for at skære i produktionsarealerne, og tidligere på måneden lød det også fra statsminister Mette Frederiksen (S), at ”i vores iver efter at være et landbrugsland, er vi gået for langt”.

Artiklen fortsætter efter figuren. Genindlæs siden, hvis grafen ikke er synlig.

Danskernes holdning til landbrugets størrelse

 

L&F: Dejligt med stærk opbakning

Målingen vækker glæde i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der hæfter sig ved, at sammenlagt 77 procent af de adspurgte enten mener, at landbruget har en passende størrelse eller gerne må fylde mere.

”Man hører ofte i den politiske debat, at landbruget fylder alt for meget og skal reduceres kraftigt, så det er dejligt at konstatere, at der i befolkningen er en stærk opbakning til, at Danmark er et landbrugsland og skal blive ved med at være det,” siger miljødirektør Anders Panum Jensen.

Han mener, at målingen er med til at understrege, at Danmark fortsat skal prioritere plads til en stor fødevareproduktion.

”Vi har på grund af vores beliggenhed naturlige forudsætninger for at producere fødevarer, og vi er gode til det. Det skal vi holde fast i, og det er der et meget stort flertal i den her måling, der er enige i,” siger Anders Panum Jensen.

DN: Landbrugets størrelse er uholdbar

Danmarks Naturfredningsforening mener til gengæld ikke, at man bør drage for hurtige konklusioner om danskernes syn på landbrugets størrelse på baggrund af den nye måling.

Direktør Lars Midtiby erkender, at der ikke virker til at være ”et brændende ønske om at gøre landbruget mindre”, men han hæfter sig samtidig ved, at befolkningen bakker op om de grønne målsætninger.

”Og når man kigger sagligt og nøgternt på det, er virkeligheden, at hvis vi skal nå de grønne mål, er det en del af forudsætningen, at landbruget fylder mindre og producerer på en markant anderledes måde,” siger DN-direktøren og fortsætter:

”Så jeg mener ikke, at man nu kan konkludere, at danskerne ønsker at fortsætte landbrugsproduktionen uændret med de konsekvenser, det indebærer.”

I DN vil man helt konkret gerne tage 500.000 hektar landbrugsjord ud af drift og udlægge pladsen til mere natur.

Landbrugets nuværende størrelse er ”uholdbar i længden,” mener Lars Midtiby, der med afsæt i målingen ser et større behov for at italesætte fødevareproduktionens betydning for den grønne omstilling.

”Der skal i højere grad være et tydeligt fokus på, hvad man kan opnå ved at ændre produktionsform, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke gør det,” siger DN-direktøren.

{{toplink}}

Lavbundsjorder kan realisere klimamål

På trods af opbakningen til at fastholde landbrugets nuværende størrelse, bakker Landbrug & Fødevarer stadig op om at udtage de 100.000 hektar lavbundsjorder inklusive randarealer, som man satte som målsætning med landbrugsaftalen sidste efterår.

Det er nødvendigt, hvis landbruget skal leve op til sit ansvar i kampen om at nå de danske klimamål, siger miljødirektør Anders Panum Jensen.

”Så vi er afklaret med, at der skal gives noget land i den proces,” siger han og peger også på, at man som i de seneste mange år kan forvente, at byudvikling og skovrejsning gradvist vil gøre landbrugsarealet en lille smule mindre.  

Erhvervsorganisationen ser dog intet behov for at nå op i nærheden af de 500.000 hektar, som DN foreslår at tage ud af drift.

”Vi mener, at vi kan realisere alle de grønne mål ved at udtage de cirka 100.000 hektar. Det er også det, der ligger i landbrugsaftalen fra sidste år. Her er planen ikke, at der skal udtages mere end de 100.000 hektar, og den plan tror vi på og arbejder ud fra,” siger Anders Panum Jensen.

Det er et bindende mål i landbrugsaftalen, at landbrugets drivhusgasudledninger skal reduceres med mellem 55 og 65 procent i 2030.

arp@altinget.dk