Ingen fælder i driftsplanerne
DEBAT: Vi sætter ikke fælder op for miljøministeren, skriver Peter Ilsøe, vicedirektør i Naturstyrelsen, i en replik til Søren Wium-Andersen.
Af Peter Ilsøe
Vicedirektør, Naturstyrelsen
I Altinget (14. januar 2014) mener biolog Søren Wium-Andersen, at Naturstyrelsen med de nye driftsplaner forsøger at lokke miljøministeren i en fælde og på glatis.
Men der er hverken fælder eller is i de driftsplaner, som Naturstyrelsen er ved at udvikle sammen med borgere og organisationer. De udvikles blandt andet for at skabe åbenhed - og for at inddrage borgerne. Vi ønsker nemlig at indrette vores skove på en måde, så flest mulige borgere får størst mulige naturoplevelser – samtidig med at vi skover nænsomt og bæredygtigt og få råd til naturplejen.
En driftsplan skal lægge linjen for, hvad der skal ske med en skov i de kommende 15 år. Hvad vil vi med den? Hvilken slags skov skal der være på lang sigt? Hvilke nye projekter skal der laves? Hvordan skal den beskyttede natur plejes? Er der særlige hensyn i et område for eksempel til naturen eller fortidsminder? Er der områder, der bør holdes åbne for at skabe en anden natur? Hvilke friluftsmuligheder ønsker borgerne sig? Hvor mange ride-, cykel- og vandrestier har skoven brug for?
Grus på stierne
Den tekniske vedmasseberegning – det, Søren Wium kalder ”hugstplanen” – er ikke en del af det materiale, vi har sendt i offentlig høring. Vedmasseberegningen er nemlig en konsekvensberegning af, hvor meget træ der står i skoven i forhold til de behandlingsmetoder og konkrete tiltag, der er beskrevet i driftsplanen - som igen bygger på de generelle retningslinjer for naturnær skovdrift.
Vedmasseberegningen eller ”hugstplanen” indeholder derfor ikke oplysninger, der ikke kan uddrages af den plan, der er i høring. Det er blot omsætningen af planen til tal. Så selv om denne tekniske beregning ikke er foretaget endnu, giver det god mening at sende planen i høring. Det var også tilfældet med den senest færdiggjorte driftsplan – for enheden ved Blåvandshuk – her var det først efter høringen og tilretningen af planen, at de endelige tekniske beregninger blev foretaget.
At lade den beregning indgå i høringsmaterialet ville svare lidt til, at vi i afsnittet om sti-systemet for de næste 15 år også skulle angive, hvor mange kubikmeter grus der skal indkøbes – og hvordan og hvornår det skal spredes.
Det er rigtigt, at ”i gamle dage” indeholdt en driftsplan for en skov normalt en oversigt over bevoksninger, der i skulle fjernes. Men som konsekvens af beslutningen i 2005 om at konvertere statens skovdrift til et naturnært skovbrug søger vi helt at undgå de såkaldte renafdrifter. Vi fjerner derfor ikke mere hele løvtræbevoksninger, og derfor indgår det ikke mere i driftsplanen.
Vi fælder forsvarligt
Når konsekvensberegningerne over vedmasseforråd er gennemført, vil det komme til at indgå i den endelige plan, som jo er et offentligt tilgængeligt dokument. Så hvis man endelig skulle have lyst til at følge med i det skovtekniske, kan man det. Det gør Søren Wium som mangeårig modstander af hugsten i Nordsjælland. Og det er en ærlig sag, at han mener, at vi gør det skidt.
Han mener, at vi bevidst fælder redetræer – men det gør vi ikke. Han mener, at vi fælder bøg over 200 år gamle - det gør vi heller ikke. Men han har ret i, at vi laver skovdrift i fuglenes yngletid. Det er fuldt ud lovligt, og vi gør det, fordi vi mener, at vi i dag har redskaber, der gør det forsvarligt.
I forhold til verdens største certificeringssystemer for bæredygtig skovdrift (FSC og PEFC) er der ingen krav om, at hugstplaner skal i høring.
Mere natur i Danmark, men kan det nu passe?
