Husdyrloven - den grimme ælling, der aldrig blev en svane

Det var svært at få armene ned i 2006, da den nye husdyrlov så dagens lys. Forventningerne til "den lille ny" var store i hele erhvervet. Efter at have bøvlet med besværlig administration i årevis så landmændene nu frem til en let og hurtig sagsbehandling med klare og forudsigelige regler. Nu skulle én myndighed hurtigt og smidigt håndtere VVM-vurderinger og miljøgodkendelser i en sagsgang. Af festtalerne fra dengang, da ideen til den nye husdyrregulering blev født, lød det fra miljøministeren, at det var en rigtig god aftale, som gavnede både naturen, landmanden og naboen. Naturen ville først og fremmest nyde godt af mindre ammoniak. Landmanden ville få klare miljøkrav og en betydelig enklere sagsbehandling. Landmændene skulle fremover kun indhente én godkendelse hos én myndighed og ville dermed få en mere ensartet behandling, mere forudsigelige vilkår og den kortest mulige sagsbehandlingstid.

Landbruget vidste godt, at virkeligheden nok ikke var helt så rosenrød, men alligevel var der optimisme at spore på trods af, at flere og mindre husdyrbrug skulle igennem en miljøgodkendelse. Det ville nemlig betyde, at miljøkravene blev langt mere overskuelige, og reglerne blev samlet ét sted.

Desværre stødte "den lille ny" hurtigt på den ene forhindring efter den anden. Komplicerede og uklare regler gav problemer, som man på forhånd ikke havde løsninger på. Det var, i kombination med en omfattende strukturreform på myndighedssiden og krav om, at mange flere husdyrbrug skulle gennem godkendelsesreglerne, en meget uheldig cocktail.

Landmænd og kommuner havnede i en helt urimelig situation, hvor sagerne først hobede sig op i kommunerne, fordi det var uklart, hvordan de skulle behandles, hvorefter et stort antal sager blev påklaget, og bjerget af sager voksede og voksede i Natur- og Miljøklagenævnet. De lange sagsbehandlingstider betød, at den enkelte landmand ikke vidste, om han var købt eller solgt. En dybt problematisk situation både ud fra en økonomisk og en retssikkerhedsmæssig betragtning. Når selv Kammeradvokaten har konstateret, at reglerne er uklare - hvordan i alverden skal en husdyrproducent, eller for den sags skyld en sagsbehandler, så have en chance for at forstå, hvad der gælder.

Dyr regulering
Et af de allerstørste problemer, der endnu ikke er løst, er den måde, reguleringen af selve anlægget og arealerne kædes sammen på. I alle de andre EU-lande reguleres arealerne gennem generelle regler, og Danmark er formentlig det eneste land i EU, hvor der stilles særlige vilkår til arealerne i forbindelse med godkendelse af et husdyrbrug. Koblingen mellem arealer og miljøgodkendelse giver en bureaukratisk, ufleksibel og meget dyr regulering, der er svær at administrere, og som giver meget lille miljøeffekt. Set i lyset af hele vandplansarbejdet giver det ikke mening at fastholde en særlig arealregulering for husdyrbrug. Og med de seneste afgørelser om husdyrtryk fra klagenævnet, hvor en af Miljøstyrelsens vejledninger underkendes, føler erhvervet sig igen slået hjem i ludo.

Vi har i landbruget siden 2007 presset myndighederne for at få foretaget de nødvendige ændringer, så reglerne kunne fungere. Fra politisk side er der kastet adskillige ekstra offentlige ressourcer efter rejsehold, ekstrabevillinger til klagenævn og kommuner, IT-systemer og udredninger fra Kammeradvokaten, ligesom der er indgået flere aftaler mellem KL og regeringen for at få sagerne over disken.

Lyspunkter - trods alt
Heldigvis har indsatsen på en række områder båret frugt. I 2011 kom eksempelvis anmeldeordningen, som meget hurtig viste sig at være en solstrålehistorie. Med ordningen blev det muligt at foretage mindre ændringer, der ikke påvirker miljøet, uden at der automatisk stilles krav om en ny miljøgodkendelse. Ordningen benyttes flittigt. Nu håber erhvervet, at regeringen vil udvide ordningen, så endnu flere småjusteringer kan klares med en smidig anmeldelse.

Et andet lyspunkt er standardvilkår for BAT (Best Available Tecniques). Selvom kravene til brug af BAT medfører betydelige investeringer, betyder de også, at husdyrproduktionerne er kommet langt med at reducere miljøbelastningen med en fokuseret teknologianvendelse. Næste skridt i forhold til BAT er at anvende de danske erfaringer og teknologier til at løfte miljøbeskyttelsen i hele EU. Det vil også sikre ens konkurrencevilkår at fastsætte BAT-regler på EU-plan. Landbrug & Fødevarer støtter miljøministeren i en målrettet indsats i EU-arbejdet.

Hvad nu?
Hvis problemerne ikke skal fortsætte, hvis regeringens løfter om bedre rammevilkår for virksomheder skal holdes, og hvis danske arbejdspladser skal blive i landet, må vi se fremad. I over et år diskuterede eksperter, kommuner, grønne organisationer, landbruget og relevante ministerier i Husdyrreguleringsudvalget, hvordan reglerne kunne gøres enklere og derved bedre. Selvom diskussionerne til tider var besværlige, var der en meget konstruktiv og løsningsorienteret tilgang fra alle sider. Udvalget blev enige om nogle meget væsentlige anbefalinger, der handler om at få skilt reguleringen af anlæg og arealer ad og få anlægget reguleret på emissionerne i stedet for at se på produktionens størrelse. Derved vil de danske regler blive mere i tråd med resten af EU.

Når et enigt udvalg har lagt løsningsspor ud, er der kun at sende et stort nytårsønske fra Axelborg til Christiansborg. Gå i gang med Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger - men husk at få tænkt hele lovgivningsprocessen godt igennem i tæt samarbejde med de relevante parter. På den måde får vi bedre regler for husdyrbrugene, hvor der fokuseres på miljøbeskyttelse, samtidig med at landmændene får rimelige vilkår og forståelige regler.

Med politisk vilje og lydhørhed skal den grimme ælling nok blive til en flot svane.

debat@altinget.dk