Grønne indkøb droppet efter kommunalreformen?
DEBAT: Danmarks Naturfredningsforenings præsident ærgrer sig over, kommunernes grønne indkøbspolitik er gået i stå. Langt flere kommuner skal deltage, skriver hun.
Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
I 1995 indførte Danmark et cirkulære om, at statens institutioner skulle tage hensyn til energi- og miljøforhold ved indkøb af varer og ydelser. Kort efter fulgte KL og Amtsrådsforeningen med på frivillige aftaler om at gøre det samme. Hermed startede en epoke, hvor Danmark blev et af de fremmeste lande på dette område.
Mange kommuner gik i gang med at skrive en grøn indkøbspolitik, og nogle gennemførte den i praksis, og i løbet af en årrække voksede markedet for miljøvenlige produkter som følge af en vis efterspørgsel fra det offentlige Danmark.
Det var ikke blot økologi - det var også miljømærkede tryksager, genbrugspapir og energibesparende apparater. Samtidig blev erhvervslivet hjulpet på vej af offentlige støttekroner til at udvikle de miljøvenlige produkter.
Kommunalreform skabte stilstand
I 2005 udløb de frivillige aftaler, og 2006 blev året, hvor grønne indkøb blev mødt af et stort vakuum som følge af kommunalreformen. Vi forventede selvfølgelig, at også de nye kommuner ville forpligtigede sig til grønne indkøb. Men kun tre store kommuner Århus, Odense og København har indgået en aftale - et partnerskab - med miljøministeren.
I løbet af 2006 har de tre kommuner valgt at satse på nogle produktområder, som de har opsat mål for, men der er ikke kommet flere kommuner med i partnerskabet, og målene afspejler ikke just de mere end 10 års erfaringer med grønne indkøb.
Dogme 2000-kommunerne (Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding og København) arbejder dog videre med grønne indkøb og Indkøbspanelet har etableret en grøn indkøbsportal og en kampagne.
Penge at spare
I 2006 blev bygningsreglement opdateret med klart definerede lavenergiklasser, og så har vi fået Svanemærket på banen for småhuse. Derfor er det mærkeligt, at kommuner og stat ikke har valgt at satse på miljørigtigt byggeri.
Kun nogle få kommuner har opført interessant miljørigtigt byggeri. I Køge har man udlagt et større område i Herfølge til Svanemærkede huse, og i Stenløse har man udstykket med krav til lavenergiklasse I. Der er stor efterspørgsel begge steder, for det er sund fornuft og total set billigere at bo på denne måde.
Der er store driftsbesparelser at hente, hvis man altid stiller krav til lavenergiklasse I eller bedre. Og der er også garanti for godt indeklima, og vælger man Svanen, har man færre affaldsproblemer og mindre skadelige materialer i bygningerne.
Nødvendigt med flere kommuner
Det er derfor på tide, at grønne indkøb - med fokus på miljørigtigt byggeri - får sin faste plads i de nye kommuners politikker og i alle statens institutioner. En seriøs grøn indkøbspolitik over hele landet vil i øvrigt skabe et miljøteknologisk potentiale af dimensioner - ikke mindst indenfor byggeriet - men for at bringe Danmark i front, skal der strammes op nu.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøministeren og KL til at få flere kommuner med i partnerskabsaftalen og foreslår desuden, at bilaget til partnerskabsaftalen om grønne indkøb udbygges med krav til byggeri, samt at alle landets kommuner tilslutter sig denne aftale. Formuleringen om byggeri kan f.eks. se sådan ud:
"Alle renoveringer og nyopførelser af offentligt byggeri skal som minimum leve op til lavenergiklasse I og Svanens krav. Kravene skal indgå i alle udbudte licitationer for renoveringer og nyopførelser."
Potentialet for miljøforbedringer enormt stort, bl.a. fordi en bygning jo står i 30-100 år, hvor den dagligt bruger store mængder energi til varme, ventilation og lys.
