Connie H: Kommunalreformen gavner miljøet
DEBAT: Kommunalreformen har skabt et grundlag for en bedre miljøpolitik med klare rollefordelinger og mindre dobbeltarbejde, skriver miljøministeren.
miljøminister (K)
Da kommunalreformen trådte i kraft ved årsskiftet var det et resultat af flere års forberedelser og mange krævende opgaver både på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Men udfordringerne er fortsat store, og der er ingen, som skal tro, at alt nu er oppe at køre efter de første spæde uger. Det tager tid og kræfter at få gennemført en af de største reformer nogensinde af forvaltnings-Danmark.
Mindre dobbeltarbejde i miljøforvaltningen
Men den nye reform rummer også nye muligheder - bl.a. for at sikre, at vi også i fremtiden har en ambitiøs natur- og miljøpolitik. Det handler kort sagt om at sikre en effektiv miljøforvaltning, hvor vi undgår unødige overlap. Miljøkræfterne skal bruges på miljøet - og så målrettet som muligt.
Det tillader kommunalreformen i højere grad end tidligere. Opgaverne er placeret på de niveauer, hvor de bedst løses, arbejdsdelingen er klarere, der er mindre overlap niveauerne imellem og en tydelig indgang for borgerne.
Med kommunalreformen er amternes opgaver på miljø- og naturområdet nu fordelt mellem staten, kommunerne og de nye regioner. Staten skal varetage den overordnede planlægning og de mest komplicerede sager samt fastlægge de overordnede retningslinier for kommunernes indsats.
Kommunerne skal løse alle de opgaver, der kræver nærhed til borgerne og erhvervene. I staten skal vi fokusere på de nationale og internationale interesser og på de særligt komplicerede plan- og miljøsager, vi skal forvalte.
I forhold til regionerne skal vi være særlig opmærksomme på sammenhængen mellem jordforurening og grundvand.
Klart hvem der laver hvad
Der er en klar arbejdsdeling mellem niveauerne - men kommunernes og statens opgaver hænger naturligvis sammen på mange måder som f.eks. omkring natur og vand, hvor staten nu står for den overordnede planlægning, mens kommunerne skal udforme de konkrete handleplaner.
Pointen er, at der med reformen er tale om en helt ny tegning af miljø-Danmark. Det er nu tydeligt hvem, der laver hvad. Der er flyttet mange opgaver fra amter til staten - og også fra amter til kommuner.
Centralisering og decentralisering på samme tid
Der er faktisk både tale om en centralisering og en decentralisering. Ja, et samspil mellem det centrale og decentrale niveau. F.eks. er miljøcentrene, som jo er statslige, lagt ud decentralt for at få en større kontakt med dagligdagen ude i landet og en bedre forståelse for, hvordan natur- og miljølovgivningen virker i praksis.
Udfordringen for centrene bliver at etablere et samarbejde med kommunerne, hvor man kan være til glæde for hinanden og samtidig opretholde den klare arbejdsdeling.
For mig er det centrale udgangspunkt den etiske forpligtelse, vi alle har til at aflevere vores land og vores klode i god stand til vores efterkommere. Og den opgave synes tungere i vores generation end tidligere, både fordi vi ved meget mere om de forandringer, vi forårsager i naturen, og fordi vores påvirkning er mere omfattende end nogensinde.
Vores børn og børnebørn vil komme til at betale en høj pris, hvis vi ikke forvalter miljøet på en bæredygtig måde.
Politik skal anspore miljøvenlighed
Udfordringen fremover bliver derfor at udforme en miljøpolitik, der på alle niveauer ansporer til at gøre det rigtige - både i landbruget, erhvervslivet, blandt forskerne og hos den enkelte borger.
Vor generation har pligt til at komme op med holdbare løsninger. Og det kan ikke gøres med love og regler alene. Vi må alle påtage os et medansvar. Natur og miljø skal integreres i alle sektorer, og vi skal vise, at en ambitiøs natur- og miljøpolitik kan gå hånd i hånd med økonomisk fremgang. Kommunalreformen giver os et godt grundlag for at give natur- og miljøområdet endnu et løft.
