Gode træer bør på finansloven
DEBAT: Træ er et miljøvenligt produkt. Det er derfor vigtigt, at der plantes kvalitetstræer i skovene. Staten bør sikre arbejdet med gode træ-gener, mener tre forskere fra Skov & Landskab.
Skov & Landskab, Københavns Universitet
Det gælder om at have gode gener - også i skovene
Skovene er kendetegnet ved meget lange produktionstider. De træer, vi planter i dag, kan først høstes om 50 til 150 år. Derfor er det helt afgørende, at det anvendte plantemateriale er genetisk egnet til vores forhold både nu og efterhånden, som klimaforandringer slår igennem. Valg af plantemateriale er også afgørende for kvaliteten af de træprodukter, som produceres fra de fremtidige skove. Det er derfor vigtigt, at plantematerialet vælges afhængigt af det formål, som skoven er tiltænkt. Hvis der skal produceres flotte ege eller bøgekævler velegnede til møbelproduktion, er det f.eks. vigtigt at bruge frøkilder udvalgt til dette formål.
Herkomstkontrollen af skovplanter i en økonomisk klemme
Siden 1936 har vi i Danmark haft et kåringssystem, som gennem udvælgelse og høst af de bedste frøkilder ("gener") skal bidrage til en løbende forbedring af vedproduktion, stammekvalitet, sundhed, stabilitet og økonomi i skovene. Systemet blev oprindelig etableret i privat regi, idet de private skovejere og -forvaltere erkendte vigtigheden af kun at bruge velegnet materiale, når de foretog de meget langsigtede investeringer, som en skovplantning er.
I dag er den såkaldte "Herkomstkontrol med skovfrø og -planter" statsligt organiseret og lovmæssigt forankret i EU-regi. Et særligt "Ad hoc kåringsudvalg" sammensat af forskere og skovbrugspraktikere rådgiver NaturErhvervstyrelsen om udpegning af de mest velegnede frøkilder for de vigtigste skovtræarter. En del nye frøkilder er specielt udviklet til at kunne producere frø til fremtidens produktive og sunde skove. "Herkomstkontrollen" skal både godkende alle frøkilder til skovbrugsformål og kontrollere, at købte planter stammer fra den frøkilde, som angives af sælgeren.
Herkomstsystemet er brugerfinansieret gennem frø- og kontrolafgifter. Indtægter fra indsamling og salg af frø er imidlertid sjældent store. Ejere af særligt gode danske skovbevoksninger fristes derfor til at spare gebyrer ved ikke længere at registrere sådanne bevoksninger som frøkilder. Mere end trefjerdedel af de danske skove er privatejede. Gebyrerne medvirker med stor sandsynlighed til færre indstillinger af "kåringsemner" og afmeldelser af eksisterende kåringer, også selvom der her er mange gode og fra en samfundsmæssig betragtning værdifulde frøkilder. Vigende salg af skovplanter har i de senere år desuden reduceret indbetalingerne til den brugerbetalte herkomstkontrol.
Færre indtægter fra gebyrer betyder, at finansiering til udpegningen af gode frøkilder - og kontrol med at kun disse benyttes - kommer under pres. Herkomstkontrolsystemet som "ledvogter" for gode frøkilder i de danske skove får problemer med at sikre sit nuværende ambitions- og aktivitetsniveau som følge af den automatiske kobling til ren brugerbetaling.
Samlet set er det en udvikling, som svækker arbejdet med at sikre de bedste gener til skovene. Det er stærkt bekymrende. Alternativet til de gode danske frøkilder er nemlig ofte brug af billige skovfrø og planter fra andre dele af Europa. Dette plantemateriale er ikke nødvendigvis tilpasset det danske klima (og slet ikke tilpasset det kommende) og udnytter ikke værdien af viden og investeringer, der gennem årtier er foretaget i udvikling af gode frøkilder. På grund af skovenes langsigtede dynamik og træernes lange liv bliver der tale om relativt langsomme ændringer i skovenes genetiske sammensætning. Men der bliver tale om langsigtede konsekvenser, som man ikke sådan lige kan rette op på igen. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel er det meget problematisk, hvis skovene fyldes med træer, som ikke er tilpasset de danske forhold eller ikke producerer godt træ til fremtidens danskere. Hvis skovenes sundhed svækkes alvorligt som følge af valg af dårlige frøkilder, vil det også i høj grad blive et nationalt anliggende.
En samfundsopgave
At vore skove fremover i et ændret klima kan producere kvalitetstræ og levere alle de andre privatøkonomiske og samfundsmæssige ydelser, vi får fra dem i dag, er ingen selvfølge. Gevinsten ved at have et velfungerende kontrolsystem, der garanterer det bedste genetiske materiale i de danske skove, høstes ikke af vores generation, men af vore efterkommere. Derfor bør det være en samfundsopgave at bidrage økonomisk for at kunne sikre gode frøkilder til morgendagens skove.
Det koster godt 1 million kr. om året at forestå driften af kåringsarbejdet samt føre kontrol med, at oprindelse og mærkning på skovfrø og -planter er korrekt. Det ville bidrage til løsning af problemerne, hvis driften af "Herkomstkontrollen" kom direkte på finansloven. Så undgår man, at konjunkturbestemte svingninger i brugerbetalingen bringer kåringsarbejdet og kontrolsystemets grundlæggende funktionalitet i fare.
Politisk lederskab kan redde markvildtet
