Forringet vandløbsovervågning kan blive dyrt

DEBAT: Miljøministeriet har forringet overvågningen af vandstand og vandføring i vandløbene. Det gør det både dyrt og vanskeligt at opfylde vandplanerne, advarer KTC.

Af Hanne Stensen Christensen
Kontorchef for Natur og Vandkontoret i Næstved Kommune og medlem af KTC's faggruppe for natur og overfladevand

Siden Miljøministeriet overtog overvågningen af natur og vandmiljø fra amterne, er der skåret kraftigt ned på antallet af målinger i vandløbene. Det betyder færre data og mindre viden om for eksempel konsekvenserne af indsatsen i forhold til vandindvindingen, ophør af vandløbsvedligeholdelse samt konsekvenserne af klimaændringerne. Det bliver med andre ord ganske vanskeligt at være myndighed på disse områder i fremtiden.

Store indsatser venter på vandløbene
Uanset at vandplanerne ikke er vedtaget endnu, og uanset at det kun er halve vandplaner, vi har haft i høring - arbejdsgrupperne har endnu ikke her en måned efter høringsfristen udsendt rapporter fra deres arbejde, så ved vi, at der skal ske mange indsatser i løbet af de kommende år. Et af de områder, hvor der skal ske en stor indsats, er vandløbene, og her er det selvfølgelig vigtigt, at vi har de rigtige data - både af hensyn til at det er den rigtige og mest omkostningseffektive indsats, vi kaster os ud i - og for at vi har det nødvendige grundlag til at udbetale kompensation.

Miljøministeriet har skåret ned på målinger i vandløbene
Efter strukturreformen blev det Miljøministeriet, der skulle stå for overvågningen af både natur og vandmiljø - en opgave som tidligere i hovedsagen blev varetaget af amterne. Pengene, som amterne havde brugt på opgaven, blev overført til Miljøministeriet, og i kommunerne oplever vi, at det har betydet en kraftig nedskæring af overvågningen - og et af de steder, der er skåret rigtig meget ned, er målinger af vandføring og vandstand i vandløbene.

Det er meget uheldigt, fordi viden om netop vandføring og vandstand er vigtige, når to af vandplanernes store indsatser skal føres ud i livet. Det drejer sig om at sikre vand i vandløbene og om ændret vandløbsvedligeholdelse. Derudover har vi også brug for viden om vandløbene, når vi skal planlægge indsatsen, der skal afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne.

Mere vand i vandløbene - men hvordan følges indsatsen
Indvindingen af drikkevand betyder, at der løber mindre vand i vandløbene - nogen steder er vandmængden kritisk lav - og de allerværste steder er vandløbene helt udtørrede om sommeren. Derfor er en af vandplan-forslagenes indsatser, at vandværkerne i fremtiden skal bidrage til at sikre mere vand i vandløbene.

Hvordan det skal ske, ved vi endnu ikke, for arbejdsgruppen om vandindvinding har endnu ikke afrapporteret; men de teknisk mulige virkemidler er kendte. Det drejer sig om flytning af vandindvindingsboringer til steder, hvor vandløbene påvirkes mindre, og det er tilledning af vand i kritiske perioder - enten grundvand, der oppumpes til formålet, eller vand, der har været opmagasineret i søer eller vådområder. Det er indsatser, som koster mange penge, særligt er flytning af boringer endog meget bekosteligt.

Det siger sig selv, at det er nødvendigt, at indsatsen bygger på en god viden om, hvilken vandføring der er i vandløbene i dag; men det er også nødvendigt at følge vandføringen fremover - ellers vil man jo ikke vide, om målene er nået, om indsatsen har haft den ønskede effekt - eller om pengene til indsatsen har været spildt.

Ændring af vedligeholdelsen - hvad betyder det egentlig
Et andet tiltag for at forbedre vandløbene er ændret eller helt ophør af vandløbsvedligeholdelse, som tænkes gennemført på tilsammen 7.300 km vandløb. Indsatsen er overordnet beskrevet i det forslag til vandplaner, der netop har været i høring; men heller ikke hér ved vi, hvordan indsatsen faktisk skal finde sted, og også hér venter vi på en arbejdsgruppes afrapportering. Vi ved dog så meget, at ændret vandløbsvedligeholdelse betyder, at vandløbene kan føre mindre vand.

Det kan have store konsekvenser for arealerne langs vandløbene, som mange steder kan blive oversvømmet og sværere at dyrke. I Grøn Vækst er det besluttet, at lodsejerne på en eller anden måde skal kompenseres for den højere vandstand. Når der ikke måles på vandstand og vandføring i vandløbene, er det imidlertid ikke muligt at følge effekterne af den ændrede vandløbsvedligeholdelse.

Vi forudser derfor, at der kan opstå meget strid om, hvor meget ændringerne i vandløbsvedligeholdelsen faktisk har betydet - og det bliver ord mod ord, når der ikke foretages målinger. Det vil blive til stor ærgrelse og stort besvær for både kommuner og lodsejere.

Klimaændringerne betyder oversvømmelser
Klimaændringerne betyder større nedbørsmængder og et andet nedbørsmønster; men hvad betyder det for vandstanden og vandføringen i vandløbene? Det ved vi ikke meget om - og vi kan kun finde ud af det ved at måle på de faktiske forhold i vandløbene.

Viden om de faktiske forhold er vigtig, når vi skal forudsige oversvømmelserne og planlægge, hvordan vi skal forsøge at imødegå dem. Her lades vi altså også i stikken, fordi man fra Miljøministeriet helt kortsigtet har skåret overvågningen af vandløbene ned.

Vi må kraftigt appellere til, at man i Miljøministeriet endnu en gang ser på overvågningen - herunder overvågningen af vandløbene. Denne gang skal man tage det lange blik på og tilrettelægge overvågningen, så den også tilgodeser de behov, der er for viden i tiden fremover.

Forrige artikel Ministre underskriver biodiversitets-erklæring Ministre underskriver biodiversitets-erklæring Næste artikel Naturindsatsen under Grøn Vækst er ikke effektiv