Naturindsatsen under Grøn Vækst er ikke effektiv

Som tiltagene i Grøn Vækst er lagt frem nu, ser det ikke ud til, at vi får en sammenhængende og omkostningseffektiv indsats. Man bevæger sig for langt væk fra den oprindelige tanke: Med et lokalt udgangspunkt i det enkelte vandløb, naturområde m.v. at forbedre natur- og miljøtilstanden. Den 'søjleimplementering' af Grøn Vækst, der lægges op til, bliver for bureaukratisk, og muligheden for at skabe synergi i indsatsen er svær at få øje på.

Med aftalen om Grøn Vækst er det hensigten, at Natura 2000-indsatsen dels skal finansieres via EU's landdistriktsprogram, dels ved en omprioritering af den kommunale naturindsats. Der er udsigt til landdistriktsordninger for skovbeskyttelse, græsning/høslet af lysåbne arealer, og til hydrologiprojekter, hvor man genskaber de naturlige vandstandsforhold af naturområder.

Udgangspunktet var, at de overordnede prioriteringer og retningslinjer for naturindsatsen skulle beskrives af staten i Natura 2000-planerne, og så efterfølgende konkretiseres af kommunerne i de kommunale handleplaner. Statens planer er ca. to år forsinkede og endnu ikke vedtaget. Alligevel påbegyndes indsatsen nu med en række landdistriktsordninger - altså før kommunerne har fået mulighed for at udarbejde handleplaner.

Kommunerne kommer altså i første omgang til at stå på sidelinjen og se på, hvad der kommer ud af de frivillige ordninger i forhold til de konkrete områder. Det bliver en udfordring for kommunerne at lave målrettede handleplaner for naturområderne, når handleplanerne primært skal baseres på meget generelle aftaler om pleje indgået under landdistriktsprogrammet. Det bliver svært at sikre en målrettet og sammenhængende indsats.

Nye penge til nye opgaver
Staten har med Grøn Vækst budgetteret med ca. 1,8 mia. kr. til Natura 2000-indsatsen i 2011-2015 inkl. 230 mio. kr. fra kommunerne, dvs. 46 mio. kr. om året. De 230 mio. kr. skal kommunerne finde ved at omprioritere den eksisterende naturindsats. Det kan man ikke. Staten kommer med en ny opgave, så skal der også nye midler til kommunerne. Staten mener, at den kommunale finansiering skal gå til lodsejerkompensation og anlæg i forbindelse med hydrologi- og Life-projekter samt plejeprojekter. Kommunerne skal også finansiere de administrative udgifter til udarbejdelse af Natura 2000-handleplaner, lodsejerdialog, projektledelse, myndighedsbehandling osv. Det er også nye opgaver.

Ved opgave- og strukturreformen i 2007 fik kommunerne overført naturforvaltningsmidler for 62,9 mio. kr. pr. år. Den nuværende naturindsats er relevant og generelt utilstrækkelig, derfor er det helt ud i skoven at "omprioritere" 46 mio. kr. af de 62,9, som kommunerne fik til opgaverne.

En effektiv indsats kan sikres ved at lade ansvaret og midlerne følges ad ud i kommunerne. Det skal ske uden bureaukratiske administrationsmodeller og tidskrævende ansøgningsprocedurer til statslige puljer. De statslige projektmidler bør fordeles efter de konkrete aktiviteter.

Vi får, som billedet tegner sig lige nu, en kæmpe udfordring med at lave kommunale handleplaner, som kan binde de forskellige tiltag sammen i forhold til de konkrete vand- og naturområder. Vi får også svært ved at holde sammen på den nuværende naturplejeindsats - de administrative ressourcer skal strækkes langt for at varetage både nuværende og nye myndighedsopgaver.

Ensidigt fokus på Natura 2000
Vi er bekymrede for, at de nuværende kommunale naturplejemidler omprioriteres til en indsats udelukkende i de udpegede Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne udgør kun ca. 8 pct. af landarealet. Vi har med de nuværende aftaler om pleje og afgræsning af naturområder sikret os pleje af nogle af de vigtigste naturområder både i og uden for Natura 2000-områderne.

Midlerne til naturpleje, i form af for eksempel rydning af uønsket opvækst af fyrretræer på heder, rækker i forvejen ikke til det behov, der er. Der er generelt mangel på egnede dyr til afgræsning af naturarealer, og der er en overhængende risiko for, at dyrene flyttes til naturmæssig mindre værdifulde områder, hvor der gives et generelt arealtilskud til afgræsning. Hvis vi skal omprioritere hele indsatsen "ind" i Natura 2000-områderne, vil det selvsagt gå ud over de naturområder, som ligger uden for Natura 2000.

Svært at sikre sammenhæng
En vifte af individuelle EU-ordninger giver både stat og kommuner en udfordring med at se og sikre sammenhæng i indsatsen for at nå målene for de enkelte områder. Tidsmæssigt bliver virkemidlerne også serveret i småbidder, så for alle interessenter bliver det vanskeligt at få overblik over sammenhæng mellem effekt af tiltag og fastsatte mål.

Med vand- og Natura 2000-indsatsen venter store og spændende opgaver, som kommunerne både kan og vil løse. Og vi kan med samarbejde på tværs af kommunerne sikre en koordineret og effektiv indsats. Men det kræver, at vi reelt får mulighed for at sammentænke og planlægge den nødvendige indsats.

debat@altinget.dk