Fejlagtig vandløbsidentifikation og -klassifikation
DEBAT: Debatten om vandløb fortsætter. Rådgiver Jan Hjeds påpeger, at de væsentligste fejl i vandplanerne kan rettes på ganske kort tid.
Seniorrådgiver i vandløbsforvaltning, cand.agro.
Vandplanernes identifikation og klassifikation af vandløb diskuteres i Altinget.dk
Sagen er vigtig, fordi vandplanernes vandløbsidentifikation og -klassifikation fører til en række indsatskrav om fysiske forandringer i vandløbene, som er umådeligt skadelige for land- og skovbrug ved potentielt at medføre omfattende forsumpning, og som også fører til forøget risiko for oversvømmelser, som vi så på Lolland-Falster i sensommeren 2011, og som derfor kan blive voldsomt skadelige for erhvervsøkonomi og samfundsøkonomi.
Vandplanerne gennemføres for at implementere Vandrammedirektivet - hvilket ifølge direktivet skal ske harmoniseret og loyalt - men trods dette efterkommer vandplanerne ikke Vandrammedirektivets vejledninger.
EU-vejledningen fremhæver, at kun betydelige (EU-originaltekstens fremhævning og understregning) vandløb skal indgå i vandplanerne, og EU-vejledningen skriver direkte, at f.eks. mindre bifloder ikke betragtes som betydelige vandområder. EU-vejledningen foreskriver, at kun vandløb med over 10 km2 opland skal medtages i vandplanerne. I et forarbejde til de danske vandplaner, det såkaldte Odense Pilot River Basin, er denne EU-vejledning fraveget, endda under notat-forfatternes fulde erkendelse af, at her træffes et valg, der ikke er i overensstemmelse med Vandrammedirektivets vejledning. Et valg, som er ført hele vejen igennem til de endelige (pt. kuldsejlede) vandplaner. De danske vandplaner omfatter fortsat vandløb, der er så små, at der slet ikke er vand i!
Kun betydelige vandløb
Indtil de danske vandplaner rettes til fuld overensstemmelse med EU-Vandrammedirektivets vejledning om kun at medtage betydelige vandløb med over 10 km2 opland, vil vandplanerne overtræde proportionalitetsprincippet, som tilsiger, at en indsats ikke må gå videre end nødvendigt (Det vil sige: Vandløbsidentifikationen må ikke gå videre end nødvendigt for at imødekomme Vandrammedirektivets krav).
Der er sammenhæng imellem vandløbsstørrelse og miljøpotentiale: Mindre vandløb opnår af naturgivne årsager ikke lige så høje miljømål som større vandløb.
Juridisk kompliceres medtagelsen af de små vandløb med under 10 km2 opland af, at det danske miljømål for disse små ikke, som foreskrevet, er EU-interkalibreret. Det bliver miljømålet heller aldrig, for der er ingen andre EU-lande, der imod Vandrammedirektivets vejledning har medtaget så små vandløb, og der findes derfor ingen sammenlignelige vandløb at interkalibrere med. Det danske miljømål er kun EU-interkalibreret i vandløb med over 10 km2 opland og med mindst 3 meters vandspejlsbredde. Dermed kan miljømålet, og de afledte indsatskrav, aldrig legalt endsige harmoniseret gennemføres i de små vandløb, med under 10 km2 opland, og under 2 meters bredde.
Løsningen er at fjerne alle vandløb med under 10 km2 opland fra vandplanerne. Dermed bringes de danske vandplaner i overensstemmelse med Vandrammedirektivet, for så vidt angår identifikation af vandløb. Fjernelsen foregår ganske let, da vandløbene ligger sorteret efter de relevante data i Naturstyrelsens database. Det tager kun 5 minutter.
Ingen økonomisk vurdering
Det fremgår af EU-Vandrammedirektivets vejledning 1, at klassifikation af stærkt modificerede vandløb skal foretages på baggrund af en økonomisk vurdering af uforholdsmæssigt store omkostninger, at denne økonomiske vurdering er et nøglepunkt i implementeringen, at det er vigtigt, at denne økonomiske vurdering sker tidligt i vandplanprocessen (ifølge vejledningen skal den foretages i 2006), og at det er vigtigt, at den sker under borgerinddragelse. Denne vigtige økonomiske vurdering af uforholdsmæssigt store omkostninger, der skulle ligge til grund for vandløbsklassifikationen, er aldrig foretaget! Det skal kommunerne, ifølge Miljøminister Ida Aukens udtalelser på samrådet i Miljøudvalget 19.12.2012, først til at gøre ved den endelige iværksættelse af handleplanerne. Alligevel er den endelige vandløbsklassifikation for længst foretaget - på et ufuldstændigt oplyst grundlag - og indberettet til EU.
Det er naturligvis ikke en korrekt fremgangsmåde. Det er heller ikke juridisk holdbart: Her overtrædes både officialprincippet (pligten til at undersøge forholdene tilstrækkeligt) og proportionalitetsprincippet, igen ved at indsatsen går videre end nødvendigt for at imødekomme Vandrammedirektivets krav. Det er i sagens natur heller ikke i orden at implementere en lovgivning, uden at have styre på konsekvenserne.
Vil regeringen eller Folketinget sikre vandplaner, der kan holde til en juridisk afprøvning i Højesteret, er det også på dette punkt nødvendigt at korrigere vandplanerne. Ligesom med identifikationsfejlen kan denne fejl - i hvert fald foreløbigt - indtil der kommer ny og forhåbentligt bedre funderede vandplaner - rettes på kun 5 minutter, da de relevante data også her findes i Naturstyrelsens database.
Klassificering af vandløb er fyldt med fejl
