Ellemann: Strategi for biodiversitet på vej

Danskerne skal ud i naturen og tælle dyr og planter. Jeg vil gerne opfordre ung som gammel til at tage i skoven, ud på engen eller måske på stranden for at observere og registrere vores arter, så vi får et så godt overblik som muligt over tilstanden hos vores fugle, insekter, padder og andre dyr og planter, og så vi ved, hvor der skal sættes ind for at beskytte dem. Det er et af de nye elementer i den strategi for biodiversitet, jeg vil præsentere i første halvdel af 2011.

Strategien skal give et bud på, hvordan vi kan stoppe tilbagegangen i biodiversitet - mangfoldigheden af dyr og planter - senest ved udgangen af 2020. Det er målet i den nye internationale FN-aftale mellem 192 lande, jeg for små to uger siden var med til forhandle på plads i Nagoya i Japan.

Aftalen er et stort skridt i den rigtige retning mod bedre beskyttelse af naturen og biodiversiteten. En aftale som vi selv og de kommende generationer vil få glæde af. Men også en aftale, der kræver handling både globalt - og lokalt herhjemme i Danmark.

Regeringen tøver ikke. Vi laver f.eks. masser af ny natur, vi forbedrer vandmiljøet og vi genudsætter forsvundne arter. Den kommende strategi for biodiversitet er regeringens bud på, hvordan vi kan stoppe tilbagegangen i biodiversitet senest ved udgangen af 2020. Hvilken forskel kan en strategi så gøre? Jeg vil gerne her i Altinget nævne tre områder, hvor jeg mener, en strategi kan få betydning.

1. Klare mål 
For det første: Vi har haft et internationalt mål om at standse tilbagegangen i 2010. Det nåede hverken vi eller andre lande. Vi må kunne gøre det bedre. Det er virkeligt vigtigt for mig at gøre mit til, at vi ikke står i den samme situation i 2020. Vi skal have et bedre grundlag denne gang. Det skal strategien være med til at sikre.

2. En global udfordring 
For det andet: Bevarelse af biodiversitet er i sandhed en global problemstilling - men med meget lokale aspekter. Det er ikke ligesom klima, hvor vi har ét globalt regnskab, med én global møntfod (udledning af drivhusgasser). Her har vi at gøre med tusinder og atter tusinder af forskellige planter og dyr og økosystemer, som er under pres fra tusindvis af forskellige, lokale trusler: overbefolkning, byudvikling, skovrydning, intensivt landbrug, overfiskning, spredning af skadelige stoffer osv. osv.

En meget stor del af biodiversiteten findes i den fattige del af verden. Der er mange, mange flere forskellige arter i en hektar brasiliansk regnskov end i nogen dansk naturtype. Det er afgørende, at vi er i stand til at hjælpe og motivere de fattige lande til at passe på deres del af vores alle sammens globale arv. Og jeg har nu engang det synspunkt, at det er mest troværdigt at kæmpe den sag, hvis man samtidig kan dokumentere, at man gør hvad man kan i sin egen baghave.

3. En folkesag
For det tredje: Vi gør allerede meget for naturen og biodiversitet i Danmark. Men jeg må også bare sige, at det hidtil ikke er lykkedes at fortælle den samlede historie så klart, at alle danskere får en fornemmelse af, hvad der skal til, og hvorfor det er vigtigt. Jeg havde i hvert fald ikke selv den forståelse, da jeg satte mig stolen som miljøminister. Hvis det kan lykkes mig at komme lidt bredere ud med de her ting blandt danskerne, så vil det være et fingeraftryk, jeg vil være utrolig stolt af. En strategi kan være med til at gøre biodiversitet til en folkesag - og bliver det en folkesag, kan vi løfte i flok. For der er en klar tendens til, at det vi kender til ... det beskytter vi.

Vi skal have gang i et bredt folkeligt engagement, så vi i fællesskab kan passe bedre på naturen. Skal vi passe godt på naturen, er det vigtigt, at vi følger udviklingen i biodiversiteten i Danmark og understøtter befolkningens interesse. Derfor har vi i den nye finanslov, ved siden af den overvågning, der allerede foregår, også afsat midler til at samle oplysning om, hvor man kan finde de enkelte arter. Det skal være muligt for alle interesserede danskere at bidrage til denne folkelige overvågning af arterne. Vi vil gerne samarbejde med de andre initiativer, der allerede er i gang eller i støbeskeen på dette område, ligesom vi også vil samarbejde med Norge og Sverige, der begge har et lignende system, hvor borgerne kan indberette observationer af arter. Ved at samarbejde på tværs af landegrænser og ved at samarbejde om det, der allerede er i gang, får vi et endnu bedre billede af, hvordan planter og dyr har det i vores del af verden. Samtidig får vi et bedre grundlag for forvaltningen af arterne.  

I Sverige har befolkningen i år indberettet over 5,1 mio. observationer af arter. Jeg håber, at også den danske befolkning i løbet af nogle år vil gøre en tilsvarende stor indsats for naturen. Jeg har i hvert fald selv tænkt mig at tage gummistøvlerne på og gå på udkig efter f.eks. sommerfugle, krybdyr og orkideer, og mine observationer skal selvfølgelig indberettes på artsportalen, vi åbner til formålet.

debat@altinget.dk