Vandværker om landbrugsaftale: Hvis frivilligheden ikke fungerer, skal det have konsekvenser
Den nye landbrugsaftale sender et vigtigt signal om, at vi skal beskytte klima og vandmiljø. Aftalen lægger op til frivillighed, men hvis frivilligheden ikke fungerer, skal der være konsekvenser, skriver Susan Münster.
Den nye landbrugsaftale sender ikke kun et stærkt signal om, at vi skal beskytte klimaet, men også at vi i højere grad skal beskytte vores vandmiljø. Aftalen er derfor i vores øjne positiv, og det er godt, at der er tale om en bred aftale truffet på kryds og tværs af politiske meninger og synspunkter i Folketinget. Det styrker som bekendt, når flere står sammen.
Set gennem drikkevandsbrillerne er det meget positivt, at landbruget skal omstilles til en mere bæredygtig produktion. Fremtiden ligger helt klart i en mere miljø- og klimavenlig fremstilling, også selvom det på den korte bane har nogle omkostninger for erhvervet. Derfor er det godt, at landbrugsstøtten skal bruges aktivt, så flere landmænd får mulighed for at omstille sig til en mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervslivet. Det er en dagsorden, vi alle skal byde ind på.
Aftalen drejer os også hen mod mere økologi. Det er som bekendt godt for vores grundvand, når der anvendes færre miljøfremmede pesticider. Vi er også glade for muligheden for mere privat skovrejsning, som kan kobles til de områder, hvor grundvandet dannes.
Der er kort sagt mange gode nyheder for vores fælles drikkevand i aftalen, og det er godt med bindende klimareduktionsmål.
Frivillighed eller tvang
En af de ting, som kan gøre mig en smule bekymret, er de elementer i aftalen, som hviler på frivillighed. For eksempel står der i aftalen, at kvælstofindsatsen for landbruget baseres på frivillighed, idet der til at begynde med ikke er øget behov for regulering. Selvom jeg er stor tilhænger af at gå frivillighedens vej, så viser vores erfaringer desværre, at det er en vanskelig vej at gå, når den politiske vilje skal omsættes til virkelighed.
I forbindelse med den politiske aftale om beskyttelse af de boringsnære områder, de såkaldte BNBO’er, viser det sig at være både svært og tidskrævende at få aftaler på plads mellem kommuner, landbrug og vandværker. Ikke mindst økonomi kan være en væsentlig barriere, som man politisk skal være parat til at forholde sig til, hvis tingene ikke går, som den politiske aftale foreskriver.
Mit budskab er, at det som udgangspunkt er fint, at der lægges op til frivillighed, men der må og skal være konsekvenser, hvis frivilligheden ikke fungerer. Og her føler jeg trang til at appellere til politikerne på Christiansborg, for det kan blive nødvendigt, at de viser, at de både er villige og modige nok til også at træffe upopulære beslutninger, hvis parterne ikke kan opnå resultater. Det tænker jeg både gælder, når det handler om frivillige aftaler om at formindske udledning af kvælstof og beskyttelsen af de boringsnære områder.
Grundvandsbeskyttelse skal tænkes sammen med klima
Det er vigtigt, at miljø-, natur- og klimaindsatser i hele vores samfund kobles sammen med en styrket grundvandsbeskyttelse. Landbrugsarealerne dækker nogle meget store områder af det danske land, og der er rift om pladsen, når der både skal være plads til landbrug, industri, beboelse og sikring af grundvandet.
Derfor har vi sammen med Danva og Danmarks Naturfredningsforening foreslået, at der reserveres områder til såkaldte grundvandsparker, hvor formålet først og fremmest er at beskytte det grundvand, vi skal bruge til drikkevand. Det kræver en helhedsorienteret og sammenhængende plan for beskyttelsen af vores grundvand, som ikke kun har fokus på pesticider fra landbruget, men også på biocider fra bygge- og malingprodukter. Det gælder selvfølgelig også andre uønskede stoffer, som for eksempel de meget omtalte PFAS-stoffer.
Vi ser gerne, at indsatserne om udtagning af lavbundsjorde og etablering af mere privat skov tænkes sammen med de grundvandsdannende oplande. Lad os tænke på tværs af interesser og initiativer, hvor vi kan, så vi opfylder så mange gode formål som muligt på én gang. Både for klimaet og for drikkevandet.
Peder Størup: Klimaaftale for landbruget forsømmer naturen og de truede arter
Bekymrede forskere: Havplan har mere fokus på økonomisk udnyttelse end naturbeskyttelse
