Dansk Miljøteknologi: Landbrugsaftalen leverer for lidt
En landbrugsaftale med større ambitioner om at bruge de effektive teknologier, når de er klar, samtidigt med, at vi udvikler de næste, havde været et bedre skridt på vejen mod 70 procent-målsætningen, skriver Søren Bukh Svenningsen.
Kommer der ikke styr på landbrugets udledninger, når vi hverken 70 procent-målsætningen om klima eller Vandrammedirektivets mål om et godt vandmiljø.
Derfor har vi ventet på landbrugsaftalen i spænding. Men desværre giver aftalen meget ringe sikkerhed for, at vi også når målene. Dertil er der for mange af de svære beslutninger, der udskydes til senere, og for stor tiltro til at frivillige aftaler er vejen frem.
Vi kan dog glæde os over, at nye teknologier som grøn bioraffinering og pyrolyse prioriteres i aftalen. Og med flere lavbundsjorde afhjælper vi ikke blot udfordringer med klima og kvælstof. Vi kan også som led i klimatilpasningen bruge arealerne til at ”parkere” de stigende regnmængder.
Hockeystaven lever i bedste velgående
Men det skuffer, at der satses så lidt på klimateknologier som eksempelvis gylleforsuring og de moderne staldsystemer, der allerede er på markedet. Det er dokumenteret effektive teknologier, som giver konkrete klimareduktioner her og nu.
Landbrugets eget klimapartnerskab har tilmed konkluderet, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at bruge dem.
Alligevel skal hovedparten af reduktionerne – fem millioner tons CO2e af i alt 7,4 millioner tons CO2e – komme fra det, der i aftalen hedder udviklingstiltag. Vi må konstatere, at hockeystaven fortsat lever i bedste velgående.
Vi må også konstatere, at de reduktioner i udledningen af kvælstof, som aftalen skal levere, langt fra er tilstrækkelige til at nå målene om et godt vandmiljø, som med Vandrammedirektivet er en bunden opgave, vi har kendt i årevis. Alligevel vil man først i 2023/24 håndtere mankoen. Og først her vil man se på, om skærpede krav til rensning af spildevand kan bidrage til målet. Den beslutning bør træffes allerede nu. Vi har teknologierne til mere effektiv rensning for næringsstoffer – og ingen kan være i tvivl om, at vi får brug for dem!
Rigeligt at tage fat på
De kommende vandplaner for tredje vandplanperiode frem til 2027 bliver lakmusprøven på, om der også er den nødvendige vilje til at sætte konkret handling bag målene.
Vi kan allerede nu stille krav om det tredje rensetrin til fjernelse af miljøfremmede stoffer på renseanlæg; vi har et stort efterslæb i forhold til rensning af spildevand fra boliger i det åbne land; vi bør have et stop for de planlagte overløb, som skader vores vandløb og badestrande; vi bør snarest ændre spildevandsafgiften, så urenset spildevand ikke længere fritages for afgifter; og der skal mere tempo i klimatilpasningen.
Endeligt bør der i vandplanerne gøres plads til en akvakulturproduktion baseret på moderne landbaserede RAS-anlæg med meget lav udledning af næringsstoffer.
Så der er nok at tage fat på.
Der er brug for handling, ikke flere mål
Erfaringerne fra de to første vandplanperioder viser, at både kommunerne og staten er bagud med mange af de opgaver, som skal give et bedre vandmiljø. Derfor skal opgaven denne gang gribes anderledes håndfast an med faste deadlines og en langt tættere opfølgning fra miljøministeren og Folketinget, så ikke alle opgaver udskydes til de sidste år i perioden.
Vandplanerne bør derudover suppleres med opdaterede spildevandsplaner i alle kommuner, så indsatsen altid hviler på et solidt fagligt grundlag – ikke alene den indsats, der følger af vandplanerne, men kommunernes samlede indsats for at sikre borgerne et godt vandmiljø.
Vi savner ikke flere mål, men mere handling her og nu.
En landbrugsaftale med større ambitioner om at bruge de effektive teknologier, når de er klar, samtidigt med, at vi udvikler de næste, havde været et godt skridt på vejen.
Det vil ikke alene give større sikkerhed for at nå målene om bedre klima og vandmiljø, men også kunne genskabe en international førerposition for dansk miljøteknologi, som bidrager til eksport og flere grønne arbejdspladser.
Plan Bi: Landbrugsstyrelsen har løjet os lige op i følehornene
Rådet for Grøn Omstilling: Vandmiljøindsatsen er sendt videre til næste regering
