Ny dagsorden på vej om kvælstof og fosfor
DEBAT: Det er ikke mængden af kvælstof, men forholdet mellem kvælstof og fosfor, som har betydning for vandmiljøet, skriver Vejby-Sørensen fra Bæredygtigt Landbrug.
Af Poul Vejby-Sørensen
Cand. agro. Bæredygtigt Landbrug
Vi hører det igen og igen fra forskerne, når de omtaler problemerne med at fremme udbredelsen af ålegræs: 1) Forringede bundforhold med flydende mudder er skyld i, at ålegræsset har svært ved at etablere sig. 2) Kvælstof er skyld i forøget algeplankton, der gør vandet uklart, så der bliver for lidt lysgennemgang til ålegræsset.
Det kommer sjældent frem, at de forringede bundforhold i overvejende grad skyldes mange års store mængder fosforbelastet byspildevand. Og det kommer aldrig frem, at vandets uklarhed, "den forringede sigtedybde", hænger væsentlig mere sammen med forholdet mellem kvælstof og fosfor (N/P-forholdet) end med kvælstofkoncentrationen alene, som er den, forskerne har interesseret sig for. (Men da fosforkoncentrationen har indflydelse på kvælstofkoncentrationen, finder man alligevel en svag sammenhæng mellem kvælstofkoncentration og sigtedybde).
Ny forskning sender den danske kvælstofstrategi til tælling
Lad os se på nogle kendsgerninger, som er stærkt underbelyst i den danske debat om vandmiljø: Nemlig at et lavt N/P-forhold (relativt lidt kvælstof og relativt meget fosfor) i sig selv giver anledning til problemer. Og da den danske miljøstrategi specielt sigter imod at begrænse N og dermed sænke N/P-forholdet netop der, hvor det i forvejen er problematisk lavt, er det åbenlyst, at der er en konflikt.
At lavt N/P ofte giver anledning til vandmiljøproblemer har været synligt siden begyndelsen af 1980'erne, altså allerede før den første vandmiljøplan fra 1987. Men miljømyndighederne har i 25 år bevidst undladt at forholde sig til denne kendsgerning, der ikke har passet til deres kvælstofstrategi.
Gennem de senere år har amerikansk forskning imidlertid givet betydelige forklaringsbidrag til disse iagttagelser. Der er udfoldet store bestræbelser på at forstå, hvordan økosystemet virker, så man kan samarbejde med det, i stedet for at bekrige det, som miljømyndighederne i Danmark har specialiseret sig i.
Forskere fra University of Maryland har analyseret 30 års data om N- og P-koncentrationer og N/P-forholdet samt forekomsten af planteplankton, dyreplankton, bunddyr og fisk i Bay Delta nær San Francisco. Herved har de dokumenteret, at ændringer i næringsstoffernes koncentration - og især forholdet imellem dem - har fundamental indflydelse på hele dynamikken i vandsystemets biologiske og biokemiske forhold. Det vil sige, ikke kun på produktionen af alger, men også på de organismer, der spiser algerne i fødekæden.
Anskuelighedsundervisning
Til illustration kan refereres følgende målinger i Bay Delta (professor P. M. Glibert, University of Maryland): Over årene 1980 - 2003 steg kvælstofkoncentrationen med 40-50 % (ammonium med 45 %, nitrat og nitrit med 47 %), mens fosfor (DIP) kun steg med 4,5 %. Det betød, at N/P-forholdet over hele perioden steg jævnt med lidt over 40 %.
Hvordan virkede disse ændringer så på alge-biomassen? Førte 45-47 % mere kvælstof til større biomasse, som danske biologer og ålegræsforskere nok ville forvente? Nej, biomassen (klorofyl a) blev over perioden formindsket med mere end 70 %!
Hvis man overførte disse resultater på danske forhold ville konklusionen lyde: Mere kvælstof giver klarere vand og dermed bedre muligheder for bundvegetation som f.eks. ålegræs. Derimod giver yderligere kvælstofbegrænsning mere uklart vand til skade for ålegræsset. Det burde give noget at tænke over i Miljøministeriet og omegn.
N/P-forholdet har stor betydning
En interessant iagttagelse er, at højt N/P giver tilstrækkelig kvælstof til en lødig proteinrig produktion af store, langsomvoksende alger til fødekæden, der "spiser" 1000 kg alger for hvert kg fisk, der produceres.
Derimod giver lavt N/P relativt meget fosfor, som via biokemiske processer i cellerne speeder celledelingerne op og giver høj vækst, men af små hurtigvoksende alger, som har ringe kvalitet for fødekæden. Og når algeproduktionen ikke "afsættes" i fødekæden, fører det til uklart vand (til skade for ålegræs), forrådnelse, iltsvind og miljøproblemer. Og det ødelægger bunden og ålegræsset.
Der er stort behov for, at forskerne interesserer sig mere for "økologisk støkiometri", læren om hvordan den forholdsmæssige tilstedeværelse af næringsstoffer påvirker hele fødenettet.
Meget tyder jo på, at vi blot gør ondt værre, når vi i danske fjorde og kystvande, hvor kvælstof er begrænsende, sætter økonomisk ødelæggende initiativer i gang for at begrænse kvælstofudledningen yderligere.
Hidtil har miljømyndighederne udnævnt kvælstof til at være det store problem - ikke hvor der er MEGET af det - men hvor der er LIDT af det, og det derfor kaldes "begrænsende". Det betyder, at jo flere milliarder kroner, vi bruger på at reducere kvælstofudledningerne, desto mere "begrænsende" og FARLIGT bliver det. Det er skruen uden ende!
Det nuancerede budskab er: "Kvælstofbegrænsning betyder, at økosystemet modtager for meget fosfor - IKKE at kvælstof skal begrænses!"
Der ligger banebrydende viden parat til opdatering af dansk miljøpolitik: Massiv forskning vender op og ned på årtiers indgroede vrangforestillinger om kvælstof. Det giver måske samtidig svaret på, hvorfor vandmiljøplanerne igen og igen skuffer biologerne og ikke giver de forventede resultater: Planerne er simpelt hen skruet forkert sammen!
