Arterne skal have den rette plads
DEBAT: Der er masser af plads til natur, men det kniber med pladsen til naturens mangfoldighed, skriver seniorforsker Rasmus Ejrnæs.
Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DCE, Aarhus Universitet
Naturen mangler plads, siger biologerne. Men eftersom hele Danmark er natur, kræver udsagnet en uddybning for at give mening.
For det første er det vigtigt at forstå, at naturen ikke er usund – der er masser af planter, dyr og svampe, som trives udmærket. Det er mangfoldigheden, som er i krise, og krisen består i, at meget få arter trives med de levesteder, vi mennesker skaber i byerne, markerne og skovene.
Vi mennesker optager plads på forskellige måder. Vi skaber et miljø, som er optimalt for vækst og planteproduktion. Det vil i praksis sige, at vi gøder og dræner og vander, så næringsstatus og vandtilgængelighed er optimal for vækst. Og så fornyr vi afgrøderne og træerne i skoven, så de hele tiden er i god vækst. Dette næringsrige, forstyrrede og afvandede miljø er meget forskelligt fra det miljø, som gennem millioner af år har udklækket vores biologiske mangfoldighed. Så alle de arter, og det er de fleste, som kun kan klare sig i et næringsfattigt, renvandet eller uforstyrret miljø, har mistet deres levesteder.
Naturen nyttiggøres
Der findes også arter, som ville kunne trives i det vækstmiljø, vi skaber, men vi sørger naturligvis for at pakke arealerne med hurtigt voksende afgrøder. Sådan, at der ikke er plads til, at en tjørn etablerer sig i produktionsskoven eller en tidsel i kornmarken. Faktisk er det sådan, at jo stærkere væksten er, jo lettere er det at holde uønsket biodiversitet ude. Den erfarne grøntsagsavler ved udmærket, at ukrudtet bliver en plage, hvis foråret er vådt og koldt. Væksten er med til at tage pladsen fra unyttig mangfoldighed.
Denne bestræbelse om at nyttiggøre naturarealer er en tussegammel vane. Og den afspejler sig i vores arealplanlægning, som groft sagt disponerer hele vores landareal til landbrug, skovbrug, sommerhuse, byer og infrastruktur. Vi har derimod ikke disponeret arealer til naturformål. I stedet har vi forsøgt at beskytte naturen gennem en ekstralovgivning, der pålægger ejeren begrænsninger i den rationelle drift af skove og marker, hvis der er særlige naturinteresser. Men det betyder ikke, at arealerne dermed har fået natur som primært formål.
Natur i fri dressur
Nationalparker lyder som et sted, hvor naturen har førsteret, men i de danske nationalparker kommer mennesket først, og nationalparkerne er blevet til eksperimentarier for borgerinddragelse i stedet for vild natur i fri dressur.
Hvis vi vil standse tabet af biodiversitet, skal naturen have mere plads. Arealer, som i dag ikke har fået ødelagt deres natur af kultivering, skal beskyttes ved at blive disponeret med naturen som primære formål. Hvor mange procent af landets areal kan en af verdens rigeste lande mon undvære til de vilde dyr og planter?
