Nye ministre skal tænke i sammenhænge

DEBAT: Debatten om landbrugets krise fortsætter. Økologisk Landsforening påpeger, at et miljørigtigt landbrug kræver sammenhæng mellem fødevare-, miljø- og energipolitik. Nye initiativer på biogas-området var et oplagt sted at begynde.

Af Evald Vestergaard
Formand, Økologisk Landsforening

Miljøet risikerer at komme til at lide under landbrugets økonomiske krise, hvis ikke politikerne træffer de rigtige beslutninger og skaber de rigtige rammer for en både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling af landbruget. En fortsat ensidig fokusering på specialistproduktionen, hvor det alene handler om optimering af den eksisterende produktion baseret på dyrkning af monokulturer, er ikke vejen frem til et mere miljøvenligt landbrug.

I over 50 år har vi kørt derudad i en lige linje mod højere produktivitet, og det er lykkedes fantastisk. Vi har bevist specialistopgaven "at masseproducere fødevarer efter faglig og politisk opskrift". Nu skal vi ind i en ny tidsalder tanke- og produktmæssigt. Vi skal have udviklet det multifunktionelle landbrug, med en opskrift på "helhedsbegrebet" på mindst tre ben: Sunde fødevarer, miljø, klima/energi. Og det er her, at den danske miljø- og fødevarepolitik spiller en afgørende rolle i at skabe rammerne for, at det bliver attraktivt for landmænd at investere i den nødvendige teknologi. Den økonomiske krise viser, at det er afgørende at forny tankegangen i forhold til landbruget for at komme ud af skyggen og skabe vækst på miljøets, forbrugernes og naturens præmisser og dermed beskæftigelse lokalt til gavn for hele samfundets økonomi.

Energipolitik er ny mulig
Klimadebatten skaber muligheden for at få helhedstankegangen på banen. Det er nu uden for enhver tvivl, at vi skal have opbygget en CO2-neutral energiproduktion. Det er et såkaldt "window of opportunity" for landbruget, der netop kan bidrage til den produktion. Landbrugets fremtid ligger i en fødevareproduktion, der på én gang tilgodeser både forbrugernes og naturens krav på miljøvenlighed og bidrager med en væsentlig CO2-neutral energiproduktion. Det, der for alvor er brug for fra politisk hold, er solide rammer for denne udvikling, som gør det attraktivt for landmænd at investere i den nødvendige teknologi.

De første skridt i den rigtige retning blev sidste år taget med regeringens Grøn Vækst-strategi. Men indtil videre har det haltet med implementeringen. Det er mit håb, at det nye ministerhold, som netop er blevet sat, formår at tænke i helheder på tværs af ministerier for at nå målene i strategien. Vi trænger i den grad til, at der er sammenhæng mellem fødevare-, miljø- og energipolitikken.

Afregningspris for lav
I Tyskland har man for længst indset, at landbruget kan bidrage til energiproduktionen. Her er afregningsprisen for en kWh fra biogasanlæg op mod 160 øre. Det har givet et sandt boom i etablering af gårdbaserede biogasanlæg rundtom i Tyskland og samtidig givet de tyske landmænd en ny indtjeningsmulighed. Landmænd der, ligesom de danske, heller ikke tjener penge på primærproduktionen.

I Danmark er situationen den, at landmanden kan få 76 øre pr. kWh fra et biogasanlæg - altså under det halve af sine tyske kollegaer. Vores regering har afsat 100 millioner kroner til investeringsstøtte i biogasanlæg - heraf 15 millioner til økologiske anlæg - og forventer på den baggrund en tredobling af biogasproduktionen. Jeg kan garantere, at det ikke kommer til at ske med den afregning på strømmen. Hvorfor skulle landmænd investere i en forretning, som er lige så risikabel som den, de i forvejen taber penge på, og hvem skulle i øvrigt finansiere de investeringer?

I stedet for investeringsstøtteordninger må politikerne komme med udspil, som garanterer rammerne for, at de nødvendige, miljø- og klimamæssigt bæredygtige investeringer i landbruget også er økonomisk bæredygtige. Rammer, som kommunerne kan implementere i planer for lokalproduceret grøn energi fra landbrug og affaldsprodukter.

I landene omkring os har man for længst indset, at landbruget har potentiale til at bidrage til energiproduktionen og skabe uafhængighed af energi fra andre lande, men visionære, politiske handlinger i den retning har vi endnu til gode at se i Danmark. At tingene på det område i den grad står i stampe kan få en til at spekulere på, hvad der egentlig styrer dansk miljø- og energipolitik?

Forrige artikel Billig biodiversitet kan købes i private skove Næste artikel Fjern jordskatten fra naturarealer Fjern jordskatten fra naturarealer