DN: Regeringens landdistriktsudspil er tømt for visioner

Regeringens nye landdistriktsudspil mangler løsninger på nutidens og fremtidens store udfordringer, skriver Nina Larsen Saarnak, der mener, at udspillet vil forringe de værdier, kun landdistrikterne kan levere.

Det er fortidens ideologiske virkemiddelkatalog, der præsenteres i regeringens Landdistriktsudspil – 'Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark'.

Udspillet blev lanceret i august og bygger på flere mursten langs kysterne.

Regeringen uddeler rundhåndet individuelle byggerettigheder – uden hensyn til naboer, natur, klima og de fælles herlighedsværdier.

Samtidigt mangler landdistriktsudspillet løsninger på nutidens og fremtidens store udfordringer om klima og natur. 

Det er således kontraproduktivt for den fysiske planlægning at udvande planloven i By-, Land- og Kirkeministeriet, når den spiller en hovedrolle i opgaveløsningen i de nye ministerier for Grøn Trepart og for Samfundssikkerhed og Beredskab. 

Flere sommerhuse og turismeprojekter 

Særligt kysterne står for skud i landdistriktsudspillet.

Regeringen gør sig ellers umage med at italesætte kystens værdier. Det sker samtidigt med, at flere konkrete forslag om forringelser netop gør op med de selv samme værdier.

Regeringen foreslår 2.500 flere sommerhuse langs kysterne og flere meget store turismeprojekter i vandkanten. Derudover skal de danske små- og mellemstore øer vinke farvel til et af de væsentligste landskabshensyn, der hidtil har beskyttet øerne.

Det skal give flere byggemuligheder på øerne. Og det vil for eksempel gøre det lettere at byudvikle ved vandet og opføre flere tekniske anlægsolceller og vindmøller eller nye store turismeprojekter i øernes kystlandskaber.

Ja, faktisk skal alle danske byer ved kysterne kunne udvikle mere i retning mod vandet.

Det er på trods af, at stormflod, oversvømmelser med videre gør kysterne udsatte for byggeri, og kan forudsætte omfattende og dyr kystbeskyttelse. Og på trods af at kystlandskaberne rummer meget store natur og landskabsværdier.  

Ud over bekymringen for konsekvenserne, kan man også undre sig over behovet for forringelserne.

En søgning på boligportalen boliga.dk viser, at der er mere end 7.000 fritidshuse og fritidsgrunde til salg i Danmark. Liggetiderne er desuden højest i flere af landdistrikternes kystkommuner.  

{{toplink}}

Behovet for de helt store turismeforsøgsprojekter ser heller ikke ud til at være til stede.

Ordningen har til formål at muliggøre store turismeprojekter i vandkanten gennem forringede hensyn til landskaber og natur. Men reelt er seks ud af de ti oprindelige pladser i ordningen stadig ikke besat, selvom ordningen blev lanceret for mere end fem år siden.

Alligevel vil regeringen nu åbne for endnu flere forsøgstilladelser. 

Fællesskabet uden indflydelse 

En andet forslag i regeringens landdistriktsudspil handler om, at bygninger i landzonen skal kunne genbruges og udvides – og mere skal være muligt uden tilladelse. 

Genbrug er godt. Men hvis forslaget også betyder, at bygninger kan nedrives, og helt nyt og større byggeri kan opføres til helt nye formål uden tilladelse, så er det skidt.

Desuden vil det forventeligt føre til endnu større pres for byggeri i de bynære landområder, hvor ressourcerne er større. 

Derfor må vi håbe, at regeringen fortolker deres eget forslag således, at der reelt er tale om at genanvende eksisterende bygninger, som er egnede til de nye formål og ikke om nybyggeri.

Og selvfølgelig at der skal gives en tilladelse, så hensynet til lokalbefolkning, trafik, landskaber, natur og så videre kan sikres. I modsat fald kan forslaget føre til konflikt i lokalsamfund og forøgelse af byggeriet i de rekreative landskaber – særligt omkring de største byer. 

Kampen om arealerne

Der er kamp om pladsen i Danmark, hvor en rapport har peget på, at der er interesser på op til 140 procent af arealet (Teknologirådet).

Landdistriktsministeren kan med fordel sætte sig sammen med sine nye kolleger i ministerierne for Grøn Trepart og for Beredskab. For nutidens udfordringer kræver helhedsorienterede løsninger.  

Her er individuelle og spredte byggemuligheder uden hensyn – eller frås med vores pressede arealressourcer – ikke vejen frem.

Det virker kontraproduktivt i forhold til at sikre og fremme herlighedsværdier, tiltrækningskraft og sammenhængskraft i landdistrikterne.

{{toplink}}

Og det virker kontraproduktivt, hvis nye byggerier risikerer at være oversvømmelsestruede – eller risikerer at inddrage arealer, som er bedre egnet til ny natur, nye skove, fremtidens landbrug eller til klimatilpasning i øvrigt.  

Planlægning og planloven handler ikke om at forhindre byggeri eller aktiviteter.

Det handler om at planlægge for hvor, det ligger bedst, så der sikres og skabes plads til alle de funktioner, vi har brug for, på den samfundsmæssigt bedste måde og på et bæredygtigt grundlag.

Og så handler det om at inddrage lokalbefolkningen i planprocesserne.  

Helhedsorienteret planlægning 

Den tid er forbi, hvor landzonen og landdistrikterne primært var til for at beskytte landbruget.

Med grøn trepart og presserende behov for gennem planlægningen at finde løsninger på klima- og biodiversitetskriserne, spiller planloven, landdistrikterne og lokalbefolkningen en nøglerolle.

Det er på tide at få nedsat det udvalg om helhedsorienteret planlægning for arealanvendelsen, som regeringen besluttede med planlovsaftalen for 2022.

Helst et udvalg, der inddrager de væsentligste interessenter, og som tænker på tværs af by og land.

Vi skal væk fra symbolpolitik og frem mod konstruktive, helhedsorienterede løsninger, som spiller tæt sammen med den store arealomlægning af landets arealer, som er aftalt med grøn trepart. 

Forrige artikel Foreningen Skånsomt Kystfiskeri: Bæredygtigt fiskeri drukner i halve løsninger Foreningen Skånsomt Kystfiskeri: Bæredygtigt fiskeri drukner i halve løsninger