Billig biodiversitet kan købes i private skove

DEBAT: De private skovejere kan spille en vigtig rolle i at vende tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, mener Dansk Skovforening.

Af Martin Einfeldt
Informationschef i Dansk Skovforening

I Altinget 22. februar giver tre eksperter bud på hvordan Danmarks tab af biodiversitet kan stoppes. Men de overser den billigste og mest effektive vej til mere biodiversitet: Gå på indkøb i de private skove.

Professor Carsten Rahbek, Biologisk Institut på Københavns Universitet, foreslår at stoppe al kommerciel skovdrift i de offentlige skove og mener, at det vil være nemt og hurtigt og ikke koste noget.

Men der tager han fejl for milliarder af kroner: Værdien af træet i de offentlige skove er i størrelsesordenen 10 milliarder kr. Dét er prisen, hvis man opgiver kommerciel skovdrift i disse skove. Og så får man ikke engang maksimal biodiversitet for pengene, for masser af de offentlige skove er meget langt fra en tilstand, hvor opgivelse af træproduktionen vil forøge biodiversiteten hurtigt.

Lav en licitation 
Men man kan - heldigvis - få langt mere biodiversitet og langt billigere, hvis man også går til de private skove for at købe varen. Lav en licitation: Tilbyd skovejerne en fast og attraktiv pris (bare rolig, det kommer aldrig til at løbe op i de 10 milliarder, som Carsten Rahbeks forslag koster) og bed dem melde ind, hvad de kan levere af biodiversitet og eventuelt andre naturværdier til den pris. For eksempel urørt skov, græsningsskov, etablering af vådområder og korridorer. Fra denne pulje af tilbud vælger samfundet så de projekter, som giver mest for pengene.

Dét er langt det mest økonomiske. Dels fordi man sender skovejerne i indbyrdes konkurrence om at levere mest biodiversitet for skatteydernes penge. Dels fordi de private skove notorisk har bevaret flest naturværdier og allerede nu har den bedste biodiversitet at bygge videre på.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, DMU, har helt ret i at det er dyrere at købe landbrugsjord til skovrejsning end at købe gammel skov og lægge den urørt. Og gammel urørt skov giver langt mere biodiversitet for pengene.

Vi tilføjer: At købe landbrugsjord for at rejse skov koster i størrelsesordenen 250.000 kr. pr. hektar - og det har man gjort i stor stil i årtier. Hvis samfundet i stedet tilbød tilsvarende beløb til private skovejere og bad dem konkurrere om at levere mest biodiversitet for de mange penge - så ville Danmarks biodiversitetskurve knække den rigtige vej lige med det samme.

Forrige artikel Fortsat åbenhed om miljøforskning Fortsat åbenhed om miljøforskning Næste artikel Nye ministre skal tænke i sammenhænge