Fjernvarme - også i fremtiden

DEBAT: Der bliver også brug for fjernvarme i fremtiden, skriver Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening, som svar på et tidligere debatindlæg fra KTC.

Af Christian Poll
Miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening  

KTC's formand, Torben Nøhr, skriver i et debatindlæg, at kommunerne fremover skal være tilbageholdende med at udvide fjernvarmen, fordi Klimakommissionen mener, at fjernvarmen fremover bliver en dyr metode. Men at Klimakommissionen stiller sig kritisk over for fjernvarmen, skal ikke ses som en afskrivning.

Fjernvarmen skal bestemt ikke dømmes ude, men nærmere prioriteres og omstruktureres, så den dækker by-områder, fødes med vedvarende kilder og tilpasses bygninger med lavt energiforbrug. De vedvarende kilder er geotermi, solvarme, varmepumper, biobrændsler samt alle typer af varmeoverskud fra virksomheder, renseanlæg, køleprocesser og lignende. Det hele skal kobles på store varmelagre, som kan sikre en udligning af udsving i forbrugsmønstre.

Fjernvarmen, som vi kender den i dag, vil altså skulle udvikle sig, men grundlæggende er varmt vand i fælles rørsystemer en rigtig god måde at distribuere energi på til bygninger.  På landet vil fjernvarmen have sine begrænsninger - her vil den individuelle jordvarme suppleret af solvarme og solceller være fremherskende. Dog bliver overgangen nok flydende, fordi man vil kunne opnå højere effektivitet i store fælles jordvarmeanlæg, som jo er en slags lokal mini-fjernvarme. 

Kommuner skal udnytte geotermien
Overordnet kan man sige, at el og varmt vand bliver fremtidens energiformer, og det er denne grundpræmis, kommunerne skal tænke ind i planlægningen. Grænserne bliver flydende og det vil gælde om at skabe åbne systemer, der kan modtage energi fra alle mulige forskellige kilder. Det intelligente net vil skabe den tekniske ramme for denne tilgang, men den skal udnytttes optimalt. Geotermien er jo lige sluppet fri af DONGs monopol, og der er allerede kommuner, som er gået i gang med ansøgningerne. Dette potentiale bør udnyttes optimalt, og her kan kommunerne sætte sig for bordenden. Kommunerne kan måske også fremme etableringen af fælles jordvarmeanlæg kombineret med solvarme i de områder, hvor fjernvarmen ikke umiddelbart kan nå ud. Disse anlæg kan etableres som åbne systemer, som er klar til at blive koblet på fjernvarmen den dag, den alligevel skulle nå derud. Men geotermien skal ind som aktivt element i kommunernes energiplanlægning og klimaplaner. 

Placering af vindmøller
Vindmøllerne skal placeres, og her er der behov for en ny tilgang. Mange af de større havne vil kunne fungere som gode vindmølleplaceringer. Her er i forvejen tung industri og ucharmerende byggeri samt larm og lys. Vindmøllen vil i disse omgivelser ofte være et plus, og vinden vil være kraftigere end inde i landet. Men vindmøllerne skal også placeres på landbrugsjord uden større landskabsværdi, fordi 2/3 af vores land er landbrugsjord. En række vindmøller vil ikke forstyrre landmandens drift, og sådan en placering vil kunne skåne værdifuld natur og landskab og samtidig sikre overholdelse afstandskravene. Desuden skal vi have vindmøller op langs de store veje, jernbaner og lign. hvor der også i forvejen er larm og spolerede landskaber; derfor skal afstandskravene til store veje lempes.

Forrige artikel Klimakommissionen udfordrer kommunerne på uventet måde Næste artikel Skal Danmark være kemi-losseplads?