Klimakommissionen udfordrer kommunerne på uventet måde

DEBAT: Kommunerne får en stor opgave med de strategiske energiplaner. Hvor skal vindmøller og ladestandere placeres? Hvordan skal biogas indpasses i naturgasnettet? Et indlæg fra Torben Nøhr, KTC.

Af Torben Nøhr
Teknik- og miljødirektør
Formand for Kommunalteknisk Chefforening (KTC)

Der bliver rigtig mange opgaver, kommunerne skal tage stilling til i de nye strategiske energiplaner. Hvor skal tusindvis af ladestandere placeres? Hvordan få plads til alle de mange vindmøller? Hvordan få biomasse omdannet til biogas? Hvordan få biogas ind i naturgasnettet? Og mange, mange flere spørgsmål.

Kommunernes tekniske chefer glæder sig til at gå i gang med den helt nye opgave, som de strategiske energiplaner er. Der vil være tale en omfattende opgave af mindst samme omfang som varmeplanlægningen i tilbage i 70'erne og 80'erne. Det bliver en helt ny og anderledes energiforsyning, vi skal planlægge, og den vil medføre forandringer af det danske samfund og af det danske landskab, som vi endnu ikke helt kan forestille os det.

I det fossilfri samfund, som Klimakommissionen beskriver, bliver den vigtigste energikilde el. Elektriciteten skal produceres på tusindvis af vindmøller, både på land og på havet. Møllerne på land skal lokalplanlægges, og borgerne inddrages. Møller på havet kan ses fra land, de vil påvirke skibstrafik, der skal etableres servicehavne, forsyningsledninger osv. Nye forbindelser til udlandet skal etableres. Transformerstationer, højspændingsledninger osv. Det vil alt sammen kræve god og solid planlægning og stillingtagen til nye forhold.

Hvor skal ladestanderne stå?
Når vi alle om 20-30 år skal køre i el-bil, vil der være behov for at opsætte i tusindvis af ladestandere i byområder og villakvarterer. Hvordan dette rent praktisk kan gennemføres i f.eks. de københavnske brokvarterer er et åbent spørgsmål. Københavns Kommune er lige nu ved at opstille 500 ladestationer, men hvis alle biler kører på el, skal der opfindes helt nye systemer for, hvordan det kan lade sig gøre.

I de nye kommunale strategiske energiplaner skal der tages stilling til fremtidig varmeforsyning. Fjernvarmeforsyningen, som hidtil har været den absolut bedste og billigste metode, bliver fremover den dyreste og ringeste opvarmningsmetode, fremgår det af rapporten. Det betyder, at kommunerne skal være meget tilbageholdende med at udvide denne form. Og at de boligejere, der hidtil har haft fordele af billig varmeforsyning, vil miste denne.

Det sker samtidig med, at store dele af naturgasnettet skrottes - der er formentlig ikke mere tilbage i 2050 af denne. Noget af nettet kan måske bruges til biogas, men hvor og hvordan er et meget åbent spørgsmål.

Konsekvenser for den enkelte borger
Biomassen får også en ny rolle i fremtidens energiforsyning, men den bliver dyr at anvende, fordi den følger olieprisen. Biomasse skal erstatte olie, og vil derfor formentlig følge prisen på denne.

Alle disse forandringer vil få store konsekvenser for den enkelte borger. Nogle vil blive ramt hårdt, andre vil få fordele. Kommunerne kommer til at afveje fordele og ulemper, vurdere samfundsøkonomi og frem for alt sikre, at der planlægges langsigtet. Målene er nu sat for 2050, men der er mange veje at gå inden da. Både rigtige og forkerte. Klimakommissionen har givet gode bud på sigtelinierne - nu venter vi på regeringens opfølgning heraf og på, om der også gives de rigtige virkemidler og økonomiske incitamenter til at forfølge disse.  

Forrige artikel Dansk teknologi kan løse vandkonflikter Næste artikel Fjernvarme - også i fremtiden