Stykker af smånaturen forsvinder eller har det elendigt

Registreringerne af smånaturen sejler...

Det må være det fællespunkt, hvor Danmarks Naturfredningsforening og KTC's Flemming Lehbert Sørensen (FLS) kan mødes i enighed. Og derfra handler det så om at fokusere konstruktivt på problemet:

For selv om FLS ikke er enig med DN i alt, giver han os dog klokkerent medhold i, at registreringerne er behæftede med fejl, og at Miljøportalens oplysninger er problematiske.

DN's pointe i diskussionen om beskyttelsen af småbiotoperne - de såkaldte §3-arealer - er netop, at der i høj grad er tale om "papir-natur" - mange af arealerne findes kun på papiret (Miljøportalens hjemmeside), men ikke ude i virkeligheden. At det til dels kan skyldes dårlige og uaktuelle data, som amterne overdrog til kommunerne, er DN ikke uenig i.

Fejl i data 
Men det ændrer jo altså ikke på den kendsgerning, som FLS selv peger på, at de tilgængelige data for offentligheden fortsat er behæftede med fejl, selv om kommunerne i lang tid har haft ansvaret for at varetage den "løbende vedligeholdelse" at registreringerne.

Miljøministeriet har i sin opgørelse over udviklingen i §3-arealerne alligevel taget udgangspunkt i de fejlbehæftede oplysninger på Miljøportalen. Det var en af årsagerne til, at DN tog sagen op. Det giver jo ikke mening at konkludere en udvikling i den ene eller anden retning, når alle ved, at tallene er behæftede med fejl.

Der findes således ikke et aktuelt overblik over, hvor megen §3-natur der reelt er ude i virkeligheden. Det er vores væsentligste pointe. Vores vurdering er, at det i høj grad skyldes det upræcise cirkulære fra Miljøministeriet fra 1993, som blot fastslår, at der skal foretages "en løbende vedligeholdelse" af registreringen. Det er elastik i metermål og sikkert en medvirkende årsag til, at der mellem kommunerne, og førhen amterne, er stor forskel på vedligeholdelsen af registreringerne.

Talrige eksempler 
FLS påstår, at DN's tal ikke holder. Lad det være slået fast: DN har lavet stikprøver. Ikke statistisk holdbare undersøgelser. Men vi har fundet talrige eksempler på Miljøportalen, hvor marker fremstår som §3-beskyttede. Om det så er amtets eller kommunens "skyld" er jo i den sammenhæng ligegyldigt. For enten er arealet ulovligt opdyrket, eller §3-registreringen forkert. Uanset hvad, bliver Miljøministeriets opgørelse af §3-arealerne dermed også forkert.

Dertil kommer, at COWI i forbindelse med en VVM-undersøgelse i 2008 har kortlagt naturindholdet i ca. 350 §3-beskyttede naturområder på Sjælland. Det omfatter ferske enge, moser og overdrev, der alle er vigtige lysåbne naturtyper, der som udgangspunkt er artsrige områder med stor naturkvalitet. De §3-beskyttede områder, der blev udvalgt for en nærmere kortlægning, er udvalgt blandt de naturområder, der hos de gamle amter var klassificeret som §3-områder med høj naturkvalitet. Denne klassificering er typisk blevet foretaget af amtets biologer i forbindelse med førstegangs-registreringen af områder, et arbejde, som amterne gennemførte omkring midten af 1990'erne. Mange amter registrerede alle § 3-områder i felten med udarbejdelse af artslister, og klassificeringen i I-V er derfor anvendt systematisk ud fra det aktuelle naturindhold på registreringstidspunktet.

Ved den nye kortlægning i 2008-2009 har det - efter DN's forståelse - vist sig, at de før så værdifulde naturområder har ændret karakter. 32 procent - eller 112 lokaliteter - ud af de tidligere værdifulde områder vurderes stadig at have den samme naturværdi som for 20 år siden. Men for den resterende del på 68 procent gælder, at naturindholdet er ændret til det værre. Naturen er mere tilgroet, den naturlige hydrologi er påvirket af afvanding, der kan ses tegn på mere næringsstofpåvirkning, og artsdiversiteten er lavere.

COWI's analyse påviser ikke, at der er tale om egentlig oppløjning, og skal derfor ikke forveksles med den stikprøvekontrol, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget. COWI's analyse viser snarere en forarmelse af naturindholdet i de undersøgte §3-beskyttede naturområder, vel at mærke ved anvendelse af to forskellige værdisætningsmetoder.

Behov for et reelt billede 
Lad mig opsummere: DN's stikprøvekontrol viser, at registreringen af vores §3-natur ikke virker. COWI's analyse viser, at §3-naturen, der hvor den findes, i mange tilfælde er i dårlig stand.

Det skal der da gøres noget ved! Danmarks Naturfredningsforenings ærinde i denne sag er således ikke at mistænkeliggøre kommunerne. Som naturens vagthund ønsker vi blot, at der skaffes et opdateret og reelt billede af, hvor megen - eller hvor lidt - natur der reelt er derude. Vi efterlyser derfor bl.a. et mere entydigt forvaltningsgrundlag, end en elastisk pligt til "løbende vedligeholdelse" af registreringerne. Det grundlag kan miljøministeren skaffe nærmest fra dag til dag, ved blot at revidere cirkulæret.

Vi håber også, at kommunerne vil afsætte og få et økonomisk råderum, der vil indebære at §3-registreringerne reelt er aktuelle fremover.

debat@altinget.dk