Kommuner har brugt millioner på braksager - uden kompensation
DEBAT: Kommunerne har uden kompensation brugt mange ressourcer på at behandle brak-sager. De ressourcer kunne være blevet brugt på naturarbejde, skriver Næstveds naturchef.
Chef for Natur- og Vandkontoret i Næstved Kommune
Naturen i Danmark har det ikke så godt, som den burde have det. Sådan har det været i mange år - det kommer med jævne mellemrum frem i dagspressen. Denne udvikling skal vendes, og her har kommunerne en stor rolle at spille. Vi har i kommunerne overtaget opgaven med at passe på beskyttet natur fra amterne - og vi kommer faktisk meget mere i naturområderne, end amterne gjorde. Vi har mange andre opgaver med planlægning, landzonesager, byggesager, vandløbsopgaver og miljøopgaver og ikke mindst tilsynet med landbruget. Det giver nogle nye og endnu ikke fuldt udnyttede muligheder for at arbejde med helhedsløsninger.
I medierne fremstår det som om, at det er kommunernes skyld, at naturen har det skidt. Der skydes fra mange kanter på kommunerne og kommunernes sagsbehandling. Når man udnævner kommunerne til den store skurk i sagen om naturen i Danmark, går man imidlertid galt i byen. Kommunerne skal administrere den lovgivning, der eksisterer, og den er på mange måder tung og uhensigtsmæssig. Statens håndtering af landbrugets braklægning påførte sidste år kommunerne en stor uventet opgave uden nogen som helst kompensation. En del landmænd har søgt om 15 års genopdyrkningsret på de tidligere braklagte arealer. Denne opgave har kommunerne nu løst til trods for, at der var tale om en gedigen ekstra-opgave ud over øvrige naturopgaver.
Stor ekstra opgave
Der har været skrevet meget om de uheldige konsekvenser for naturen af at ophæve den tvungne braklægning. Der har ikke været skrevet ret meget om det ekstra arbejde, som det gav kommunerne. Hvis landmanden får 15 års genopdyrkningsret på et areal, der har været braklagt, sikres det, at arealet ikke umiddelbart pløjes op. Samtidig får landmanden dog ret til at pløje arealet op inden for de næste 15 år - uanset hvor god natur der er på arealet. Arealet sikres altså ikke varigt. Man kan med god ret sætte spørgsmålstegn ved, om det er en god måde at sikre naturen på.
Vi har i kommunerne i Region Sjælland forsøgt at gøre op, hvor mange ressourcer vi har brugt på disse sager. Opgørelsen viser, at der er brugt cirka 1 årsværk pr. kommune på disse sager - måske er der brugt endnu flere ressourcer i de områder, hvor der er endnu større landbrugsområder. Denne opgave har været tvungen, og der kunne være lavet meget godt naturarbejde for disse ressourcer. I stedet er de blevet anvendt til en administration, som ikke sikrer naturen permanent.
Dialog om naturen
Vi er i kommunerne i fuld gang med at arbejde for en bedre natur i Danmark, og vi vil rigtig gerne i dialog med staten for at få en lovændring hen mod en bedre beskyttelse af naturen. Vi sidder i kommunerne med erfaringerne, og derfor ved vi en del om, hvad der skal til. En af de ting, der bør stå først for, er en bedre registrering af naturen. Den registrering, vi har overtaget fra amterne, er mange steder foretaget på baggrund af luftfotos fra starten af 90'erne, og den er ikke blevet ført ajour. En dialog efterlyses til gavn for naturen.
