Dansk Energi: Landbrugets CO2-politik holder ikke
DEBAT: Selvom landbruget sælger biomasse, der sikrer CO2-reduktioner i andre sektorer, så skal de stadig selv levere store reelle reduktioner, skriver dagens debattør.
Af Charlotte Søndergren,
Chefkonsulent i Dansk Energi
Drivhusproblemet er et globalt miljøproblem. Verden må derfor forene kræfterne i bekæmpelsen af problemet. EU har valgt at stå sammen i kampen, og udledningen af CO2 og andre drivhusgasser (i det følgende omtalt CO2) reguleres i dag via en fælles EU-lovgivning.
At have en fælles forpligtelse på mål og midler til at opnå den ønskede CO2-reduktion medfører også fælles opgørelsesmetoder og regler, herunder at økonomien opdeles i to.
For det første er der de kvoteomfattede sektorer, der omfatter kraftværker og store energitunge industrivirksomheder i alle medlemslandene. Deres udledning af CO2 er reguleret via CO2-kvotesystemet. Med andre ord: Der er et fælles europæisk loft over udledningen af CO2 fra kraftværker og den energitunge industri frem til 2012.
CO2-kvotesystemet sikrer, at CO2-reduktioner håndteres på samme måde i alle EU-landene. Det er der mange fordele ved. For det første begrænses CO2 på den mest omkostningseffektive måde. For det andet betyder fælles regler lige konkurrencevilkår inden for Europa.
Sammenhæng mellem sektorerne bliver tydelig nu
Den anden del omfatter udledningerne fra landbrug, som er metan og lattergas fra køer og svin samt kunstgødning, transport samt individuel opvarmning. Udledningerne herfra er omfattet af fælles EU-mål, som fordeles ud på de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne er selv ansvarlige for at levere indsatsen for at nå målet.
Vi er nu inde i anden periode af aftalen i EU om CO2-kvotereguleringen. Årene 2005-2007 var en prøveperiode, hvor systemet kom op at køre. Ved årsskiftet 2008 startede den første egentlige periode med forpligtelser for de enkelte EU-lande til at reducere CO2 og konsolidering af CO2-kvotemarkedet.
De kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede sektorer har sammenhænge mellem sig, der ikke før har været lige så tydelige. Fx kan el fra kraftværker og vindmøller anvendes i biler til transport eller i varmepumper til individuel opvarmning. Eller biomassen fra landbruget kan anvendes i kraftværker.
Landbrugets argument holder ikke
De tekniske sammenhænge giver sig også udslag i økonomiske sammenhænge. CO2-kvotemarkedet, som kraftværkerne er omfattet af, betyder fx, at CO2 er internaliseret i elprisen. Dermed betaler elkunderne gennem elprisen for den del af udledningen af CO2, som forbruget giver anledning til. Tilsvarende får biomassen fra landbruget, der anvendes i kraftværkerne, en øget konkurrencefordel ved, at den indgår som CO2-neutral.
Der er en løbende diskussion af, hvordan reduktionsforpligtigelserne skal fordeles internt mellem de ikke-kvoteomfattede sektorer. Senest har landbruget argumenteret for, at landbrugets udledning skal modregnes effekt af den CO2-neutrale biomasse, som de leverer til kraftværkerne.
Argumentet holder ikke. Klimapolitikken går ud på at sænke udslippet af CO2. Målet for de ikke-kvoteomfattede sektorer er nationalt. Dermed er det staten Danmark, der skal sikre det faktiske fysiske fald i udslippet af drivhusgasser. Det udslip falder ikke, fordi vi sætter vindmøller op eller brænder mere biomasse i kraftværker. Der er derfor ingen vej udenom for Danmark. Skal vi nå vores internationale forpligtigelser, kommer vi ikke uden om at få nedbragt det faktiske fysiske udslip fra landbrug, transport og individuel opvarmning.
Landbruget kan ikke købe aflad
Og det er ikke en mulighed, at landbruget kan få aflad fra sit udslip af metan og lattergas ved at sælge biomasse til den kvoteomfattede sektor.
Ligeledes står landbruget til at høste enorme gevinster på salg af biomasse til kraftværker og transportsektoren. Og dermed kan landbruget ikke samtidig medregne gevinsten som del af egen reduktion.
Danmark har et skrapt mål for reduktioner af CO2 og andre drivhusgasser i de sektorer, der ikke er omfattet af CO2-kvotemarkedet. I 2005 stod landbruget for en tredjedel af udledningerne. Det er derfor helt nødvendigt, at landbruget bidrager med egne reduktioner. Hvis den sektor melder sig ud bliver det meget svært for Danmark at nå sin klimaforpligtigelse. Danskerne må derfor gøre op med sig selv - vil vi bruge alle vores ressourcer på at reducere udslippet fra transportsektoren og lade landbruget være i fred - eller skal alle bidrage.
