Råd: Vigtigt med elbesparelser på trods af kvoter
DEBAT: Det Økologiske Råd støtter Connie Hedegaards (K) forsvar af dansk el-spareindsats, som De Økonomiske Vismænd har kritiseret.
Christian Ege,
Det Økologiske Råd, Formand
D. 16.6. udtalte de økonomiske vismænd til Altinget.dk, at det ikke giver mening at opfordre virksomhederne til at spare på el på grund af EU's kvotesystem for CO2. Argumentet er, at det, som Danmark reducerer, blot udledes fra et andet EU-land. Det er imidlertid en snæver og kortsigtet betragtning, som både ser bort fra, at der kan købes kvoter uden for EU, og negligerer, hvad der sker efter 2012.
EU tildeler kvoter for en periode på 5 år, og vi er lige startet på den periode, 2008-12, hvor EU skal opfylde sit mål på 8 pct. reduktion sammenlignet med 1990. Ca. halvdelen af energiforbruget er omfattet af kvotesystemet, nemlig kraftvarmeværkerne og de store industrier.
Udenfor er trafikken, landbruget og den individuelle boligopvarmning, dvs. de der hverken har fjernvarme, naturgas eller elvarme. De 8 pct.s reduktion skal opnås ved en kombineret indsats inden for og uden for kvotesystemet.
CDM: En dark horse
I kvotesektoren skal der betales en strafafgift, hvis målet overskrides. Dog er der en dark horse, nemlig de såkaldte CDM-kreditter - Clean Development Mechanism, dvs. investering i reduktioner i ulandene. Her kan en investor fra et rigt land godskrive reduktionen på sit eget regnskab.
Dvs. der er indbygget en mulighed for, at der sker en reduktion inden for EU på mindre end 8 pct. - mod at der investeres i reduktioner i ulandene. Og alt tyder på, at dette kommer til at ske i stort omfang.
Fra 2013 skal der fastsættes nye og skrappere mål. Vi ved allerede, at EU vil reducere med 20 pct. frem til 2020, hvis EU er nødt til at gå enegang, og med 30 pct., hvis det er et led i en global aftale blandt de rige lande.
Lad os så forestille os, at ingen har sparet på el i perioden 2008-12, men tværtimod givet los med stadig flere terrassevarmere og udendørs spabade.
Danskere skal ikke køre på frihjul
Hvis dette kun er tilfældet i Danmark, vil situationen være, at danske elselskaber har måttet købe en masse kvoter. Det vil rejse krav om, at reduktionen i den næste kvoteperiode skal være mindre.
Hvis det derimod gælder i hele Europa, vil systemet enten bryde sammen, eller også skal det reddes gennem, at der købes meget store mængder af de nævnte CDM-kreditter, og disse vil så stige i pris. Igen vil det blive meget svært at komme igennem politisk med skrappere reduktioner i næste kvoteperiode.
Er det ligegyldigt, om danske elforbrugere sparer? Sagen er, at alle skal spare, hvis vi skal nå målene. Bevares - det går nok, hvis der er 5 mio. free riders ud af knap 500 mio. EU-borgere. Men det er jo en absurd tanke - hvorfor skulle danskerne af
alle være free riders?
Danmark i top med CO2-udslip
Vi har et af de højeste udslip af drivhusgasser og samtidig de bedste forudsætninger for at satse på vedvarende energi og besparelser.
Eller mener vismændene, at målet om 8 pct. reduktion i 2008-12 er så svagt, at det nås automatisk, lige meget hvad vi gør?
Jeg havde da meget gerne set, at EU havde haft et skrappere mål. Men det er faktisk ikke rigtigt, at det bare nås automatisk. Danmark har svært ved at nå sin del af målet - med den passive politik, som regeringen har fulgt siden 2001. Og EU har svært ved at nå sit samlede mål.
Det tegner til, at over halvdelen af Danmarks reduktionsmål vil blive nået gennem køb af kreditter/kvoter i udlandet - og det gælder vel at mærke både den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor.
Faren for høj pris på sigt
Med andre ord står vi i den situation, at hvis vi ikke gør en kraftanstrengelse de næste 4 år, skal vi købe os fra det meste af vores reduktionsforpligtelse. Og så siger vismændene, at det er ligegyldigt, om vi sparer på strømmen!
Men kan Europa ligeså godt bruge løs og så bare betale de fattige lande for at spare? Nej, det er faktisk vores forbrug og udslip, som ikke er bæredygtigt.
Det internationale klimapanel IPCC siger, at verdens udslip skal være halveret omkring 2050, og de rige lande skal reducere med 60-80 pct. for at give plads til velstandsstigning i de fattige lande.
Den tyske forbundskansler har formuleret en langsigtet vision om, at hver verdensborger i 2050 har ret til en udledning på 2 t. I dag udleder hver dansker 10 t/person, heraf 6 t, som vi selv har indflydelse på. Så er det jo absurd at forestille sig, at vi bare kan bruge løs og så betale for besparelser i fattige lande.
Det er kun udmærket med en vis mængde af investeringer i CDM-projekter, da det medfører teknologioverførsel til fattige lande og måske kan være med til at gøre ulandene mere positive over for en ny global aftale i 2009.
CDM har kun halv effekt
Men som det også er skrevet ind i den nuværende Kyoto-aftale skal disse CDM-kreditter være supplerende i forhold til den hjemlige indsats.
En nylig undersøgelse viste, at den positive klimaeffekt af at købe CO2-kreditter via
CDM er under det halve af effekten af at spare på hjemmebane.
Det skyldes bl.a., at man i Kina sælger CDM-kreditter for samtlige projekter inden for besparelser og vedvarende energi - uanset at mange af projekterne ville være blevet gennemført også uden salg af CDM-kreditter.
Kvotesystemet er svært at overskue for borgerne, og det indebærer en fare for ansvarsforflygtigelse. Men der er ingen grund til at gøre kvotesystemet til voodoo ved at sige: Det er ligegyldigt, hvad vi mennesker gør - kvotesystemet skal nok klare det.
Økonomiske incitamenter er ikke alt
Kvotesystemet er kun et redskab, som skal være med til at give økonomiske incitamenter til at reducere vores udslip. Jeg tror meget på økonomiske incitamenter, men man skal heller ikke være blind.
Vi ved, at vi ikke altid handler økonomisk rationelt. F.eks. kom der først rigtig gang i salget af A-mærkede køleskabe og frysere, da Elsparefonden begyndte at give 500 eller 1000 kr i tilskud til disse - på trods af at de allerede uden tilskud var rentable set over hele skabets levetid.
Med andre ord - selv om der er økonomiske incitamenter, er der også brug for lovgivning, kampagner, oplysning og meget andet.
Jeg skal ikke benægte, at vi har en kommunikationsopgave. Allerede når vi får at vide, at det er ligegyldigt, hvor på jordkloden reduktionerne foregår, vil mange tænke: Hvorfor så lige i Danmark?
Vi udgør jo kun en promille af verdens befolkning. Men verden består af promiller, og vores promille er ikke mere ligegyldig end alle de andre. Tværtimod hører vi til den femtedel af jordens befolkning, som hidtil har været skyld i misæren gennem vores overforbrug af fossile ressourcer.
Klimakampagne er ikke et slag i luften
