Klimakampagne er ikke et slag i luften
DEBAT: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) svarer igen på vismandskritik af "1 ton mindre"-kampagnen.
Af Connie Hedegaard (K)
Klima- og energiminister
Energibesparelser nytter. Og det samme gør kampagnen "1 ton mindre". Derimod er de økonomiske vismænd tæt på dumpekarakter, når de i Altinget 9. juni kalder danskernes indsats for at sænke CO2-udledningen for et slag i luften. Det er det bestemt ikke.
Det er rigtigt, at EU's kvotesystem sætter et loft over den samlede CO2-udledning fra de europæiske elproducenter. Men det gør ikke elbesparelser overflødige. Når vi reducerer vores energiforbrug baner vi nemlig vejen for, at vi på langt sigt kan leve op til endnu skrappere klimakrav og samtidig bevare forsyningssikkerheden, når vores egenproduktion af olie rinder ud.
Sætter teknologisk udvikling i gang
Vismændene overser, at vores krav om for eksempel at købe energieffektive apparater sætter en teknologisk udvikling i gang, så det nye køleskab eller tv bruger lidt mindre el end de produkter, vi kasserer.
Besparelser og stadig mere effektiv teknologi gør det muligt for politikerne herhjemme og i EU gradvist at sænke loftet for, hvor meget CO2 der må udledes i EU uden for store omkostninger for elproducenter og virksomheder.
Vismændene fremstiller det jo som om, at det ene udelukker det andet. Det er ikke rigtigt. Valget er ikke enten/eller, men både/og. Vi sætter både kvoter, mål og lignende - og samtidig laver vi konkret holdningsbearbejdning for at ændre adfærden. Og de to ting understøtter hinanden.
Energipolitik er ikke kun et spørgsmål om at reducere udledningen af drivhusgasser. EU-landene er enige om, at energiforbruget skal sænkes 20 pct. frem mod 2020, og herhjemme har regeringen sammen med oppositionen aftalt ambitiøse mål for vores energispareindsats.
For energibesparelser er et af de mest omkostningseffektive midler til både at reducere CO2-udledningen og forbedre forsyningssikkerheden i EU.
Masser af rentable energibesparelser
Tænk, hvis vismændene havde ret. Tænk, hvis forbrugere og virksomheder prompte reagerede med rationelle energibeslutninger, når kvotepriserne fik energiregningen til at stige. Men sådan er virkeligheden jo ikke.
Tværtimod er der masser af rentable energibesparelser i både virksomheder og i vores bygninger, som aldrig gennemføres. Enten fordi de må vige for nye køkkener, eller fordi vi ikke er klar over, at udskiftningen af den gamle fryser i nogle tilfælde både sænker elregningen og gavner miljøet. Et helt aktuelt eksempel er de tårnhøje benzinpriser. De har ikke fået danskerne til at parkere bilen og sætte sig på cyklen eller i togkupeen.
Derfor gennemfører vi kampagner, der reducerer vores energiforbrug eller begrænser udledningen af CO2. Vi opmuntrer folk til at gøre sig klart, hvor meget energi de kan spare, eller hvor meget CO2 de udleder. Og vi peger på, hvad de kan gøre ved det. Den viden kan forbrugere og virksomheder bruge til at træffe det bedst mulige valg for dem selv.
1 ton mindre-kampagnen blev for nylig evalueret. Heldigvis vækker vismændenes opfordring til personlig passivitet ikke gehør. Tværtimod vil rigtig mange danskere gerne være med til at tage ansvar for fremtiden og nedsætte deres personlige CO2- udslip.
Og de kan bruge kampagnen til at forholde sig som borgere til den klimapolitik som føres, og som vil blive ført i de kommende år. Det vil danskerne gerne være med til. Det er nødvendigt. Det er ikke et slag i luften.
Fødevareerhvervet har en vinderstrategi på klimaområdet
