Stramt bygningsreglement kan skade forbrugerne

”I stedet for langsomt at nedtrappe energiforbruget i byggeriet i Danmark i henhold til det nye bygningsreglement, bør vi gribe muligheden for at bringe dansk byggeri frem til en international førerposition og score en stor gevinst på CO2-regnskabet,” skrev Hans-Martin Friis Møller fra Carl Bro på Altinget for nylig.

Det beskrives således som en enestående chance for Danmark, hvis der indføres skrappere energikrav. Der er allerede gang i en ”opstramningsproces” i hele EU, og regeringen bør ifølge Møller sætte yderligere fart på processen, så vi kan ”gøre os selv til foregangsland og samtidig bringe os frem til en international førerposition.”

Det lyder måske fornuftigt for nogen, men argumentet er imidlertid fejlagtigt. Og afsættet handler formentligt mest af alt om at sikre en række lovgivningsbaserede initiativer, som lige præcis vil være til fordel for Carl Bro Gruppen, hvor Hans-Martin Friis Møllers er divisionsdirektør, og for lignende selskaber.

Men der er sikkert milliarder at spare på EU-plan - herunder 4.000 milliarder kroner på el- og varmeregningen frem til 2025, og det ville helt klart være en gevinst for menneskers opgivelser, hvis disse blev realiseret.

Bolden skal ikke være hos politikerne
Problemet med argumentet er ikke desto mindre, at hvis Carl Bro og lignende selskaber rent faktisk ville være i stand til at skaffe den slags besparelser, ville de ikke have problemer med at overbevise virksomheder og andre i, at det ville være en god investering.

- Penge sparet er som bekendt penge tjent. Moderne el-apparater bruger således i dag langt mindre strøm end tidligere tiders, eftersom et lavt energiforbrug er et blandt flere konkurrenceparametre. Og en bil, der kan køre længere på literen, sælger alt andet lige bedre end en tilsvarende, men mere uøkonomisk model.

Men Friis Møller skriver endvidere at:

”Den største barriere for at vi i Danmark realiserer den oplagte mulighed for at blive førende inden for energirigtigt boligbyggeri, er vores syn på udgifterne til boliger. I stedet for at se på de kommende driftsomkostninger, fokuserer vi på omkostningerne til opførelsen af huset. Det koster lidt over 100.000 kroner ekstra at bygge et energirigtigt hus, men med 2005-energipriser er investeringen betalt tilbage på 10 år.”

Hvis det er rigtigt, ligger udfordringen imidlertid stadigvæk ikke hos politikerne:

I må overbevise forbrugerne selv
Den ligger hos danske firmaer som Rockwool, Velux, Grundfos, Danfoss, Nilan m.fl. som alle kan levere komponenterne til energirigtigt byggeri.

Og disse virksomheder skal ikke beskyttes mod konkurrence udefra – men netop holdes til ilden på et marked uden tekniske handelshindringer.

Mange af disse virksomheder er jo netop blevet store i udlandet, eftersom man også under fremmede himmelstrøg kan se det fornuftige i at spare penge via energibesparelser. Og det er i øvrigt glædeligt, at man i udlandet ikke har valgt at satse på tekniske handelshindringer, for så ville omtalte virksomheder i dag have været mindre.

Det er derfor – blandt andet Carl Bro's - opgave at få formidlet til entreprenører, banker, realkreditinstitutioner og alle andre som påvirker kunderne, at det er hensigtsmæssigt at betale de 100.000 kr. ekstra at få bygget et energirigtigt hus.

Betal for markedsføring i stedet for at råbe på lovgivning
Og det er alle disse firmaers udfordring at reklamere for deres eget produkt, og selv overbevise kunderne om fornuften i dette, i stedet for at ty til politikerne, som skal tvinge forbrugerne til at træffe nogle valg, hvilket er en politik, der skridt for skridt afvikler konkurrencen om at gøre tingene bedre.

Ovenstående stiller os nu overfor to versioner af sandheden:

- Enten passer det ikke, når Friis Møller siger, at han har et godt produkt, eftersom hans forslag om et skrappere bygningsreglement vil resultere i, at man politisk presser en række konkurrenter ud af markedet. Og hvorfor skulle dette være nødvendigt, hvis han har en vare, der kan sælges?

- Eller også er det gode produkt en realitet. Men så bør Friis Møller i givet fald, sammen med sine fortrukne samarbejdspartnere, selv betale for markedsføringen og for at få aftalerne i hus – uden hjælp i form af protektionisme.

debat@altinget.dk