Biolog: Fordækt spil om urørt skov?
DEBAT: Naturstyrelsens strategi er at problematisere urørt skov, og i foråret endte det med, at styrelsen manipulerede Folketinget. Det skriver Thor Hjansen, der er rådgivende biolog hos EcoAdvise.dk.
Af Thor Hjarsen
Rådgivende biolog, EcoAdvise.dk
9. december berettede Altinget om de fire notater, som Naturstyrelsens tidligt i foråret 2015 udarbejdede til daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Notaterne var vigtige brikker i ministerens indlæg under forårets Folketingsdebat om urørt skov.
Vi var flere, der senere undrede os over, at ellers meget stålsatte folketingspolitikeres pludseligt vaklede i troen på urørt skov. Men notaterne er måske forklaringen?
De pågældende notater rummer beregninger for, hvad den urørt statsskov vil koste. Tallene kan ikke efterprøves af udenforstående, men er givetvis korrekte.
Det væsentlige er derimod, at notaterne indgår i Naturstyrelsens spil, hvor strategien længe har været at problematisere urørt skov. Også selvom urørt skov uden tvivl er det mest omkostningseffektive virkemiddel for den meget hastende biodiversitetsindsats herhjemme.
Praktisk udvalgt fokus
I notaterne fokuserer Naturstyrelsen på de såkaldt evige omkostninger for 20 procent urørt statsskov.
Udgangspunktet er metoden som anvendes ved erstatningssager. Og derfor regnes med en 900-årig tidshorisont for statens driftstab på tømmersalg. 900 år!
Ved at spille dette kort får Naturstyrelsen det til at være ekstremt dyrt at stoppe skovdrift på 20 procent af egne arealer. Prisen er helt op til 102.000 kroner per hektar – eller 1,54 milliarder kroner.
Dette var et taktisk træk lige ind i en igangværende politisk debat. Og det var lige præcis de beregninger, der fik Folketingets partier til at ryste på hænderne. Selvom det er rent vås, da staten jo naturligvis ikke udbetaler erstatninger til sig selv.
Tal-snedkeriet skræmmer politikerne
Selv om Naturstyrelsen i Altinget hævder, at man ikke har manipuleret Folketinget, så var det resultatet. Det krævede vist meget, meget mørke briller på ledelsesgangen i Naturstyrelsen ikke at kunne forudse dette.
Prøv lige at lege med her: For få år tilbage stod samme Naturstyrelse for genopretningen af Skjern Å. Danmarks indtil videre største og dyreste naturprojekt. For knap 300 millioner kroner fik vi 2.200 hektar vådområde. Alene anlægsomkostningerne var over 120.000 kroner per hektar.
Men havde man også medregnet landbrugets potentielle driftstab, og om muligt omkostningerne for al anden erhvervsudvikling 900 år frem i tiden, taler vi om et astronomisk beløb.
Et beløb der nok havde skræmt politikerne fra vid og sans, og nye levesteder til skestorkene var aldrig blevet skabt.
Viljen er der stadig
Indsatser for natur- og biodiversitet handler om politisk vilje.
Og viljen er der endnu fra højre til venstre i Folketingssalen. Uanset om Naturstyrelsen forsøger at slå os tilbage til start.
De brikker vi nu mangler, og som Naturstyrelsen passende kan spille ud med, er de samfundsmæssige potentialer og muligheder, der er i den urørte statsskov.
For turisme, outdoor-industrien, befolkningens friluftsliv, trivsel og sundhed og ikke mindst for forskning, læring og uddannelse. Naturligvis 900 år frem i tiden.
Jeg er sikker på, at regnestykket går i et kæmpestort plus.
L&F: Lad os finde bæredygtige naturløsninger i fællesskab
EL: Regeringen spiller hasard med kystnaturen
