Professor: Nabotjek skal tages med et gran salt

Af Helle Tegner Anker
Professor i miljøret, Københavns Universitet

Politikere og andre vil gerne have klare svar på, om dansk landbrug er undergivet skrappere krav end i andre lande (nabotjek) og om der er tale om krav, der går ud over minimumskravene i EU’s miljølovgivning (overimplementering).

Sammenligninger af miljøreguleringen i forskellige lande rummer imidlertid en betydelig kompleksitet og må derfor tages med et gran salt. Og de kan sjældent tages som udtryk for, om der i Danmark er tale om overimplementering eller ej, da forholdene ofte er ganske forskellige.

Svært at sammenligne 
Der kan være tale om helt forskellige miljøforhold og deraf følgende forskellige reguleringsbehov. Der kan også være tale om forskellige reguleringssystemer og -traditioner, som gør det svært at sammenligne enkelte regelsæt. Desuden er der den mulighed, at de andre lande slet ikke lever op til EU-lovgivningens minimumskrav.

Der er også en tendens til, at det er den generelle regulering, der sammenlignes, mens indholdet i den konkrete regulering, for eksempel krav i miljøgodkendelser, kan være vanskeligt tilgængelige og svære at sammenligne. Eksempelvis er den regulering, der sker gennem miljøgodkendelser af husdyrbrug, kun berørt ganske overfladisk i COWI’s vækst- og nabotjek.

Som det fremgår af nabotjekket, er der i Danmark krav om miljøgodkendelse af alle husdyrbrug over 75 dyreenheder (DE). Dertil kommer et krav om tilladelse til mindre brug ned til 15 DE eller 3 DE, hvis det er pelsdyrbrug. Det er et mere vidtgående godkendelseskrav end det, der følger af IE-direktivet, og formentlig også end det, der gælder i andre lande.

Skrappere krav er ikke lig med overimplementering 
Et springende punkt er imidlertid også, at der i de danske miljøgodkendelser sker en differentieret regulering af gødningsanvendelsen på arealerne, blandt andet er der for sårbare områder med de såkaldte nitratklassekort fastlagt skærpede gødskningskrav og der stilles yderligere krav i forhold til Natura 2000-områder.

Selvom der her måtte være tale om skrappere krav end i andre lande, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at der er tale om overimplementering, hvis de fastsatte krav er nødvendige for at opfylde de miljømål, der følger af blandt andet habitatdirektivet og vandrammedirektivet, herunder at undgå forringelse af tilstanden.

Om noget er overimplementering eller ej må vurderes i forhold til de enkelte direktivforpligtelser og ikke i forhold til reguleringen i andre lande. I forhold til miljømålsforpligtelser, som findes i blandt andet vandrammedirektivet og habitatdirektivet, vil det i princippet afhænge af miljømål og tilstand i de enkelte vandområder eller habitatområder, om der er tale om overimplementering eller ej.

I forhold til mere specifikke direktivkrav om for eksempel miljøgodkendelse, kan det derimod forekomme mere enkelt at fastslå, om der foreligger overimplementering. For de danske miljøgodkendelser af husdyrbrug må det imidlertid erindres, at de ikke kun tjener til gennemførelse af IE-direktivet, men også til gennemførelse af VVM-direktivet.

Hvad kan vi bruge nabotjek til?
Så spørgsmålet er, hvad politikerne egentlig kan bruge nabotjek til?

Forhåbentlig vil politikerne - frem for at være optaget af på enkelte punkter at undgå strengere regler end i nabolandene - forholde sig til den samlede miljøregulering af dansk landbrug og forsøge at finde gode og langtidsholdbare løsninger.

Eksempelvis forekommer det paradoksalt, at det alene er husdyrbrugene, der er genstand for en sårbarhedsdifferentieret regulering, hvis husdyrgødningen kun udgør en mindre del af den samlede kvælstofbelastning fra landbruget. Den generelle gødskningsregulering er derimod ikke differentieret, hvilket kan resultere i både over- og underimplementering.

Det er netop derfor, at der – som anbefalet af blandt andre Natur- og Landbrugskommissionen - er brug for en samlet kvælstofregulering, hvor der i overensstemmelse med miljømålene fastsættes differentierede og målrettede krav for al gødningsanvendelse (ikke kun for husdyrgødning) og suppleres med yderligere foranstaltninger, hvor der kræves en særlig indsats.

debat@altinget.dk