Mørklægning af statsskoves økonomi
DEBAT: Hvad koster det at omlægge statsskovene til naturskove? Stine Tuxen fra Verdens Skove undrer sig over, at miljøministeren ikke har klare svar.
Af Stine Tuxen
Verdens Skove
Verdens Skove opfordrede 14. november miljøministeren til at give et fyldestgørende og uvildigt svar på indtægter og udgifter ved at omlægge statsskovene – vores allesammens skove – fra tømmerproduktion til vilde naturskove til gavn for truede arter, biodiversitet og de besøgendes naturoplevelser. Det samme spørgmål havde Liberal Alliance stillet ministeren i august.
Dengang lød svaret fra Naturstyrelsen, som hverken er uvildig eller kendt for sine ærlige regnskaber, ganske udokumenteret: Vi tjener 100 millioner DKK på tømmerproduktion, ikke medregnet administration m.m.
I sit svar til Verdens Skove fra 26. november fortsætter Brosbøl ud ad samme udokumenterede tangent:
“…Det korte af det lange er, at skovdriften ikke giver underskud. Heller ikke, hvis man fraregner ejendomsskatter, afskrivninger samt administrative omkostninger til skovdrift og stabsfunktioner.”
Vi efterlyste et regulært regnskab, men denne gang kan vi ikke engang få et tal for bundlinjen! Det er altså fortsat en statshemmelighed, hvor meget statsskovene tjener på tømmer, og om det er mere, end man kan tjene på turisme og jagt i naturskove med mere vildt.
Misforstået hensyn
I sit svar fortæller ministeren, at brede, befæstede skovveje og vedligeholdte grøfter ikke er udgiftsposter forbundet med brug af store maskiner til hugst og udtagning af tømmer, men derimod med skovgæsterne. Dette skriger til himlen, da skovgæsterne ikke må køre i bil på skovvejene, og når grøfterne lukkes, skabes der flere vådområder og søer, som vil give skovgæsterne endnu smukkere naturoplevelser. Hvis dræning og brede skovveje er af hensyn til gæsterne, er der vist tale om et misforstået hensyn.
Dette handler ikke kun om gennemsigtighed i forvaltningen. Det handler især om, hvordan vi får råd til mere rig natur. Kirsten Brosbøl lancerede for nylig Naturplan Danmark, der skulle have været en strategi for, hvordan Danmarks biodiversitet sikres mod yderligere tilbagegang inden 2020 – et mål, vi har forpligtiget os til internationalt. Planen kan slet ikke opfylde det mål, bl.a. fordi man kun vil udlægge 0,2 procent af statsskovene til naturskove uden tømmerproduktion.
Danskerne fortjener et regnskab
Halvdelen af de truede og udryddede arter hører hjemme i naturskove, men naturtilstanden i statsskovene er 100 procent stærkt ugunstig, og biologer og økonomer er enige om, at ophør af hugst er det mest omkostningseffektive skridt mod 2020-målet. Man undlader altså at anvende det mest omkostningseffektive middel for biodiversitet, fordi man hævder, det er for dyrt, men vil eller kan iøvrigt ikke oplyse prisen!
Vi er enige med Kirsten Brosbøl i, at “skovene skal være for alle og tilgodese dyr, planter, mountainbikere, spejdere, børnefamilier og mange flere.” Det kan de kun uden tømmerproduktion, for så bliver der plads til truede arter, gamle træer, store planteædere og andre spændende naturoplevelser for lokale og turister.
Statsskovene kan og bør omstilles fra tømmerproduktion, regnskabskreativitet og frynsegode-jagter til del af en moderne naturstyrelse, der tjener biodiversiteten, folket og turismen. Danskerne fortjener et uvildigt og veldokumenteret regnskab for, hvad dén omstilling vil koste eller indbringe.
En skovopsang fra hjertet
Staten dræner naturfondens pengekasse
