En skovopsang fra hjertet
DEBAT: Danmark har en biodiversitetskrise, og en tur i en af statens skove kan være en deprimerende oplevelse. Regeringens plan om at udlægge 50 hektar urørt skov om året er for lidt. Det mener Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør.
Af Morten D.D. Hansen
Naturvejleder og museumsinspektør
For nylig var jeg endnu engang ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord for at kigge på fugletræk. Det var årets sidste gode trækdag, hvor der stadig kom lidt duer og alliker forbi, og rødhalsene sang, så man næsten skulle tro, det var forår. Men lyden af jagthorn, skud og råb inde fra skoven bagved afslørede ubønhørligt, at det var efterår, og at sneppejagten var gået ind i statens skove. Jægerne havde det strålende, og det er dem vel undt. Snepper smager godt, og der er rigeligt til, at de kan bære en jagt eller tre.
Nogle dage efter vandrede jeg igen rundt i området. Eftersom det er statsskov, er der jo offentlig adgang overalt, så jeg gik sædvanen tro off-road. Jeg var nemlig blevet lidt nysgerrig. Grund Skov, som skoven hedder, er ikke bare vores alle sammens skov, den er også en del af et større habitatområde på nordsiden af Vejle Fjord. Og blandt biodiversitets-nørder er den kendt som det sidste jyske levested for rødlig perlemorsommerfugl. Det er altså et sted, hvor man burde kunne forvente en mængde spændende natur.
Jeg endte godt nok med at blive små-deprimeret. For det første er rødlig perlemorsommerfugl forsvundet med et brag. For blot 20 år siden fløj den ganske talrigt langs skovveje og i lysninger, men ingen i skovvæsenet anede, at den fandtes (eller interesserede sig for den), og derfor fik den lov til at dø en stille død. Nu er der heldigvis kommet andre boller på suppen, og Naturstyrelsen siger, at de interesserer sig meget for biodiversitet, og at miljøministeren er over dem som en høg. Der skal leveres, som en embedsmand sagde til mig.
Potentiale i statsskov
Derfor gik jeg på jagt efter noget af det, som virkelig karakteriserer en skov, der er rig på biodiversitet: Dødt ved - både stående og liggende. Store træer, der henfalder, gør det nemlig langsomt, og i den proces indvandrer en mængde spændende arter. Og jeg skal da gerne medgive, at jeg fandt indtil flere væltede træer, som var bukket under for stormene sidste år. Ligesom der lå en række dekorative kvasbunker, hvor man havde fjernet gavntræet og ladet smågrene ligge til naturligt henfald. Helt ryddet op var der altså ikke - og hurra for det.
Men jeg måtte vandre i halvanden time, før jeg fandt et stående dødt træ. Et ganske lille træ faktisk, som spætterne havde kastet sig over, fordi der formentlig ikke var andre i miles omkreds. Det eneste træ, hvor huldue, spætmejse og ikke mindst stær kan finde et redested.
Træet stod nærmest som en provokation i en fuldkommen homogen træmark af bøgetræer, og det ville alt sammen være meget fint, hvis det var en intensiv, privatejet produktionsskov. Men jeg befandt mig altså i en statsskov i et habitatområde. Et sted, hvor potentialet for fremragende skovnatur i allerhøjeste grad er til stede.
Biodiversitetskrisen
Det giver ingen mening. Vi har en biodiversitetskrise i Danmark, Europa og Verden. Forskerne siger enstemmigt, at udlæg af urørt statslig løvskov vil gøre en kæmpe forskel nationalt. Og alligevel vil staten inden 2020 blot udlægge 50 hektar urørt skov om året.
Det er så lidt, at det ikke engang kan ses på et landkort, og alligevel tror man, at det vil virke. Tag jer nu lidt sammen. Når I kan gå i uniformer, blæse i jagthorn og skyde snepper, burde det også være muligt at skabe levesteder til stære, perlemorsommerfugle og koralsvampe. Men det kræver selvfølgelig, at man har hjertet med.
Mørklægning af statsskoves økonomi
