Havnevirksomheder: Indfør enkle krav til klapning, før vi mister flere ordrer
Det tager for lang tid at få miljøgodkendelser til at oprense sejlrender og udvide havneanlæg. Det truer forsyningssikkerheden og kan i sidste ende koste arbejdspladser, skriver Jakob Svane fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder.
Hvert år når bladene falder af træerne, giver det udfordringer for togtrafikken i Danmark.
Heldigvis kun i en kort periode, indtil bladene er fjernet igen.
Men forestil dig et øjeblik, hvad der ville ske, hvis danske miljømyndigheder skulle give tilladelse til at DSB kunne fjerne bladene og skille sig af med dem igen.
Så ville togtrafikken stå stille i meget længere tid.
Men desværre er det den situation, de danske havne står i.
Tilladelse tager tid
Mere end 70 procent af Danmarks udenrigshandel, målt i tons, går via en dansk havn. Havnene er derfor helt afgørende for Danmarks forsyningssikkerhed.
Men de sejlrender, som sikrer at skibene kan komme til og fra havnen, sander desværre til med mellemrum – ofte flere års mellemrum – og så skal de renses op.
Det er materiale, der kommer fra havmiljøet, og som forbliver i havmiljøet. Alligevel skal havnen have en oprensningstilladelse til at fjerne materialet fra sejlrenderne – og en tilladelse til at skille sig af med materialet igen.
Det sidste kaldes klapning, fordi man graver materialet op fra sejlrenden, lægger det i en særlig pram, som sejler et andet sted hen og lader materialet falde ned på havbunden dér ved at åbne klapperne i bunden af prammen.
Tilladelserne kræver omfattende miljøundersøgelser. Og det tager tid. Der er havne som har måttet vente i flere år på at få en tilladelse. I mellemtiden sander sejlrenderne og havnene til.
Siger nej til opgaver
Flere af vores medlemsvirksomheder har allerede måttet sige nej til opgaver på grund af manglende oprensning af havnenes sejlrender.
Størrelsen på skibene, der kan anløbe havnen, betyder rigtig meget for de lokale virksomheders muligheder. Ultimativt kan det betyde lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser – for havnen, for kommunen og for Danmark. Eller at vi ikke kan udvikle den grønne energi, for eksempel havvindmøller, som vi gerne vil.
{{toplink}}
Alt sammen forringer vores forsyningssikkerhed.
Der er behov for at gøre noget ved processer og sagsbehandlingstider i forbindelse med sager om oprensning og klapning.
Man kan jo spørge sig selv, hvorfor man overhovedet skal have tilladelse til at holde sejlrenden farbar? Det er jo samfundsrelevant infrastruktur. Og myndighederne har jo allerede givet tilladelse til at man oprindeligt udgravede sejlrenden.
Burde klares med generelle krav
Den nuværende situation svarer til, at Vejdirektoratet skal have særskilt godkendelse hos miljømyndighederne til at feje en vej. Eller at DSB skal have tilladelse til at fjerne bladene om efteråret.
Fair nok, at man skal skille sig af med det materiale, man har renset op, på en miljømæssigt forsvarlig måde. Men det burde kunne klares ved generelle krav – ikke enkeltvise godkendelser.
Og fair nok, at man skal have en særlig tilladelse, hvis man skal uddybe sejlrenden – altså ikke bare vedligeholde en eksisterende rende, men rent faktisk grave i havbunden for at gøre den dybere eller bredere end hidtil.
Så bør der naturligvis være miljøundersøgelser og så videre.
Men godkendelsesprocesserne må altså kunne gøres hurtigere end i dag, hvor det kan tage flere år.
Vores forsyningssikkerhed afhænger af det.
Tænketanken Hav: Afgifter og forbud i naturbeskyttede områder skal minimere anlægsprojekters dumpning af skadelig slam
Biolog: Havet er ikke en losseplads. Så hvorfor er det stadig gratis at smide affald i vandet ved klapning?
