Danske Havne: Det Blå Danmark er en skæv branche, der går glip af vigtig udvikling

Det Blå Danmark misser muligheder og udvikling, fordi der er så få kvinder i branchen. Kulturen på kajen og ombord skal løse udfordringerne, skriver Tine Kirk. 

Kultur spiser strategi til morgenmad.

Det fastslog management- og kommunikationseksperten Peter Drucker allerede for mange år siden, og det passer fortsat.

Man kan formulere nok så mange gode intentioner, planer og strategier i direktionslokalerne, men tidens, virksomhedens eller branchens kultur fortærer det lystigt, og hurtigt, til morgenmad.

Kulturen er stærkere end strategien. Og stærkere end alle gode, fromme ønsker.

Mange vil nok sige, at tiderne med en Pirelli-kalender fyldt med mere eller mindre blottede kvindebryster da for længst er forbi.

Det er de bare ikke.

Den handler om kultur 

Kun de steder, der målrettet arbejder med at skabe en reel ligeværdighedskultur mellem kvindelige og mandlige ansatte, der både italesættes og udleves i hverdagen, kan lykkes med diversiteten i virkeligheden.

Er ligestillingen bare en skåltale ved et medarbejdermøde på virksomhedens Her-går-det-godt-dag, bliver der ingen ligestilling.

De maritime erhverv, Det Blå Danmark, der består af rederier, maritime virksomheder og erhvervshavnene, har en overvægt af praktiske, udførende arbejdsopgaver.

Kvinder kan lige så godt som mænd svinge en hammer, sejle skibe, køre kraner og fixe en motor.

Danske kvinder er desuden godt uddannede og kan med lethed træde ind og løse alle de både innovative, teknologiske og kommercielle opgaver, der i disse år udvikler Det Blå Danmark i stor hast.

Kønsskæv branche

Kvinder kan kort sagt, hvad der er brug for i Det Blå Danmark. Alligevel viser Søfartsstyrelsens rapport fra sommeren i år om vækst og beskæftigelse, at Det Blå Danmark er en af Danmarks mest kønsskæve brancher, hvis ikke dén mest skæve.

Kun 24 procent er kvinder, resten mænd.

Mest udtalt er det i værftsindustrien, hvor næsten ni af ti ansatte er mænd. Ingen skal bilde mig ind, at kvinder ikke bygger lige så gode skibe som mænd.

Det handler om kultur. Både den kultur, vi har i vores virksomheder og en opfattelse af for folk uden for branchen, at skibe, dét er vist noget med at sejle jorden rundt i hele og halve år og aldrig se familien.

Og havne, dét er vist mest røg, støj og møg og havnearbejdere, der bander og har store overarme med anker-tatoveringer. For nu at sætte det lidt på spidsen.

Vi skal være bedre til som branche selv at rette spotlyset på, hvordan forholdene reelt er.

Danmark er eksempelvis Europas tredjestørste færgenation, kun overgået af Grækenland og Italien. Hvert minut lægger en færge til eller fra land i Danmark. Og vi har masser af både korte og lange udmønstringer på danske skibe, så man kan sagtens forlene et liv på et skib med et familieliv i Danmark. Det gør mænd jo også.

Havnen som moderne arbejdsplads

De danske havne er fremsynede, moderne arbejdspladser, hvor grøn omstilling fylder meget, og havnene er knudepunkter for netop den danske klimaindsats. Innovationen i branchen er stor, og den sker både på skibene, i de maritime virksomheder og på havnene.

På Odense Havn etableres i de her år, med 88 millioner kroners EU-støtte, verdens største robotcenter, Large Structure Production. På den store fynske havn findes allerede LORC, der er verdens førende testcenter for vindmølle-naceller, hovederne på toppen af vindmøller.

Innovation og ny teknologi spiller tiltagende store roller på erhvervshavnene.

{{toplink}}

Det samme gælder i de maritime virksomheder og inden for søfarten, hvor søsætningen her i september af det nye containerskib, ”Laura Mærsk”, der sejler på biometanol og e-metanol, er en verdenspremiere på grønnere søfart.

”Laura Mærsk” udleder 65 pct. mindre CO2 end tilsvarende skibe, der sejler på traditionel bunkerolie.

Udover, hvad vi kan kalde højteknologiske opgaver og kommercielle opgaver, udnytter havnene også ny viden om miljø og biodiversitet både i driften og ved de store anlægsopgaver, eksempelvis havneudvidelserne.

For alle, der vil bidrage til at finde løsningerne på de udfordringer, der jo berører os alle, er Det Blå Danmark attraktivt – uanset, hvilket køn og baggrund, man har.

Skal fortælle om branchens styrker

Vi tror, at hvis Det Blå Danmark vedholdende står sammen om at fortælle om branchens mange styrker og muligheder, og ikke dukker os, når der er dårlige sager eller situationer, så kan vi sagtens vise både kvinder og mænd, at vores branche er en væsentlig del af dansk erhvervsliv med et væld af mangesidede opgaver, hvor alle helt problemløst kan udfolde deres talenter.  

Og bidrage til en bedre verden, for nu at blive en anelse højtravende.

I 2023 voksede antallet af kvindelige ansøgere til maritime uddannelser markant, og det er særdeles glædeligt. Men det er små tal – 50 ud af flere end 800. så der er et arbejde at gøre.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der er flere kvindelige ledere i de danske havne, og at branchens tre interesseorganisationer alle er ledet af kvinder.

Så vi er på vej, og vi vil blive stærkere med endnu flere kvinder ombord.

Vi er glade for alle, der kan og vil løse opgaverne i havnene, både kvinder og mænd. Mændene har traditionelt blik for branchen – vi i Danske Havne ser bare en stor styrke i også at få den anden halvdel af talentbasen med.

{{toplink}}

Forrige artikel Danske Rederier: Det er urimeligt at sige, at politikerne ikke handler på skibsfartens grønne omstilling Danske Rederier: Det er urimeligt at sige, at politikerne ikke handler på skibsfartens grønne omstilling Næste artikel Niels Brock Gymnasium: Shippingbranchen skal tiltrække generation Z med værdier og konkrete erfaringer Niels Brock Gymnasium: Shippingbranchen skal tiltrække generation Z med værdier og konkrete erfaringer