Bødskov: Skibsfartens omstilling er en af vor tids vigtigste, internationale opgaver

Lige nu er danske skibe ladet med gode, grønne nyheder.

Mærsk har netop i februar lagt fra land med sit nye containerskib ”Ane Mærsk”. Med godt 350 meter i længden placerer skibet sig i den helt store containerklasse, som kan fragte tonsvis af forbrugsvarer – uden nødvendigvis at trække sorte klimaspor efter sig. ”Ane Mærsk” kan nemlig sejle på grøn metanol.

Det er en stærk nyhed fra vores danske rederi, som kommer i kølvandet af, at Mærsk i september første gang tog hul på præsentationen af de grønne skibe. Her var det ”Laura Mærsk”, der blev vist frem som verdens første containerskib, der kan sejle på grøn metanol.

{{toplink}}

Med andre ord ser vi, at danske Mærsk – og Danmark i det hele taget – går foran i en tid, hvor klimaforandringerne er alvorlige, og hvor den globale handel til søs spiller en ikke ubetydelig rolle i klimaregnskabet.

De bredeste skuldre

Den globale skibsfart transporterer lige nu omkring 80-90 procent af verdenshandlen, og hvis den globale shipping var et land, ville det være den ottendestørste udleder af CO2.

Fra dansk side kan vi – på trods af vores lille størrelse – gøre meget for at vende skuden mod en grønnere fremtid. Vi er blandt de største søfartsnationer i verden.

Samtidig er vi innovative og stærke inden for grøn knowhow. Det skal vi bruge ude i verden. For som man siger om dem med de brede skuldre, så bærer man et særligt ansvar.

Det gør vi i Danmark. Det gjorde vi blandt andet, da vi sidste år pressede på for at lande en ambitiøs klimaaftale med de 174 andre medlemslande i IMO, som er FN’s internationale søfartsorganisation. Vi landede den, og det er både en gamechanger for skibsfarten og for den måde, vi laver globale aftaler på.

Vi har også presset på hos nogle af de største nationer, hvor jeg blandt andet har været i USA og Kina for at fremme samarbejdet om en grønnere fremtid til søs.

For én ting er aftaler om klimaneutralitet tæt på 2050, som IMO’s medlemslande er blevet enige om. Noget andet er implementering. Og konkret handling. Nu.

Aftalen skal realiseres, og det er ikke en overdrivelse at kalde det en af vor tids vigtigste opgaver internationalt. Derfor presser Danmark på for at nå til enighed om ambitiøs klimaregulering i IMO.

Arbejder på afgift

Fra dansk side vil vi arbejde for en afgift på drivhusgasudledninger fra skibsfarten. Helt grundlæggende er der brug for incitamenter til at drive sektorens grønne omstilling. Investeringer i energieffektivisering og efterspørgsel på grønne brændstoffer er afgørende.

Lige nu er det tre til fire gange så dyrt at sejle på grønne som fossile drivmidler. Hvis ikke vi formår at reducere det prisgab, sætter vi omstillingen af skibsfarten i en særdeles vanskelig situation.

Derfor skal vi have vedtaget ambitiøs klimaregulering i 2025 i IMO – og helst med en afgift som en del af pakken.

Der er også behov for, at vi finder et fælles ståsted om eksempelvis definitioner og tekniske virkemidler. Så vi sikrer, at alle er enige om, hvad det for eksempel vil sige, at grønt brændstof rent faktisk er grønt.

Det lyder måske banalt, men det er afgørende at have helt på plads, hvis aftalen for alvor skal slå igennem.

Vækst i erhvervet

Der bliver nok at se til for regeringen, myndigheder og skibsbranchen de kommende år. Og derfor arbejder regeringen lige nu på flere fronter med initiativer, som kan styrke væksten inden for erhvervet.

For eksempel vil vi se på den maritime sektors rammevilkår og vækstpotentialer, så vi skaber det bedst mulige fundament under de maritime virksomheder. Med andre ord så vi styrker det blå Danmark. Så vi står stærkere i den grønne omstilling.

{{toplink}}

Det gør også en forskel ude i verden. For den grønne omstilling til søs er en opgave, vi skal løse internationalt. Derfor skal vi også insistere på, at det ikke er et træk, vi tager alene.

Vi kan vise vej, men den internationale skibsfart skal med. Det vil ikke alene hjælpe klimakampen, det vil også skabe nye forsyningskæder, nye industrier og utallige nye arbejdspladser.

debat@altinget.dk