Støttepartier vil bruge flere penge på udvikling af dansk indhold til børn

Der skal investeres mere i, at børn og unge også fremover kan se og lytte til danskproduceret indhold af lige så høj kvalitet, som de store streamingtjenester og tech-giganter kan tilbyde.

Sådan lyder budskabet fra Radikale og SF forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig, der fortsætter onsdag.

Derfor vil begge partier under forhandlingerne blandt andet kæmpe for, at Manuskriptskolen for Børnefiktion fremover får en årlig statslig bevilling.

Det skal sikre, at der fortsat bliver udtænkt og skrevet indhold til børn og unge, der afspejler danske værdier.

”Vi skal sikre, at der bliver uddannet kompetente mennesker til at producere det børneindhold, der gør, at vi kan følge med i den store konkurrence, der er om børn og unges opmærksomhed,” siger SF’s medieordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Fokus på danske værdier

Ønsket om en fast bevilling til Manuskriptskolen for Børnefiktion i omegnen af 4-5 millioner kroner figurerer også i Radikales medieudspil.

Ifølge Radikale skal bevillingen være med til at sikre, at der fortsat bliver udviklet dansk indhold med danske værdier af så høj kvalitet, at børn og unge selv tilvælger det i konkurrencen med internationalt indhold fra eksempelvis Netflix.

”De mange timer, de sidder med en skærm, er også en del af deres dannelse, og hvis det forsvinder fuldstændig ud af en dansk kontekst, så er der både noget om Danmark, de ikke lærer, men også nogle danske værdier, de ikke lærer,” siger medieordfører Zenia Stampe.

Hvorfor kan Youtube, Netflix og TikTok ikke løfte den opgave?

“Det er jo ikke danske institutioner med et dansk værdiaftryk, så det kan de naturligvis ikke.”

Charlotte Broman Mølbæk mener, det er vigtigt, at indholdet fra tech-giganterne ikke bliver det eneste, som danske børn og unge ser.

”Indholdet i Disney-serierne og på TikTok er præget af henholdsvis en amerikansk kultur- og virkelighedsopfattelse og en kinesisk. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at lave noget indhold, der relaterer sig til den danske historiefortælling,” siger hun.

Regeringen vil målrette public service-penge til børn og unge

I regeringens medieudspil dominerer ønsket om strammere demokratisk kontrol med tech-giganterne. Men tech-giganterne er ligesom hos støttepartierne også i søgelyset, når det handler om produktionen af indhold.

”Indholdet på de store streamingtjenester tager kun sjældent afsæt i dansk kultur og danske samfundsforhold,” lyder det blandt andet i udspillet.

{{toplink}}

Derfor vil regeringen indføre et såkaldt kulturbidrag på 5 procent af streamingtjenesternes omsætning, der skal bruges til at øge produktionen af dansk indhold.

Samtidig vil regeringen også styrke produktionen af public service-indhold til unge.

Den del af regeringens udspil handler ifølge Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, netop om at producere mere dansk indhold, der kan konkurrere med kvaliteten af det indhold, der kommer fra de store, internationale indholdsproducenter.

”For os er det helt afgørende, at vi får målrettet flere af de penge, der er i public service-puljen, mod børn og unge. En del af det er at se på det krav, der er i dag om, at indholdet, der produceres, skal nå 50 procent af befolkningen,” siger han.

Men selvom støttepartiernes forslag om fast støtte til Manuskriptskolen for Børnefiktion er sympatisk, mener Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær ikke, at diskussionen hører til i medieforhandlingerne.

”Det er nok mere en uddannelsespolitisk eller en finanslovsdiskussion,” siger han.

Nyt podcastunivers og kvalitetsstempel

SF og Radikale har også en række andre forslag med til forhandlingerne, som har til formål at øge kvaliteten af medieindholdet til børn og unge.

SF vil blandt andet indføre en ny mærkningsordning af kvalitetsindhold til børn og unge. Samtidig vil partiet nedsætte et børne- og ungepanel, der skal deltage i idéudviklingen af indhold fra public service-midlerne.

Hos Radikale vil man bruge de 70 millioner kroner, der lige nu bruges på at drive 24syv (tidligere Radio Loud), på at udvikle et helt nyt podcastunivers til børn og unge, når 24syvs sendetilladelse udløber i 2024. I de nye podcast skal der være musik- og quizprogrammer, temaudsendelser om aktuelle problemstillinger og nyhedsformidling på lyd til børn i teenagealderen.

“Der er et hul i medielandskabet. Der er ikke ordentlige lydtilbud til børn og unge, og det er egentlig lidt underligt, når man kigger på DR-universet. Det findes på tv, hvor der er et stort univers for børn og unge, men der er ikke et tilsvarende tilbud på lyd,” siger Zenia Stampe.

Charlotte Broman Mølbæk betegner forslaget som ”en spændende tanke”.

”Vi kan sagtens se os selv i, at det bliver flyttet til en børneapp. Det er jeg åben over for,” siger hun.

les@altinget.dk