Regeringen vil oversætte prædikener til dansk. Sådan gik det, da vi gjorde det for 200 år siden

Historien gentager sig, siger man.

Således også med et kommende – og allerede nu kraftigt kritiseret – lovforslag om, at prædikener og forkyndelse skal oversættes til dansk, som ifølge to eksperter trækker linjer 200 år tilbage i tiden. 

I 1814 blev jøderne i Danmark nemlig mødt af et lignende krav: Tal dansk i synagogen, lød det blandt andet i en anordning, der til gengæld medførte, at de fik borgerrettigheder på lige fod med andre danskere. 

Og mens modstandere i både ind- og udland i 2021 har langet ud efter regeringens idé, var virkeligheden en lidt anden for 207 år siden. Det fortæller Sara F. Stadager, der er museumsinspektør ved Dansk Jødisk Museum og magister konference i religion fra Københavns Universitet. 

"Anordningen blev vist lidt lunkent modtaget blandt menigmænd, men for den jødiske elite var det fedt, fordi man kæmpede for at gøre jødedommen dansk og for at blive en del af det danske samfund ved at blive ligestillet med andre danske borgere,” siger hun.  

En gensidig aftale 

Ligestillingen i 1814 skete "paradoksalt nok" gennem restriktioner, som eksempelvis at der skulle prædikes på dansk under gudstjenesten, fortæller Sara F. Stadager: 

”Det at blive være en del af et samfund og opnå borgerrettigheder er altså kommet med en pris,” siger museumsinspektøren. 

Og det har et stykke hen ad vejen været en succeshistorie for de danske jøder og deres forhold til Danmark, vurderer Marianne Schleicher. Hun er ph.d. og lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i moderne jødedom. 

”Man gav ikke kun jøderne lov til at blive borgere, fordi de skulle overholde dansk lov og ret. Det var også med henblik på at blive beskyttet af dansk lov og ret," siger Marianne Schleicher.

"Danskernes holdning under eksempelvis Anden Verdenskrig siger noget om, at man har forstået det som en gensidig aftale om, at jøderne bidrager som borgere i Danmark, og at de nyder godt af statsborgerskabet.”  

Gensidigheden betyder også, at danske jøder har bidraget til Danmarks demokrati, betoner lektoren.

"Tænk bare på rækken af store danske politikere med jødisk baggrund som Edvard Brandes, Isi Foighel, Arne Melchio og Erling Olsen," siger hun.

Kras kritik 

Loven om prædiken og forkyndelse på dansk skulle oprindeligt være fremsat i Folketinget i februar, men er blevet udskudt af flere omgange. Seneste melding fra Kirkeministeriet er, at kultur- og kirkeminister Joy Mogensen præsenterer det før sommerferien. 

Selve lovteksten er derfor endnu ikke offentligt kendt, men idéen blev allerede præsenteret i Socialdemokratiets store udlændingepolitiske udspil fra 2018, Retfærdig og realistisk. Her kan man læse, at partiet ”inden for grundlovens rammer” vil ”arbejde for, at prædikener og forkyndelse i Danmark i udgangspunktet skal foregå på dansk". 

Forslaget er af kritikerne blevet kaldt et ”signal om mistillid og kontrol” og et udtryk for en ”bekymrende anti-liberal retning”, som skaber en ”stærk bekymring” for religionsfriheden.

Men det handler om at ramme hadprædikanter, har Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, tidligere understreget over for Altinget: 

”Vi skal ramme alle, som ønsker at modvirke danske frihedsværdier, dansk demokrati, frihed og lighed mellem mennesker.” 

En påfaldende lighed 

Når man drager paralleller mellem kravet om at tale dansk i synagogerne for 200 år siden og det kommende lovforslag i dag, skal man ”holde sig for øje, at 1814 var en anden tid med nogle andre behov,” understreger Sara F. Stadager. 

”Men der er stadig en påfaldende lighed i de argumenter, man hører. Det er der, hvor historien bliver interessant og vedkommende. Vi kan genkende argumenterne, men vores referenceramme og konteksten er forskellige,” siger hun. 

”Dengang havde vi ikke religionsfrihed i Danmark. Vi havde ikke prædikefrihed. Eller trykkefrihed. Det kom først med grundloven i 1849.” 

Minder om sovjetrussisk bureaukrati

Derfor er spørgsmålet, om man et par hundrede år fremme i tiden vil synes, at regeringens forslag har været en succes? Marianne Schleicher vover et kig i krystalkuglen: 

”Nej. Det tror jeg ikke. For vi er i dag et oplyst demokrati, hvor vi har overbevist folk ved hjælp af oplysning. Vi har fået folk til at forstå, at det er vigtigt med dannelse, så man kan argumentere for sine holdninger, og bevisførelse i retssalene. Danmark har en lang tradition for, at vi ikke tvinger noget igennem."

”Kravet om dokumenterede oversættelser minder om sovjetrussisk bureaukrati, hvor man skal skrive alt på tre kopiark. Det bliver så bureaukratisk. Så jeg vil tro, der er noget i den danske folkesjæl, som vil protestere over den form for indblanding.”

maja@altinget.dk