Kristne frygter krav om prædikener på dansk: Kan blive et dødsstød for integrationen

Af Lucas Skræddergaard 
Cand. mag i religionshistorie og daglig leder af Kirkernes Integrationstjeneste

Regeringen er på vej til at sikre, at en lang række religiøse fællesskaber kaster håndklædet i ringen og opgiver.

Opgiver at bruge energi og kræfter på at spille sammen med det øvrige samfund. Opgiver at blive eller være et anerkendt trossamfund. Opgiver at integrere sig. 

Alt sammen, fordi regeringen fra begyndelsen har trukket et helt forkert værktøj frem i kampen mod hadtale i religiøse fællesskaber – primært moskéer, har statsminister Mette Frederiksen (S) ladet forstå i en spørgetime i Folketinget.

Oversættelse af prædikener på andre sprog end dansk er dels et forkert værktøj, fordi problemet i sin essens ikke handler om sprog. Og dels fordi det rammer de forkerte – dem, som gerne vil Danmark og fællesskabet – men ikke dem, som er problemet.

Man vil nemlig være nødt til at målrette loven mod anerkendte trossamfund, da det vil være umuligt at føre kontrol med alle ikke-anerkendte, religiøse fællesskaber, som mødes i hjemmene, kulturhuse, foreningslokaler med videre.  
 
Og skulle man vælge at forsøge at brede loven ud til alle typer religiøse fællesskaber – anerkendte som ikke-anerkendte – så vil problemet omgående rykke under jorden.

Den problematiske hadtale vil dermed rykke helt uden for myndighedernes rækkevidde. Via lukkede facebookgrupper vil de religiøse grupper kunne skifte mødested og tid og samtidig sikre sig, at de kender alle, som modtager informationerne i gruppen.

Kun hvis myndighederne også går undercover, vil man kunne få hånd om problemet. Og hvad med de religiøse foreninger? Skal en kort andagt også oversættes, hvis den ikke foregår på dansk?

Uoverstigelig byrde
 Vi har i Danmark knap 300 kristne migrantmenigheder, som gerne vil Danmark og som gerne vil vokse tættere sammen med det danske samfund. De har meget at bidrage med. Jeg tror ikke, at man er klar over, hvor stor en byrde et oversættelseskrav vil være for disse.  

Ofte prædikes der uden manuskript – i en time eller længere. Det betyder, at en prædiken først ville skulle transskriberes og dernæst oversættes.

Langt fra alle har frivillige, som har kompetencer til – eller tid og mulighed for – at løse den opgave. Og dermed ville menigheden skulle betale en professionel for en oversættelse. Desuden prædikes der oftest også på engelsk, hvilket for de fleste ikke ligefrem er kodesprog.

Det bliver til mange penge i løbet af et år, da der ofte også er både bønnemøder samt mindre netværksmøder i hjemmene i løbet af en uge – ud over søndagens gudstjeneste. Dertil kommer ekstra møder, som mange migrantmenigheder også har i forbindelse med besøg af prædikanter fra udlandet. 

Byrden ved oversættelseskravet er med andre ord et uoverstigeligt problem, som i praksis vil betyde, at migrantmenigheder, der i dag er anerkendt som trossamfund, vil bede om at miste anerkendelsen igen, hvis oversættelseskravet bliver knyttet til anerkendelsen.

Dødsstød til integrationen 
Hvis kravet kommer til at gælde også ikke-anerkendte fællesskaber, er jeg bange for, at en del af migrantmenighederne af økonomiske årsager også vil se sig nødsaget til at gå under jorden.

Og da migrantmenighederne trækker tråde til det meste af verden, så jeg gyser ved tanken om, hvad det vil betyde for Danmarks internationale omdømme. 

Vi vil altid opfodre alle, som vi samarbejder med, til at følge den gældende lovgivning. Også hvis denne lov ser dagens lys, og vi vil bruge vores kræfter på at rådgive migrantmenigheder bedst muligt, så de kan opfylde loves bestemmelser, men jeg frygter, at dette er et dødsstød til integrationen af kristne migranter i Danmark. 
 
Vi bliver også nødt til at spørge, om vi i frygt for rabiate holdninger og udtalelser ønsker at indskrænke vores mulighed for at ytre os frit?

Alle – både kristne, muslimer, buddhister, og hvad man ellers kan komme i tanke om – er jo allerede underlagt bestemmelser om hadtale i straffeloven. Det er i forvejen ulovligt at opildne til had.

Det her er alene ikke en potentiel fuldstændig fremmedgørelse af migranter. Det er også et angreb på den frie samtale, som er grundlæggende for det danske demokrati.

Vi må tro mere på vores demokrati og på den demokratiske samtale. Ellers får både demokratiet og religion trange kår fremover.  

debat@altinget.dk