Danske orkestre: Vi bør give kvindelige komponister mere eksponering
Når kvindelige komponister ikke er mere fremtrædende på koncertscenen, så er det et tegn på et fattigt musikliv. Derfor skal orkestre og ensembler bevæge sig ud af tryghedszonen og bestille nye værker, selvom det er behæftet med risici, skriver Asbjørn Keiding.
Diversitet i musikbranchen står øverst på kulturministeren Jakob Engel-Schmidts (M) nyligt udkomne musikhandlingsplan.
Fokus er primært på at få flere kvinder på scenen for at rette op på en generel kønsmæssig ubalance i den danske musikbranche.
Det er helt i tråd med det fokus, der i samfundsdebatten er sat på de store fordele samfundet i det hele taget vil opnå ved at sætte fokus på diversitet.
Musikbranchen kan - udover selv at høste de fordele - være med til at understøtte samfundsdebatten om, blandt andet diversitet og naturligvis selv tage del i arbejdet.
I de danske orkestre og ensembler er diversitet ikke kun vigtigt for at skabe en inklusiv kunstnerisk praksis, men det er også afgørende for at sikre et relevant og berigende musikliv.
Hvor er de kvindelige komponister?
Når det kommer til kunstnerisk kvalitet, er det min mening, at diversitet er afgørende. Hvis det kunstneriske udtryk kun er begrænset til visse grupper eller perspektiver, går vi glip af en bred vifte af unikke stemmer og oplevelser.
Diversitet i symfoniorkestrenes og ensemblernes repertoire kan bringe forskellige æstetikker og fortællinger ind i musikken. Det kan berige vores musikliv ved at tilbyde nye og mangfoldige kunstneriske oplevelser.
Derfor kan det være et tegn på et fattigt musikliv, når kvindelige komponister ikke har en større tilstedeværelse på koncertscenen, som det er tilfældet i den danske klassiske musikscene.
Repertoirestatistikken, der udarbejdes i fællesskab af Komponistforeningen, Art Music Denmark, Edition Wilhelm Hansen og Edition-S, spiller en vigtig rolle i at synliggøre den problemstilling inden for den klassiske musikscene.
Trods en generel fremgang på området, går det desværre ikke så hurtigt for orkestrene. I sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022 udgør kun 1,5 procent af den samlede spilletid musik, der er komponeret af kvinder.
Jeg vil her gerne bidrage med række betragtninger, der efter min mening kan være med til at forbedre den manglende repræsentation af kvindelige komponister.
Fremtidens musikere skal uddannes i mangfoldighedens betydning
Vi har i hele musiklivets kredsløb et ansvar for at øge bevidstheden om kvindelige komponisters bidrag til musikhistorien og deres aktuelle værker.
{{toplink}}Det kan omfatte undervisningsmateriale, foredrag, workshops og diskussioner i musikuddannelse og musikmiljøet generelt.
Ved at uddanne fremtidige musikere, programlæggere og dirigenter om mangfoldighedens betydning kan vi skabe en mere inkluderende praksis.
Publikum skal turde være modige
Symfoniorkestre, festivaler og koncertarrangører bør aktivt integrere flere værker af kvindelige komponister i deres programlægning. Det kan omfatte dedikerede koncerter eller temaarrangementer, der fremhæver mangfoldighed og inklusion.
Ved generelt at give kvindelige komponister en større platform og eksponering kan deres værker få den anerkendelse, de fortjener. Det kan kræve mod at udfordre publikum med mindre kendte værker, men modet må forventes af orkestrene.
For at bibeholde en aktualitet kræver det, at orkestre og ensembler bevæger sig uden for det kendte og trygge rum og i stedet tør bestille og afprøve nye værker.
Det er dyrt at bestille en symfoni, så jeg forstår godt nervøsiteten ved at dels at sætte orkestrets økonomi i spil og risikere, at publikum ikke køber billetter.
Men jeg er sikker på, at et trofast publikum også gerne lytter til andet end Beethoven, Brahms og Tchaikovsky – hvis orkestret står inden for kvaliteten og er i god dialog med publikum, vil der være nysgerrighed.
Det er samtidig en mulighed for at fange et nyt publikums interesse. I dette lys kan en mulighed være at der dedikeres langt flere honorarmidler til kvindelige komponister - i hvert fald i en årrække – så incitamentet til at bestille nye værker af kvindelige komponister forstærkes.
Samarbejde på tværs af institutioner er påkrævet
Vi skal arbejde sammen på tværs af institutioner, organisationer og kunstnere for at fremme diversiteten på klassiske musikscene.
Det kan omfatte samarbejder mellem orkestre, komponistforeninger, musikskoler, festivaler og medier, der skaber større momentum og en bredere indsats for at ændre kulturen inden for klassisk musik og sikre en mere repræsentativ og mangfoldig scene.
Et muligt alternativ, hvis der ikke iværksættes konkrete initiativer til at højne kønsbalancen i repertoiret hos orkestre og ensembler, er, at musikbranchen bliver mødt med krav og kvoter, hvilket forcerer en udvikling, der ikke er bundet i orkestrenes egen udvikling på området.
Og værre endnu, så risikerer vi, at den klassiske musikscene bliver irrelevant og ligegyldig.
{{toplink}}
Dansk Skuespillerforbund: Kvoter står ikke i modsætning til kvalitet
Danmarks Underholdningsorkester: Vi risikerer at glemme kunstens værdi, når vi instrumentaliserer den
