Jakob Engel-Schmidt svarer på kritik fra forskere: I simplificerer debat om kunst og psykisk helbred

Når to forskere i Altinget sidestiller kunst og kultur med et bagekursus eller en fisketur, når det kommer til at fremme den mentale trivsel, så simplificeres diskussionen, skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt i et modsvar til kritik fra forskere. 

De to forskere Anette Søgaard Nielsen og Anders Juhl Rasmussen fra Syddansk Universitet går i Altinget den 8. marts i rette med, hvad jeg har sagt i Deadline på DR2 om kunst og sundhed: At mennesker med depression, angst eller andet, der hører lyrik eller musik, med en vis frekvens får det bedre og tager mindre medicin.

De to forskere skriver i Altinget, at de "gør indsigelse mod, at forskningens resultater inden for området simplificeres."

{{toplink}}

Baggrunden for mit udsagn er, at vi i regeringen har sat os for at nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.

Jeg mener, at de to forskere selv gør det, de angriber mig for: De simplificerer diskussionen, når de blandt andet skriver, at kunst og kultur sidestilles med et bagekursus eller en fisketur.

Sammenhængen mellem trivsel og kultur er ikke grebet ud af den blå luft

At kunst og kultur kan være til gavn for sundhed og trivsel er bestemt ikke grebet ud af den blå luft. Det handler ikke bare om, at vi bliver i bedre humør af at synge sammen med andre, skrive digte eller for den sags skyld bage eller fiske.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har i 2019 udgivet en forskningsgennemgang – af over 3.000 studier – om feltet Kultur og Sundhed inden for en bred vifte af fagområder, ikke kun mental sundhed.

Rapporten fremhæver kunsten og kulturens evne til at bidrage til forebyggelse, sundhedsfremme, behandling af psykiske og somatiske sygdomme samt håndtering af forskellige lidelser. Samlet giver WHO’s oversigt et billede af, at kunst blandt andet kan opmuntre til sundhedsfremmende adfærd, hjælpe med at forhindre dårligt helbred, og at inddragelse af kunst i behandlingsforløb kan hjælpe mennesker med psykisk sygdom.

I forhold til mental sundhed har forskere herhjemme udviklet den såkaldte ABC-metode, hvor bogstaverne står for 'Act-Belong-Commit'. En del af den handler om at dyrke sport, gå i biografen, spise ude eller rejse for fornøjelsens skyld, fordi forskning viser, at mennesker, der holder sig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør.

Vi skal tænke os om med kultur på recept 

Hvis vi zoomer ind på kunsten, sker der også en spændende udvikling. Jeg har for eksempel noteret mig, at en nylig artikel i Altinget pegede på, at blandt andre kommunerne i Silkeborg og Aalborg har gode erfaringer med at bruge kunst og kultur som effektive redskaber mod mistrivsel, og at forskningen peger på, at kulturområdet rummer et uudnyttet potentiale for at fremme mental trivsel.

Jeg har dog også noteret mig, at vi skal tænke os om, når vi tænker i kultur på recept. Jeg lytter selvfølgelig til Foreningen af Kunst og Mental Sundhed, når de for eksempel i Altinget advarer om, at man med kunst også kan komme til at udløse ubehagelige og farlige processer hos deltagerne uden at have sundhedsfaglighed til at hjælpe med disse.

Derfor er det vigtigt, at vi – som foreningen også anbefaler – kortlægger feltet og skaber tværfaglige samarbejder for at sikre, at aktiviteter foregår på en forsvarlig måde, og at viden om dette formidles bredt til gavn for alle.

I den nylige kronik fra forskere fra Syddansk Universitet kan man også læse, at de mener, at nogle af deres forskerkolleger har en bias, som gør, at de er helt eller delvist ubevidste om, at de i deres evalueringer leder efter bekræftelse på deres antagelser om, at kunst fremmer den mentale sundhed.

I lyset af den viden vi har, synes jeg, at den kritik bliver for skarp. Så jeg håber, at kolleger, der måtte føle sig ramt af kritikken, også vil blande sig i debatten.

Jeg vil dog gerne rose forskerne fra Syddansk Universitet for med deres kronik at løfte debatten om, hvilken viden vi har på området. Det er helt i tråd med regeringens mål. Som jo netop er at afdække og diskutere, hvilken rolle kunsten og kulturen kan spille.

Vi er i regeringen overbeviste om, at der er en god grund til at tale kunsten og kulturen op og have et skærpet blik for, at den kan forandre vores verden, også når det gælder mental trivsel. Men selvfølgelig skal det ske på en klog og velunderbygget måde. 

{{toplink}}

Forrige artikel EL: København svigter sit ansvar, når flere af byens statuer er opkaldt efter dyr end kvinder EL: København svigter sit ansvar, når flere af byens statuer er opkaldt efter dyr end kvinder Næste artikel Uskønt forløb om moms risikerer at koste kulturforbrugerne dyrt Uskønt forløb om moms risikerer at koste kulturforbrugerne dyrt