Hvad tjener forbrugeren og samfundet bedst?
DEBAT: Af hensyn til forbrugeren og væksten i samfundet bør der være plads til både public service tv og kommercielt tv. Det er budskabet fra Peter Mægbæk, administrerende direktør i Viasat.
Af Peter Mægbæk
Administrerende direktør i Viasat
Medierne er fyldt med historier om DR. Aktørerne kridter banen op i forbindelse med medieforhandlingerne. Kritik, beskyldninger og forsvarstaler fylder meget, og diskussionen kan nemt blive et for eller imod DR/for eller imod et bredt public service begreb. Men burde fokus ikke være på forbrugeren og samfundets interesser?
En god udvikling på markedet
Der er sket meget, siden DRs monopol blev brudt af TV3 nytårsaften 1987. Mange tv-kanaler er kommet til - både statsfinansierede og kommercielle, så underholdningstilbuddet er i dag ganske mangfoldigt. Og et velfungerende betalings-tv-marked har sikret forbrugeren mange nye måder at tilgå underholdningen på.
Der har heldigvis været plads til udvikling af kommercielt tv. Virksomheder har turdet investere i dyre rettigheder og dansk produceret indhold til glæde for seerne. Konkurrencen har medført en udvikling af udbuddet til den danske forbruger, og det er vel, hvad vi skal tilstræbe.
Der bør derfor være plads til både public service tv og kommercielt tv - af hensyn til forbrugernes valgmuligheder og et mangfoldigt udbud, men også af hensyn til beskæftigelsen og væksten i samfundet. Branchens indtægter geninvesteres jo i et ”økosystem” bestående af producenter, skabende og udøvende kunstnere, radio-tv-forhandlere, marketingbureauer, dansk idrætsliv, og man kunne blive ved.
Vigtig med et godt samarbejde
Det kræver fornuftige politiske rammer for sameksistensen mellem de kommercielle og public service indholdsudbydere, hvis der skal være en balance.
Danmark er et lille land, og vi bør samarbejde i stedet for at modarbejde. Vi har brug for et DR, der leverer lige præcis det, som DR er så fabelagtig til; gode dramaproduktioner, nyheder og oplysninger mv., men det er lige så vigtigt med et kommercielt tv-marked, så vi sikrer mangfoldighed og udvikling i så vel indhold som distribution.
Vi har brug for et DR, der virkelig vil samarbejde med markedets øvrige aktører. Og vi har ikke brug for flere statsejede tv-kanaler. Vi har allerede 14 – det største antal i Norden.
En kontinuerlig vækst og udvikling på markedet gavner forbrugeren, men den kan hurtigt begrænses af en række forhold, herunder ulige behandling af aktørerne på markedet. Det har i længere tid været diskuteret, om tv-distributørernes udbud af fritvalgskanaler er tilfredsstillende, og fra flere sider har ønsket været, at forbrugeren skal kunne vælge helt frit. Skal der indføres regulering på området, bør alle behandles lige.
Det handler om at skabe ens betingelser for alle - uanset ejerskab og oprindelsesland, og hvis det synes nødvendigt at regulere markedet, skal man afstå fra et detailfokus. Konkurrencen er intens og markedet omskifteligt.
Skabelse af nye forretningsmodeller, risikovillighed, innovation og kreativitet kræver rammer - ikke detailregulering - og forudsigelighed i lovgivningen.
LA: Ny medieverden fordrer nytænkning
DF: Kulturministeren svigter det danske sprog
