Brancheforening: Computerspil er god forretning for Danmark

Af Jan Neiiendam
Projektdirektør for Interactive Denmark

Danske computerspil møder international anerkendelse med konstellationen af interaktivitet, kreativitet og teknologi af høj kvalitet. Hitman er med tiden blevet en verdenskendt repræsentant for Danmark, som yngre generationers svar på James Bond. Spillet Limbo er internationalt anerkendt for sin kunstnerisk nyskabende stil, mens Subway Surfers fortsat bliver spillet på hundredvis af millioner mobiler og tablets verden over.

Vi skal blive ved med at udvikle danske spil af høj kvalitet både til danskerne og til det globale publikum, som har en stadig større lyst til at spille. Derfor er det glædeligt, at Spilordningen har fået flere penge til at støtte udvikling og produktion af digitale spil til både børn og voksne.

Fortsat for lav støtte
I forbindelse med Filmforliget blev Spilordningen under Det Danske Filminstitut fordoblet til årligt 10 millioner kroner med det formål at få flere, nyskabende danske spil. Men det samlede beløb ligger fortsat langt under Det Danske Filminstituts anbefaling i instituttets oplæg til filmaftalen, der angav samlet støttebehov til digitale spil på 15-25 millioner kroner årligt.

Den gode nyhed er dog, at politisk set har alle partier i Folketinget nu for første gang udtalt deres støtte til digitale spil som en dansk kulturform, og computerspil er med filmaftalen nu blevet et område hos Filminstituttet på linje med både spille- og dokumentarfilm.

Støtte til udvikling af danske spil er vigtig, fordi det er vigtigt, at vi udvikler vores kultur. På samme måde som vi taler om den særlige type børnefjernsyn, der har præget generationer af danskere, er der behov for at give kreative danske udviklere mulighed for at skabe særligt danske spiloplevelser. Spil er kultur, og som med så mange andre kulturprodukter har spil brug for støtte. Mere støtte vil øge talentmassen i branchen, fordi der bliver skabt flere virksomheder og flere spil. Talentudvikling er helt afgørende for udviklingen af bedre spil.

Digitale spil er også erhverv 
I Interactive Denmark glæder vi os over fordoblingen af spilstøtten, især fordi vi ser store afledte erhvervsmæssige fordele i at øge kulturstøtten til digitale spil. Jeg synes derfor, at det er særligt interessant, at filmaftalen kræver, at ”Det Danske Filminstitut skal tage initiativ til en dialog med Vækstfonden og andre investeringsfonde, om hvordan indsatserne for spil og digitale produktioner bedre kan interagere med investeringsfondene, sådan at der kan skabes forbedrede muligheder for at tiltrække investeringer til producentvirksomheder inden for spil og tværmedielle produktioner”.

For digitale spil er også erhverv. Spil er historisk vokset ud af markedet og ikke ud fra et statsligt kulturpolitisk ønske om computerspil til folket. Omvendt er mange af de succesrige danske spilvirksomheder skabt på et fundament af kulturstøtte, fordi de havde en god ide, der viste sig at være så god, at ideen og passion kunne gøre det til et eksporteventyr. Og at Danmark kan være i front på spilområdet, det viser blandt andet spilvirksomheden Kiloo. Denne virksomhed vandt årets Gazelle 2014 og er med en vækst på 2.215 procent over fire år, landets hurtigst voksende virksomhed i 2014.

Filmaftalen løber frem til 2018, og de kommende år vil vi i Interactive Denmark fortsætte dialogen med Erhvervs- og Vækstministeriet om den manglende risikovillige kapital til spiludvikling. For investering i spil kan synes risikofuld, men det er en virkelig god forretning for Danmark. Bare spørg i Sverige og Finland, der i disse år skaber masser af nye højtlønnede arbejdspladser og høster store skatteindtægter.

debat@altinget.dk