Augustinus Fonden: Fondenes rolle i kulturlivet er under udvikling

Vi må sikre, at vi følger samfundsudviklingen, og at vi er i løbende dialog med aktørerne på de felter, vi støtter, skriver Frank Rechendorff Møller.

De danske fonde har magt og muligheder – og med den position følger et stort samfundsmæssigt ansvar. Det er min opfattelse, at fondene er meget opmærksomme på det ansvar, der følger med stor kapacitet. Både når vi som langsigtede ejere af danske virksomheder sikre danske arbejdspladser, og når vi arbejder som almennyttige filantroper. Almennytten er kodeordet – vores eksistensberettigelse er, at vi er nyttige for andre. Vi må sikre, at vi følger samfundsudviklingen, og at vi er i løbende dialog med aktørerne på de felter, vi støtter. 

Styrken ved det danske fondslandskab – også på kulturområdet – er, at der er fonde til en bred palet af kulturformål og kulturaktører: Både de største og de mindste, de traditionelle og de eksperimenterende, eliten og bredden, de få og de mange. Der er bestemt mange muligheder for et godt match mellem en fond og et projekt!

Dialog og transparens
Man kan iagttage, at fondenes rolle i kulturlivet er udviklet i de senere år. Er vi relevante og nyttige? Og er vi gode til at fortælle, hvordan vi arbejder? De spørgsmål stiller vi os selv dagligt, netop som en reaktion på den magtfulde rolle.

Vi forsøger hele tiden at være i dialog med vores mange samarbejdspartnere, for det er vigtigt for os at kunne aflæse deres behov. I Augustinus Fonden spørger vi i stigende grad vores omverden om, hvilken rolle vi mest hensigtsmæssigt kan spille – både over for den enkelte kulturaktør – og over for de forskellige kunst- og kulturområder som helhed. 

Et eksempel er på musikområdet, hvor vores dialog med musikaktørerne har ført til en strategi med fire 'ben', som sikrer at vi kommer hele vejen rundt i det klassiske musiklandskab – fra talent til elite, fra de folkelige kor til de bedste ensembler og orkestre.

I Augustinus Fonden er vi også blevet mere transparente i vores sagsbehandling og beslutningsproces for støtten til kulturen. Vi har med en filantropisk strategi tydeliggjort, hvad vi som fond prioriterer og støtter, og alle bevillinger er frit tilgængelige for offentligheden.

Derudover har vi bare i de sidste tre år øget antallet af eksterne faglige rådgivere tilknyttet fonden fra 3 til 21 personer. Dermed får vi det professionelle ydre blik fra kulturlivet integreret i vores beslutninger. Det er meget værdifuldt for os.

På forskningsområdet, har vi afsat 90 millioner kroner til styrkelse af Forskning i Kulturarv gennem en treårig indsats og her er tilknyttet et stærkt team af faglige rådgivere fra kulturinstitutioner og universiteter. Ambitionen er at højne forskningsniveauet og øge indsatsen for forskning i kulturarv i Danmark, men også gøre en forskel for forskningsinstitutionerne. Kulturarv står som et helt centralt område for fonden, og det er vigtigt at bakke op om, fordi kulturarven gør os alle sammen klogere på, hvem vi er, og hvor vi kommer fra: vores arv, historie og identitet.

 

Vi løfter i fælles flok
Fondene udgør en supplerende og vigtig finansieringskilde til det danske kulturliv, men den offentlige støtte til kulturlivet er stadig ti gange større end fondsbidragene. Og dertil kommer kulturlivets egenindtægter. Vi løfter meget gerne i fælles flok med andre bidragsydere, og det gælder også for langt de fleste projekter store som små, at de er sammensat som et kludetæppe af private, statslige og kommunale midler.

Fondenes midler er imidlertid frie midler, og derfor er de vigtige for kulturinstitutionerne og for kunsten. Det skaber en gensidighed mellem fondene og kulturlivet: Fondsmidlerne kan bidrage til et levende, visionært og mangfoldigt kulturliv – og kulturinstitutionerne og kunstnerne er de entreprenører, som skaber "afkast" for fondsinvesteringerne. Til glæde for os alle. 

Dansk kultur og kunst har stor gavn af, at der er mange bidragydere og finansieringskilder. At der er forskellige aktører og en mangfoldighed af rationaler og værdier bag støtten. Ikke kun den offentlige og politisk rammesatte støtte, men også den frivillige civile sektor samt de private almennyttige bidrag, som fondene står for. De skaber et mangefacetteret og bæredygtigt fundament under kunsten og kulturlivet.

Forrige artikel Udviklingsplatformen for Scenekunst: København mangler lokaler til kunstnerisk udvikling Udviklingsplatformen for Scenekunst: København mangler lokaler til kunstnerisk udvikling Næste artikel Foreningen Kunst og Mental Sundhed: I krydsfeltet mellem kultur og sundhed skal begge fagligheder respekteres Foreningen Kunst og Mental Sundhed: I krydsfeltet mellem kultur og sundhed skal begge fagligheder respekteres