Ventetider på huslejesager varierer med 220 dage

VENTETID: Den gennemsnitlige ventetid på at få afgjort en sag i kommunernes huslejenævn varierer med alt fra én måned til over otte måneder. Det er centralt i kampen mod ejendomsspekulanter at få nedbragt ventetiderne, siger minister.

Hvis du som lejer klager over en for høj husleje, kan du komme til at vente i alt fra en måned til mere end 8 måneder på at få sagen afgjort - afhængig af hvor du bor i landet.

Der er nemlig stor forskel på den gennemsnitlige ventetid ved kommunernes huslejenævn. Det viser tal fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen over perioden 2016-2018, der fremgår af et svar fra boligminister Kaare Dybvad (S) til Folketingets Boligudvalg.

Og det holder ikke, mener blandt andre boligordfører for Venstre, Heidi Bank:

"Der er for stor forskel og lang ventetid i nogle kommuner. Det er en del af den kommunale opgave at prioritere huslejenævnene, og nogle steder har man ikke prioriteret det nok."

”Det handler om at beskytte lejerne,” siger hun.

Vigtigt element i kamp mod spekulanter
S-regeringen har kaldt til kamp mod det tidligere Blackstone og andre, der bliver beskyldt for at spekulere i at skrue huslejepriser kunstigt op. Og her bliver det centralt at få ventetiderne ned, siger ministeren.

"Regeringen har hele tiden set en styrkelse af huslejenævnene som et vigtigt element i kampen mod kortsigtede spekulanter på udlejningsmarkedet," skriver boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i en mail.

Hvis nævnet vurderer, at en husleje er sat for højt, kan nævnet sætte den ned. Og lejeren kan få kompensation for den leje, der hidtil er betalt for meget.

Derfor er både lejerne og udlejerne optaget af at få gjort noget ved de lange ventetider.

”Det skaber utryghed og usikkerhed,” som Jannick Nytoft fra Ejendom Danmark tidligere har sagt.

”Da man kan få penge med tilbagevirkende kraft, er det vigtigt, at sagerne ikke trækkes i langdrag,” har direktør i Lejernes LO Claus Højte sagt til Berlingske tidligere på året.

Huslejenævnene er derfor kommet på forhandlingsbordet i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om boligreguleringslovens § 5.2 – den såkaldte Blackstone-paragraf – som har presset huslejepriserne i vejret. Blandt andre udenlandske investorer har benyttet finten ved at istandsætte lejligheder for derefter at hæve huslejen urimelig meget.

V: Der skal fastsættes en frist
Boligministeren har flere gange nævnt, at han vil "styrke huslejenævnene" og DF har meldt ud, at man bør sidestille nævnene med domstolene.

Ud over en fastsat frist for behandlingstid foreslår Heidi Bank, at en hel opgang i en ejendom ejet af samme udlejer får besked, så snart der er truffet en afgørelse for en af lejlighederne. Det er særligt relevant i forbindelse med § 5.2, da huslejestigningerne ofte rammer hele opgangen.

Hvis huslejenævnene pålægges at tage flere sager ind, bliver behandlingstiden jo endnu længere?

"Det er derfor man fra kommunal side skal sætte flere midler af til huslejenævnene. Det har jo også en præventiv effekt, hvis man som udlejer kan se, at der bliver truffet afgørelser hurtigt, og det kan få betydning for flere lejemål i ens ejendom," siger Heidi Bank.

"Jeg er glad for, at også andre partier i forhandlingerne om boligreguleringsloven deler dette synspunkt (at styrke nævnene, red.). Jeg lytter for øjeblikket til partiernes forskellige forslag, når det gælder en styrkelse af lejernes vilkår, og ser frem til de videre forhandlinger. For regeringen er det helt afgørende, at vi effektivt kan hjælpe de lejere, der er oppe imod skruppelløse udlejere", siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Læs hele artiklen på Altinget By & Bolig.

Forrige artikel KORT: Se ventetiden ved huslejenævnet i din kommune KORT: Se ventetiden ved huslejenævnet i din kommune Næste artikel Ny debat: Giver det mening at lave en velfærdslov?  Ny debat: Giver det mening at lave en velfærdslov?