V: Realistisk med udgiftsstop
DEBAT: Den lave økonomiske vækst kræver et udgiftsstop. Det er vigtigere at prioritere beskæftigelse end at øge størrelsen på verdens største offentlige sektor, skriver Jacob Jensen, kommunalordfører for Venstre.
Af Jacob Jensen
Medlem af Folketinget og kommunalordfører for Venstre
Den økonomiske ramme for den offentlige sektor, herunder ikke mindst kommunerne, er et tilbagevendende diskussionsemne. Da VK-regeringen lancerede 0,8 procent i økonomisk vækst, blev det af mange på venstrefløjen haglet ned som en ’massakre på den offentlige sektor’. S og SF mente derimod, at 1,4 procent vækst var den rette medicin. Så kom S og SF i regering, og i regeringsgrundlaget står der nu… 0,8 procent økonomisk vækst!
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog på Venstres landsmøde i efteråret, at med udsigt til fortsat lav økonomisk vækst i verden må udgangspunktet være et udgiftsstop, da det er vigtigere at skabe beskæftigelse blandt andet via skattelettelser end at øge størrelsen på verdens største offentlige sektor.
S og SF var igen på banen og skældte ud i kraftige vendinger. Men med finansloven for 2013 bliver rammen for den offentlige sektor det tætteste, man kan komme på et udgiftsstop med beskedne 0,1 procent. Det er selvfølgelig fair nok, at regeringspartierne undervejs bliver klogere, men alligevel…
Derfor er det også på sin plads at slå fast, at det er realistisk at indføre et udgiftsstop i det offentlige, uden at borgerne vil opleve, at kvaliteten bliver dårligere. Det bakkes i øvrigt op af de fleste førende økonomer i landet ifølge en nylig rundspørge foretaget af Ritzau.
Beskæftigelsen skal prioriteres
For der er noget, som er vigtigere end andet. Det er vigtigere at fastholde og skabe arbejdspladser, end det er, at en af verdens største offentlige sektorer bliver endnu større. Hvis vi i fremtiden skal have råd til den velfærd, som vi kender, så er det ensbetydende med, at der skal skabes en større indtjening. Beskæftigelsen er derfor nødvendig at sætte først, hvis vi også i kommende generationer skal have råd til ordentlige skoler, gode sygehuse, nye veje etc.
Det er selvfølgelig klart, at med et stigende udgiftspres, blandt andet fra flere ældre uden for arbejdsstyrken, så kan et udgiftsstop alt andet lige mærkes i de kommunale prioriteringer. Men alt andet er jo netop ikke lige. Der er gode muligheder for at hente inspiration hos naboen. For eksempel konkurrenceudsætter nogle kommuner op i mod halvdelen af opgaverne og indhenter store gevinster. I andre kommuner konkurrenceudsætter man under en femtedel af opgaverne.
Administrationsomkostningerne varierer kommunerne imellem i en sådan grad, at det ikke kan forklares med geografi eller sociale forskelle. Fokus på sygefravær blandt medarbejderne har i nogle kommuner medført en stærkt faldende udgift til vikarer og tabt produktion m.v. Det handler om fortsat at forny sig og tænke tingene anderledes.
Vi skal prioritere arbejdspladser via skattelettelser og bedre erhvervsbetingelser, frem for at en stor offentlig sektor bliver større. Der er noget, der er vigtigere end noget andet.
Lad dog penge være penge
