Selveje Danmark: Udbetaling af kompensation er bureaukrati af værste skuffe

Af Louise Dybdal
Chefkonsulent, Selveje Danmark

Minimum 2.700 individuelle breve til landets 98 kommuner for at få udbetalt kompensation for coronarelaterede merudgifter. Det er i gennemsnit 28 breve til hver af landets kommuner, breve der alle sammen skal sagsbehandles individuelt. Det er bureaukrati af værste skuffe i en tid, hvor midler og tid skal bruges på samarbejde, velfærd og omsorg.  

Men ovenstående bliver tilfældet, hvis alle Selveje Danmarks medlemmer, de selvejende velfærdstilbud, skal gøre sig forhåbninger om at få del i de 2,6 milliarder kroner, som Folketinget udbetalte til kommunerne i september.

Midlerne er kompensation for coronarelaterede merudgifter som for eksempel rengøring, personale og værnemidler. Ifølge finansminister Nikolaj Wammen var kompensationen tiltænkt både offentlige og ikke-offentlige leverandører af velfærd.

Problemet er bare, at udmøntningen til kommunerne ikke har været bundet op på retningslinjer, kriterier eller krav for hverken kommunen eller de enkelte tilbud. Det besværliggør i høj grad arbejdet for både tilbud og kommuner, fordi ingen har bestemt, hvad man kan forvente af hinanden.

98 forskellige håndteringer
Det er kommunerne, der har fået udbetalt kompensation, derfor er det også dem, der står for administrationen af midlerne. Men på grund af de manglende retningslinjer, så har kommunerne 98 forskellige måder at håndtere kompensationen på. Det betyder, i forhold til en række kommuner, at et brev om kompensation sjældent er nok. Det skyldes, at brevet ofte følges op med spørgsmål og krav om yderligere dokumentation.

En kommune svarer på anmodningen om merudgifter på 15.000 kroner, at det har været behandlet i visitationsudvalget, men blev afvist, da dokumentationen ikke var tilstrækkelig – på trods af adskillige bilag, hvorefter der skal fremsendes yderligere dokumentation, således at anmodningen kan blive genbehandlet i udvalget. Men man må fundere over, hvor mange af de 2,6 milliarder bliver brug på bureaukrati og administration.

Andre kommuner imødekommer henvendelserne fra tilbuddene let og udbetaler med det samme. Men værst er det, når kommunerne giver svar, som signalerer mistænksomhed og mistillid til den dokumentation, der er fremsendt og betvivler, om tilbuddene overhovedet har haft udgifter. En kommune skriver i et svar:

”i de fleste bosteder er det min opfattelse, at der samlet set ikke har været merudgifter i forbindelse med corona”. På den måde ender spørgsmålet om dækning af coronarelaterede merudgifter med at være ødelæggende for den tillid, der ellers bør være til stede mellem kommunerne og de tilbud, som de samarbejder med.

En lettere model for kompensation
Ingen har glæde af den helt vilkårlige måde, kompensationen er blevet udmøntet på. Det siger sig selv, at ovenstående model tager alt for meget tid og derved ressourcer fra alle parter. Tid og ressourcer, der burde have været brugt på meningsfyldt arbejde i både selvejende organisationer og kommuner.

Derfor vil Selveje Danmark kraftigt opfordre til, at man i de kommende forhandlinger om kompensation for coronarelaterede merudgifter i perioden efter 1. september inddrager de ikke-offentlige aktører. Så kan alle parterne på området forhåbentlig i fællesskab finde en ’lettere’ model for kompensation.

Et forslag fra Selveje Danmark er, at der bliver udformet et generelt ansøgningsskema med klare kriterier for, hvilke udgifter/besparelser der indgår i opgørelsen. Ønsker man en efterfølgende kontrol, vil det kunne ske i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Her vil skemaet kunne blive påtegnet af revisionen. Med den model kan både tilbud og kommuner spare tid og ressourcer på administration og bureaukrati og i stedet koncentrere sig om at levere den borgernære velfærd.

debat@altinget.dk