Regeringen rammer tilfældige kommuner

DEBAT: Konservative vil gerne være med til at gøre udligningsordningen mere rimelig. Men regeringens forslag er uigennemskueligt og lægger yderligere byrder på tilfældige borgere, skriver Konservatives kommunalordfører, Mike Legarth.

Af Mike Legarth
Kommunalordfører, Konservative

Det Konservative Folkeparti forhandler i øjeblikket med regeringen om en revision af udligningsordningen. Ordningen skal være "mere rimelig", mener Margrethe Vestager. Ja, enig. Naturligvis skal en udligningsordning være rimelig.

Regeringens tilfældige model
Men det undrer mig, at regeringen lægger yderligere byrder på, hvad der kan ligne tilfældige borgere i tilfældige kommuner. For der er ingen rimelighed i den model, som regeringen lægger op til. Det er blot et mere uigennemskueligt system, som ikke tager hensyn til nogle af de forhold, som påvirker borgerens vilkår.

Eksempelvis bør leveomkostningerne i de enkelte kommuner inddrages som et kriterium. Der henvises til en Robin Hood-model, hvor de rige skal give til de fattige. Men den model tror jeg ikke, at borgerne i Ringkøbing, Jammerbugt, Mors, Varde, Thisted eller på Læsø kan genkende. De betragter sig ikke som borgere i særligt velstillede kommuner.

K vil styrke udkantsområderne
Vi anerkender i Det Konservative Folkeparti, at der er steder i Danmark, som har brug for en hjælpende hånd. Det vil vi gerne være med til at rette op på. Nogle steder i Danmark er mange borgere socialt udsatte, og det kræver en ekstra indsats at hjælpe disse borgere. Vi deltager gerne i tiltag, der kan styrke vækstmulighederne i udkantsområderne.

Forrige artikel Vi vil udligne for udkantsdanmark Vi vil udligne for udkantsdanmark Næste artikel Kommunerne misbruger deres frihed Kommunerne misbruger deres frihed