Radikal borgmester: Der er brug for mere uddannelse, ikke billige biler
FINANSLOVSDEBAT: Skal Danmark fremtidssikres, er der brug for investeringer i uddannelse og ikke besparelser. Og kommunerne står klar til at gå i front med et bredt uddannelsesløft, skriver Rebilds borgmester, Leon Sebbelin (R).
Af Leon Sebbelin (R)
Borgmester i Rebild Kommune
Skal jeg pege på det mest bemærkelsesværdige i forslag til finanslov 2018, må det blive de overordnede prioriteringer. Danske økonomi er grundlæggende sund, så det gode spørgsmål burde være:
'Hvad skal der til for at det også er tilfældet om 10, 20 og 30 år?'
Her kommer vi ikke uden om uddannelse. Er der noget, der har haft afgørende betydning for, at Danmark er det velfærdssamfund, vi er i dag, er det vores lange tradition for uddannelse.
Det er helt afgørende for et land som Danmark, der ikke er så rigt på naturlige ressourcer. Derfor giver det ikke mening med store og kontinuerlige besparelser på uddannelsesområdet.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Befolkningsfremskrivninger viser, at Danmark fremover vil have problemer med at skaffe den fornødne kvalificeret arbejdskraft, alene af den grund af at årgangene bliver mindre. En del af løsningen burde være at få nogle af de borgere, der i dag er lidt længere fra et job, ind på arbejdsmarkedet.
En anden at arbejdsstyrken suppleres med arbejdskraft udefra. Men på det område er regeringens svar omfattende besparelser på overførselsindkomster og danskundervisning.
Frem for at blive ved med at stramme forholdene for borgere, der af den ene eller anden grund i øjeblikket står uden for arbejdsmarkedet, skulle vi – stat og kommuner – hellere i fællesskab påtage os opgaven med at opkvalificere og uddanne disse borgere, både for deres og samfundets skyld.
Der bliver god brug for dem, og det samme gælder også arbejdskraft udefra. Her er svaret ikke uendelige stramninger over for udlændinge, uanset hvor de kommer fra.
Mere puljebøvl
I kommunerne er vi klar til at løfte vores del af opgaven med at få borgerne ind på arbejdsmarkedet. Vi er heller ikke bange for økonomiske incitamenter i forhold til vores opgaveløsning. Men heller ikke her er besparelser på uddannelsesområdet svaret.
Borgernær kernevelfærd løses bedst tæt på borgerne. Og når vi så er ovre på det kommunale område: her er der igen lagt op til diverse puljer. Tre til fire milliarder kroner er der lagt op til at fordele i forhandlingerne. Al erfaringer viser, at det bliver i form af diverse tidsbegrænsede og bundne puljer, som kommuner og regioner så kan søge.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad vi i kommunerne kunne lave af gode investeringer i for eksempel daginstitutioner og skoler for de penge.
Endnu en omgang stop-go-stop-politik
Rebild Kommunes 'andel' af 3,5 milliarder kroner ville være på cirka 17,5 millioner kroner. Tro mig, med de midler kunne vi styrke dagtilbuds- og skoleområdet mærkbart.
Regeringen finansierer blandt andet sine tiltag med det såkaldte 'råderum', en ikke altid bundsolid kilde, men hvis vi antager, at beregningerne holder, så ville en investering i dagtilbuds- og folkeskoleområdet være bedre for Danmarks fremtid end nedsættelse af registreringsafgifterne og skattelettelser – godt nok til alle, men dog mest til os, der har råd til at betale den skat, vi gør i dag.
Men sådan skal det ikke være. Det bliver en ny omgang stop-go-stop-go på de områder, som Folketingets flertal lige i øjeblikket har fokus på.
Forsker: Landsbyernes egne kræfter skal styrkes
Realdania: Klynger er en vej frem for landsbyerne
